For nogle måneder siden udkom indlægget “Danmarks radios gamle nye sprogpolitik” skrevet af Hartmut Haberland. Nu er der kommet et modsvar til dette indlæg:
I maj publicerede DR en ny stilguide på dr.dk/sprog. Under overskriften ’Det enkelt sagte er lettest at forstå’ samler den en række sprogråd til brug i det daglige journalistiske arbejde. Rådene tager bl.a. udgangspunkt i erfaringerne fra DR’s interne sprogindsats i form af efterkritik og undervisning. Beslægtede udgivelser kendes fra udenlandske medier som BBC, Die Zeit og Washinton Post. Med stilguiden fulgte også en ny mediesprogsklumme og en såkaldt tendensordsliste bestående af ord, hvis reference der ikke er fuldstændig enighed om, eller som åbent eller skjult udtrykker synspunkter og holdninger, som ikke deles af alle. Listen tilbyder råd til, hvordan man forholder sig til ord som ’12-talspige’, ’Udkantsdanmark’ og ’ældrebyrde’, når nyhedsdækningen samtidig skal opleves så fair, retvisende og afbalanceret som muligt. Især tendensordslisten medførte, at det samlede initiativ fik omfattende medieomtale, og selvom modtagelsen helt overvejende var positiv, affødte den også en del debat. De forskellige indlæg hilste vi i DR velkomne, for en del af formålet med offentliggørelsen var netop at invitere til en bredere debat om sproget i medierne.
I samme ånd havde jeg også set frem til en gennemgang og eventuel kritik af de valg, vi har truffet i stilguiden, set fra en sociolingvistisk vinkel. Det er dog ikke det, Hartmut Haberland leverer her. Han har nemlig fået det indtryk, at det, DR slog på tromme for i maj i år, var DR’s sprogpolitik fra 2009, endda under påskud af, at den var ny. Men det er ikke tilfældet. Hele Harmut Haberlands indlæg hviler nemlig på en misforståelse.
Hvordan kan det så lade sig gøre? Jo, som en service til de interesserede valgte vi at lægge DR’s sprogpolitik fra 2009 op på den nye sprogside. Sprogpolitikken er tydeligt underskrevet ”DR, februar 2009”, til lejligheden blev layoutet imidlertid opdateret for at passe med sprogsidens øvrige indhold. Det er datomærkningen for den ændring, som den opmærksomme læser kunne finde med små typer i forsidens nederste venstre hjørne. Det kunne misforstås, hvis man så bort fra selve tekstens indhold og underskrift – det må vi tage på os, og det er rettet nu.
Hartmut Haberland har utvivlsomt været i god tro. Jeg undrer mig dog en smule over, at Haberland i sin research tilsyneladende hverken er faldet over den omfattende medieomtale af stilguiden eller har bidt mærke i sprogsidens øvrige publikationer og klummer, selv om de på dr.dk/sprog står lige ved siden af sprogpolitikken, som Haberland har fundet, og at han åbenbart også har valgt at se bort fra sprogpolitikkens tydelige underskrift med datering. I hvert fald nævner han ingen af delene med et ord i sin klumme.
Jeg mener ellers, at Haberland kunne have fundet en del svar på de spørgsmål, han stiller, ved at orientere sig i DR’s stilguide, sprogklummer mv., ikke mindst kunne han have fået indblik i, hvordan DR’s sprogpolitik er blevet udmøntet siden 2009.
Lad mig dog her knytte nogle få kommentarer til nogle af de emner, der berøres.
Haberland skriver i et afsnit om globalisering og anglificering, at ”her har vi den diffuse forestilling om dansk som truet sprog, som der skal gøres noget ved.” I sprogpolitikken fastslår vi faktisk lige det modsatte: at dansk ikke er truet, i modsætning til det nordiske sprogfællesskab, hvis fremtid beskrives mindre optimistisk med reference til en udtalelse fra Nordisk råd.
Skal man tale om en engelsksproget trussel i forbindelse med den nye digitale medievirkelighed, er den nok af mere indirekte og kompleks art. Søger man fx på Google efter det toneangivende tyske magasin Cicero uden at skrive ”de” efter, kommer magasinet først frem efter mange dansk- og engelsksprogede søgeresultater. Algoritmestyrede nyhedsfeed medvirker også til – som en skrev i Politiken forleden – at der desværre nok er flere, som ved, hvem Stormy Daniels er, end hvem Jean-Claude Juncker er. Det engelskdominerede medieudbud risikerer at indsnævre det globale udsyn, men kan også få nogen til at glemme, at ikke alle mestrer sproget lige godt.
