På kandidatuddannelsen i lingvistik på Aarhus Universitet har man mulighed for at komme gratis på udveksling, hvis man ved, i absurd god tid, at det er det man har lyst til. For 14 måneders tid siden tænkte jeg at jeg gerne ville på udveksling engang i fremtiden, så jeg søgte bl.a. en mulighed for at komme til Katholieke Universiteit Leuven (som man slet ikke kan mærke til daglig er katolsk, bare rolig). Jeg endte med at bo i Leuven fra september sidste år til januar i år, og nu er jeg tilbage med en række gode grunde til at overveje et halvt år i Belgien – både akademiske og ikke-akademiske.
Lingo-grunde til at tage til Belgien
I Belgien, eller i hvert fald på KU Leuven, er der ikke tradition for at lingvistik er et bachelorfag. Vil man have lingvistik på bachelor-niveau, er man altså nødt til at studere et sprogfag og leve med at man også skal lære alt muligt om litteratur, historie, kulturforståelse og andet pjat. Det betyder også, at dele af kandidaten i lingvistik kan virke lidt grundlæggende, hvis man i forvejen har en bachelor i lingvistik. Leder man lidt ekstra, kan man til gengæld se at de også tilbyder en forskningskandidat i ’Advanced Linguistics’, primært udbudt til folk der allerede har én kandidat. Denne uddannelse er helt vild – de tilbyder flere forskellige specialiseringslinjer, bl.a. i andetsprogstilegnelse, kvantitativ lingvistik og kognitiv/funktionel lingvistik, spredt udover flere større universiteter i Belgien.
Jeg var personligt ret meget oppe at køre, da jeg opdagede dette, og valgte altså at tage hele specialiseringen i kognitiv/funktionel lingvistik. Da de enkelte fag kun giver 6 ECTS-point, gav det en lidt enorm arbejdsbyrde, men også en tilsvarende enorm mængde gratis viden. Det skal lige nævnes, at jeg kan anbefale at tage i hvert fald et par kurser udenfor forskningskandidaten. Arbejdsbyrden der følger med at tage 30 ECTS-point på denne kandidat er ret enorm, og underviserne fik først fortalt mig lidt sent, at det er meget usædvanligt at folk faktisk tager 30 ECTS-point på ét semester og/eller færdiggør deres eksamener til tiden.
De egentlige studerende som er indskrevne på kandidaten kan hvert år tælles på en hånd, hvilket vil sige, at vi var mellem 1 og 8 mennesker til undervisningen, hvis man medtæller udvekslingsstuderende og ph.d-studerende der blot var med på en lytter. I Belgien får man ekstra god mulighed for at tage et informeret valg om sine fag – man skal nemlig først vælge sine fag to uger inde i semestret, hvilket giver muligheden for at prøve forskellige ting af de første par uger. Efter en masse pros-and-cons-lister besluttede jeg mig for 5 superfede fag.
Det mest populære fag var med 6-8 faste deltagere Lexical Semantics and Lexicology, undervist af Dirk Geeraerts, som er lidt af en legende indenfor kognitiv lingvistik. Det bedste fag var Usage-based Approaches to Language Change, undervist af Hendrik de Smet, som jeg valgte at følge, selvom emnet ligger temmelig fjernt fra det jeg normalt beskæftiger mig med – det var desværre overstået efter 5 ugers intensiv undervisning, men jeg ville anbefale alle at tage et fag med de Smet, hvis I nogensinde får muligheden. Derudover tog jeg Grammar: Theory and Description, undervist af Kristin Davidse, hvis undervisningsplan indeholdt et gæsteforedrag på universitetet af Bill McGregor fra Aarhus Universitet; jeg tog faget med det længste navn nogensinde – Comparison of Cognitive and Functional Theories of Grammar and Their Position in the History of Modern Linguistics – hvor to undervisere var tilknyttet til to studerende, og den helt vanvittige eksamen bestod af syv korte skriftlige rapporter, en lang fri skriftlig eksamen og mundtligt forsvar; og jeg tog det meget syrede fag Text Linguistics, hvor der også var to undervisere tilknyttet, selvom jeg faktisk var den eneste studerende.
Eksamensperioden har mildest talt været lidt hidsig. Jeg har haft fire mundtlige eksamener og fem frie skriftlige som i alt er rendt op i over 80 normalsider; det får i det mindste specialet til at virke en anelse mere overskueligt, da en klar ulempe ved at tage kandidatudveksling er, at man som regel mister et par måneder af sin tid til at skrive speciale. Det skal ikke afskrække nogen, men skal måske ses som en anbefaling til ikke kun at tage sine fag på forskningskandidaten.
Som en bonus giver KU Leuven gratis mulighed for nederlandsk-undervisning til alle studerende, og det er selvfølgelig en mulighed som en lingvist aldrig ville sige nej til!
Ikke-lingo-grunde til at tage til Belgien
Udover lingvistikken er Leuven en vildt lækker lille by. Der bor kun 100.000 mennesker, men over halvdelen er studerende, hvilket giver byen en helt speciel vibe som man ikke lige finder i Danmark. Derudover er det en ældgammel by, med en gotisk kirke på hvert gadehjørne og et rådhus der er blandt de fedeste bygninger jeg har set i mit liv. Jeg fik mulighed for at bo i et beskyttet monument fra sidst i 1400-tallet, hvor en tilknyttet kantine sørgede for morgenmad og aftensmad på alle hverdage. Og det kostede ikke engang spidsen af en jetjager. Dette kollegie var dog kun beboet af drenge, og overvejende drenge fra velstående vigtige familier, fordi nogen har glemt lige at ringe til Belgien og fortælle dem at det er 2018.
”Fredagsbarerne” i Belgien er åbne mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. De sælger fadøl til €1 og specialøl fra €1,5 og de har åbent fra om eftermiddagen til sent – jeg fandt aldrig rigtig ud af hvor sent, selvom jeg egentlig synes jeg gjorde et forsøg. De har til gengæld ikke åbent om fredagen, for om fredagen pakker alle de belgiske studerende deres vasketøj sammen og tager hjem til deres forældre.
At bo i Belgien giver også nogle fede muligheder for at se Europa. Fra Bruxelles tager det ikke mere end et par timer at komme til Paris, Amsterdam og Luxembourg, og andre lækre belgiske byer som Gent, Antwerpen og Brugge ligger alle i meget overskuelig afstand fra Leuven.
Til sidst kunne man evt. nævne smagsoplevelserne. Belgien er kendt som dem der står bag pomfritter, og laver nogen af de bedste vafler og noget af den bedste chokolade man kan skaffe. Og så er der selvfølgelig øllene, som man kan få søde, bitre, sure, lyse, mørke, og altid til en brøkdel af hvad den slags koster i Danmark.
Kort sagt – der er rigeligt med akademiske argumenter for at tage et udvekslingsophold i Leuven, og der er masser af fede ting at opleve når man er der.
Rasmus Puggaard har taget bacheloren i lingvistik på Aarhus Universitet og er nu i gang med at skrive speciale. Fra næste semester laver han sin PhD ved Leiden University Centre of Linguistics.
Billederne er taget af Rasmus Puggaard Hansen.
Coverbillede er fra Wikimedia Commons: Public Domain
