Overalt i vores hverdag er vi omgivet af tal, f.eks. når vi skal tjekke bustiderne på Rejseplanen, lave mad ud fra en opskrift eller logge ind med vores NemID for at tjekke vigtig post fra staten. Vi er altså hele tiden i kontakt med tal, som vi skal kunne afkode, anvende og forstå. Tallene er en del af en skriftsprogskompetence, som på fagsprog kaldes literacy, der blandt andet også indebærer bogstaver, ord, grafer og tegninger.
Hvad så, hvis man ikke forstår tallene?
Hos nogle mennesker giver tal og regning simpelthen ikke mening. For dem kan det være helt uoverkommeligt at håndtere de forskellige tal, når de skal handle ind med kontanter eller lægge en tidsplan. Særligt slemt kan det være i matematiktimerne, hvor det kræves, at man både kan læse, bruge og forstå tallene og så tilmed bruge regneregler for at få nye tal ud igen. Hos nogle mennesker skyldes sådanne vanskeligheder, at de har dyskalkuli.
Dys-kal-hvaffor-noget?
Ordet dyskalkuli er af græsk oprindelse og beskriver specifikke vanskeligheder med matematik. Man mener, at 1-6% af befolkningen har dyskalkuli, også kaldet talblindhed, hvilket kan sammenlignes med udbredelsen af den mere kendte udviklingsforstyrrelse dysleksi, også kaldet ordblindhed.
World Health Organization (WHO) har udarbejdet en definition af udviklingsforstyrrelsen dyskalkuli. I den beskriver de, at der er tale om dyskalkuli, når man ikke mestrer de basale niveauer af matematik, dvs. de fire grundlæggende regnearter (plus, minus, gange og divider), mens mere abstrakt matematik godt kan tilegnes. Diagnosen dyskalkuli er dog endnu ikke officielt defineret i Danmark, og det er kun i kraft af vores medlemskab af WHO, at dyskalkuli er anerkendt her i landet.
På nuværende tidspunkt er forskningen i dyskalkuli meget sparsom, og nogle mener endda, at den er 20 år bagud i forhold til dysleksi-forskningen. Det var derfor et oplagt område at udforske i vores bachelorprojekt.
Hvad har vi undersøgt?
I vores indledende litteratursøgning stødte vi på en hypotese, som gik ud på, at personer med dyskalkuli er mere påvirkelige over for interferens, end personer uden dyskalkuli er. Eksempler på interferens kan f.eks. være lignende tal, symboler eller ord, som kan være svære at huske, fordi de interfererer, dvs. forstyrrer hinanden. Hvis man kan finde ud af, om nogle personer med dyskalkuli er mere følsomme over for interferens, vil man bedre kunne støtte dem i både matematik og andre fag, som indeholder interfererende enkeltdele. Det gælder f.eks. sprogfaget tysk, hvor der er mange grammatiske elementer, som minder om hinanden.
Vi besluttede at efterprøve hypotesen på nogle gymnasieelever på Horsens Statsskole og Silkeborg Gymnasium. Her testede vi, i hvor høj grad eleverne blev påvirket af interfererende elementer gennem hukommelsestesten Verbal Paired Associates (test med ordpar).
Med nedenstående test, som vi selv udformede, testede vi i alt 16 gymnasieelever med dyskalkuli og 18 elever uden:
| Deltest 1 | Deltest 2 |
|---|---|
| Pige - træ | Sko - ejendom |
| Rose - metal | Kop - tiger |
| Bank - mælk | Bæger - sko |
| Skole - frø | Rude - bolig |
| Kål - ring | Krus - støvle |
| Kuglepen - bakke | Bygning - panter |
| Værelse - ansigt | Vindue - krus |
| Hals - symbol | Løve - bæger |
Den første deltest består af 16 tilfældige ord uden interferens, mens ordene i den anden deltest interfererer med hinanden på tre forskellige måder: identiske ord, synonymer og ord fra samme semantiske kategori (f.eks. løve/tiger/panter).
Kort sagt gik testen ud på, at vi først læste alle ordparrene fra en deltest højt for eleverne. Bagefter nævnte vi et tilfældigt ord fra et ordpar, og så blev eleverne bedt om at sige det andet ord. Denne procedure blev gentaget fire gange for hver deltest.
Hvad fandt vi så ud af?
Vores forventning var, at gruppen af elever med dyskalkuli generelt ville klare sig dårligere end kontrolgruppen. Det blev dog afkræftet af statistiske analyser, da der ikke viste sig at være en signifikant forskel mellem de to grupper.
Vi besluttede derfor at gennemgå elevernes dyskalkuli-udredninger, som er en uddybende test for matematikvanskeligheder. Her fandt vi heldigvis et spændende mønster: De elever, som var mest sensitive over for interferens (gruppe 1), havde, sammenlignet med de resterende (gruppe 2), vanskeligheder ved nogle bestemte opgaver i udredningerne. De opgaver var bl.a. at regne baglæns fra et større tal eller at indsætte korrekte matematiske tegn i en udregning.
Og hvad så?
Vores undersøgelse viser, at nok er interferens en kognitiv faktor, som både indvirker på elever med og uden skriftsprogsvanskeligheder, men en bestemt gruppe elever med dyskalkuli påvirkes i særligt høj grad. Det kan muligvis have betydning for den fremtidige støtte til personer med dyskalkuli, at opgaver, som ikke umiddelbart har noget med matematik at gøre, kan anvendes i vejledningen eller i undervisningen. Vi kan dog ikke afgøre, om der er en årsagssammenhæng mellem interferens og matematiske evner, hvilket betyder, at det endnu ikke er sikkert, om opgaver med interferens rent faktisk vil gavne personers matematiske evner. Det er altså oplagt at forske meget mere i sammenhængen mellem interferens og dyskalkuli.
Louise Saugbjerg Jensen og Martin Bonde-Hansen har skrevet indlægget på baggrund af deres bacheloropgave ved Lingvistik, Aarhus Universitet.
Læs mere
- Adler, Björn. 2008. Dyskalkuli & matematik: en håndbog i matematikvanskeligheder. 1. udgave. Herning: Special-pædagogisk forlag
- Bech Larsen, Lena & Bengtsson, Steen. 2013. Talblindhed: en forskningsoversigt. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
- De Visscher, Alice, Szmalec, Arnaud, Van Der Linden, Lize & Noël, Marie-Pascale. 2015. Serial-order learning impairment and hypersensitivity-to-interference in dyscalculia. Cognition 144. 38-48
- Nationalt Videncenter for Læsning – Dyskalkuli/talblindhed