I DR har vi haft flere tilfælde, hvor typisk yngre journalister glemmer at oversætte eller opsummere længere reportageklip og lydcitater fra engelsk, fordi de selv forstår dem relativt ubesværet. Det har medført følelsesladede klager fra lyttere og seere med mere usikre engelskkundskaber – det er flere end man måske tror – og som derfor helt forståeligt føler sig talt ned til. Den samme ekskluderende oplevelse giver nogle udtryk for, når et langskudsmål i en sportsreportage fra Superligaen beskrives som ”outstanding” i stedet for blot ”enestående”. Reaktioner, vi løbende tager op i den interne efterkritik. Med hensyn til målsætningerne i DR’s sprogpolitik fra 2009 er det også værd at nævne, at antallet af fastansatte korrespondenter i ikke-engelsksprogede lande siden er blevet skruet betydeligt op. Det er journalister med kompetencer til at interviewe på de lokale sprog. DR har således strategisk prioriteret bredden i udenrigsdækningen og dermed bevidst styrket den globalt-kulturelle repræsentation i nyhedsudsendelserne. Det tror jeg er et vigtigt bidrag, hvis interessen for eksempelvis andre europæiske hovedsprog skal styrkes herhjemme.
Sprogpolitikken indeholder et indledende vue over sprogpolitiske udspil og initiativer i DR’s søsterorganisationer i nabolandene anno 2009, herunder NRK i Norge. Mellem linjerne i den kort refererende stil mener Haberland at kunne læse en manglende forståelse for dialekternes forskellige positioner i Norge og i Danmark. ”So ein Ding müssen wir auch haben”, skriver Haberland om det motiv, han antager ligger bag. I DR er vi dog udmærket klar over forskellene, men det udelukker ikke fællesnævnere i de mediesproglige udfordringer. NRK og DR har således ofte udvekslet sprogpolitiske erfaringer i årene siden 2009. Det mest oplagte eksempel så man nok i 2013, hvor NRK udnævnte en språkchef med direkte henvisning til den stilling, jeg i dag bestrider i DR. Jeg havde sågar den fornøjelse at være til stede i Oslo og tale for NRK’s kringkastningsråd, da den nye chef, Raghild Bjørge, tiltrådte sin stilling. Med andre ord kan ovennævnte tyske talemåde gå begge veje og behøver ikke kun at være forbundet med negative konnotationer.
Hvad angår DR’s konkrete arbejde med dialekter eller regional/dialektpræget udtale, så retter vi i forbindelse med speaktræning ikke længere udtalen i retning af en entydig rigsdansk norm. Vi ønsker at afspejle geografiske og sociale variationer i befolkningens sprognormer, i det omfang de findes, og lægger således ikke vægt på, om medarbejderne fx siger ”sort” eller ”sårt”. Til gengæld arbejder vi ud fra et funktionelt sprogideal. Hvad det dækker – også mht. udtale mere generelt – kan man, som tidligere antydet, få et indblik i ved at læse DR’s stilguide, i dette tilfælde mundtlighedsafsnittet.
Endelig efterlyser Haberland flere steder i sin tekst undersøgelser og evalueringer af sproget i DR. DR foretager naturligvis løbende stikprøveundersøgelser og analyser af sproget i programproduktionen, både radio, tv og på dr.dk. Formålet er typisk at have et aktualitetsbillede at undervise ud fra, når der afholdes speaktræning eller interne kursusforløb i fx prosodi, klichéer og sprogrigtighed. Men herudover har DR siden 2009 prioriteret tæt kontakt til forskningsmiljøer, som beskæftiger sig med mediesprog. Vi har fx initieret en grundbog om emnet i samarbejde med journalistuddannelser ved DMJX, SDU og RUC, fået Dansk Sprognævn til at foretage en omfangsrig analyse af sproget i DR. Personligt har jeg leveret artikler til SJUSK (Conference on Contemporary Speech Habits) på CBS samt i 2013 i samarbejde med Jacob Thøgersen, KU, udarbejdet spørgsmålene til en omfattende Megafon-undersøgelse af befolkningens holdninger til mediesprog, herunder sproget i DR i særdeleshed. Den opfølgende rapport med Thøgersens analyse og konklusioner kan læses her: “Sproglig kvalitet i DR – En meningsmåling om sproget i DR“.
Martin Kristiansen er sprogredaktør på Danmarks Radio.
En kommentar til “DR’s nye stilguide”