– men den kan ikke lære sprog på aftenskole
Engang da jeg var en uvorn knægt på omkring 13-14 år, lærte jeg min mor at sige denne sætning: I am an old and ugly witch! Hun havde aldrig taget en uddannelse, men syntes i en alder af godt 50 år – da det værste arbejde med at føde og passe børn var fra hånden – at hun ville lære engelsk på aftenskolen. Jeg ville så åbenbart hjælpe lidt til og lærte hende sætningen ovenfor. Jeg bildte hende selvfølgelig ind at den betød noget helt andet, og det havde jeg held af selv om hun havde gået til engelsk et par år. Lige så god min søde mor var til at tage en prank, lige så dårlig var hun stadig til engelsk. Hvorfor?
Børn er fantastiske til at lære sprog, men voksne har svært ved det. Det er alment kendte sandheder, og de har foranlediget hypotesen om at der sker en ændring/modning i hjernen på et tidspunkt i barndommen, som gør at man ikke længere har adgang til de mekanismer man brugte til at lære modersmålet som lille. Derfor er det svært at lære nye sprog som voksen. Man kalder det hypotesen om den kritiske periode for andetsprogstilegnelse; altså den periode i barndommen hvor hjernen er gearet til at lære sprog.
Men ”alment kendte sandheder” er ofte halve sandheder, og nogle gange slet ikke sandheder. Det er sandt nok at mennesker som har lært et andetsprog i barndommen, typisk taler og forstår det bedre end mennesker der har lært andetsproget som voksne. Børn har alt andet lige mest held med at blive gode til andetsprog. Hov vent, læs lige forrige sætning igen! Jo, gør det nu! Ordene ”alt andet lige” er bare nogle fyldeord i daglig samtale. Men i den empiriske forskning er ”alt andet lige” en fuldstændig fundamental præmis for at kunne drage konklusioner. Der er stor forskel på disse to sætninger: 1) Børn er bedre til at lære andetsprog. 2) Børn er alt andet lige bedre til at lære andetsprog. Nummer 1) er helt sikkert generelt sand, men uinteressant. Nummer 2) er en videnskabelig hypotese som kan testes. Hvis børn alt andet lige er bedre til at lære andetsprog, tyder det på at der er en aldersbetinget biologisk eller psykologisk forskel på børn og voksne mht. muligheden for at lære andetsprog; altså en kritisk periode for andetsprogstilegnelse i barndommen. Men i eksisterende empiriske sammenligninger af børn og voksnes tilegnelse af andetsprog gælder det som regel at ”alt andet” ikke er lige. Dvs. at børn og voksne ikke kun er forskellige mht. alder. De er ikke ”lige” mht. en række faktorer som betyder noget for tilegnelsen af andetsprog. Og derfor er det endnu ikke fastslået med sikkerhed at børn alt andet lige er bedre til at lære andetsprog. Det følgende skal handle om to vigtige forskelle på børn og voksne, som kan have betydning for hvor godt de lærer andetsprog.
Børn og voksne får ikke samme sproglige input
Det er veldokumenteret at børns tilegnelse af modersmålet er kraftigt influeret af deres sproglige miljø, dvs. hvor meget sprog de hører, og hvordan der tales med dem. Det gælder selvfølgelig også andetsproget. Og hvem mon hører og bruger andetsproget mest: 1) et indvandrerbarn der er flyttet til et andet land og tilbringer halvdelen af dagen i dagtilbud/skole og måske også bruger andetsproget en stor del af fritiden, eller 2) min mor der gik til engelsk en aften om ugen i måske 30 uger om året? Et skud fra hoften er at indvandrerbarnet hører ca. 100 gange så mange ord, sætninger og sproglyde på andetsproget. Og det input er det materiale som bruges til at bygge andetsproget op. Også hvis vi sammenligner det hypotetiske indvandrerbarn med dets forældre i stedet for aftenskolekursister, vil der typisk være forskelle i graden af brug af andetsproget. Børn springer ud i det og er ikke så bange for at fejle. De voksne forældre vil ikke så gerne lyde uperfekte eller måske ”barnlige”, og giver sig ikke lige så meget i kast med at bruge andetsproget. Men øvelse gør mester. Simpelt. Så voksne og børn der lærer andetsprog, er ikke ”lige” mht. kvantitativt input og brug af andetsproget.
Transfer: Det ene sprog påvirker det andet
Et andet område hvor børn og voksne ikke er lige, har at gøre med modersmålet, eller mere specifikt hvor neuralt rodfæstet modersmålet er når man begynder at lære andetsprog. Forskeren François Grosjean har en forskningsartikel med den rammende titel: Neurolinguists, beware! The bilingual is not two monolinguals in one person. Der findes ingen “perfekte” tosprogede i den forstand at de kan tale begge sprog helt på samme måde som etsprogede bruger sproget. Ud over at tosprogede nødvendigvis bruger hvert sprog mindre end de – alt andet lige – ville have gjort som etsprogede, så kan sprogene heller ikke holdes helt adskilt. Elementer fra ét sprog sniger sig ind når man bruger det andet (såkaldt interferens eller transfer). Det man oftest tænker på i den forbindelse, er modersmålets indflydelse på andetsproget. Man bruger i udgangspunktet sproglyde fra modersmålet når man taler andetsproget og får derved fremmed accent. Man bruger sætningskonstruktioner fra modersmålet som enten er forkerte at bruge i andetsproget, eller som måske bare er lidt ”unormale”. Jo mere neuralt rodfæstet modersmålet er, jo sværere er det at ændre de neurale netværk til fordel for andetsproget, og jo mere vil modersmålet påvirke andetsproget.
Modersmålet er ikke så rodfæstet hos børn, så de vil bedre kunne ”gøre plads” til andetsproget. Men det betyder samtidig at de alt andet lige bliver dårligere til modersmålet! Transfer går begge veje. Vi boede et par år i Alabama, og da mine piger var blevet gode til engelsk, kunne de finde på at sige danske sætninger som fx Jeg fortæller på dig! eller Der er ingen der må bruge min fløjte men mig! Dvs. transfer fra andetsproget til modersmålet. Den danske udtale blev også amerikaniseret. Dette kan også ske for voksne. Jeg har en gammel veninde fra Danmark der flyttede til Norge som ung voksen og har boet der i omkring 20 år. Hun har jævnlige påvirkninger fra norsk når hun snakker dansk, fx Jeg har lyst på…; brug af ordet må, hvor man i dagens dansk typisk bruger skal (Jeg må aflevere rapporten senest i morgen); trædemølle i stedet for løbebånd; og i udtalen kraftigere artikulation af p, t, og k end typisk for dansk. Disse afvigelser er en naturlig konsekvens af at have erhvervet store kompetencer på et andetsprog, både hos børn og voksne. Man kan ikke være to etsprogede i én person. Men det tager formodentlig længere tid for voksne før andetsproget begynder at påvirke førstesproget. Så når børn lærer andetsproget bedre end voksne, er det i større udstrækning end for voksne på bekostning af modersmålet.
Er der en kritisk periode for sprogtilegnelse?
Men hvis voksne får nøjagtig samme betingelser som børn for at lære andetsprog, hvad sker der så? Det er meget svært at vide, fordi eksperimentet skulle gå ud på at nogle voksne flytter til et andet land og kraftigt begrænser brugen af modersmålet, og lærer andetsproget ved at begynde med at lytte til og akustisk analysere sproglydene i det nye sprog uden at forstå, og kun langsomt udleder sprogets struktur og regler bare ved dagligt at lytte til og analysere det massive input de får. Sådan et eksperiment er så godt som umuligt at lave (Er der et par frivillige?). Men man kan statistisk prøve at kontrollere for nogle af de faktorer der adskiller børn og voksne ud over kronologisk alder, fx graden af brug af andetsproget, hvor længe de har brugt det mv. Også når man gør dette, viser det sig at børn har en fordel over for voksne. Er dette ikke evidens for en kritisk periode for tilegnelse af andetsprog?
Nej, det mener jeg ikke det er. At påstå en kritisk periode er at påstå en markant ændring i evnen til at lære sprog på et tidspunkt i barndommen, og at der er en kategorisk forskel på børn og voksnes muligheder for sprogtilegnelse. Men børn og voksnes muligheder for at lære sprog ser ikke ud til at være kategorisk forskellige. Hovedindtrykket fra den videnskabelige litteratur, er at man med alderen bliver støt dårligere til andetsprogstilegnelse – helt fra de tidligste leveår – men samtidig bedre til at bevare modersmålet. Hvor meget man bruger hvert sprog, og hvor længe man har talt andetsproget, har også betydning, men er ikke hele forklaringen. Men på andre områder end sprog er der også alderseffekter, fx mht. til at lære at spille et instrument. Den alder man har når man begynder at spille fx klaver, har – alt andet lige – både neurale og kompetencemæssige effekter som ligner alderseffekterne for sprog. Ingen påstår dog at vi har et biologisk programmeret vindue til at lære at spille klaver, som er opstået i evolutionen! Det mest sandsynlige er at både sprog og fx klaverspil trækker på nogle generelle kognitive og motoriske færdigheder, som bliver gradvis mindre fleksible alderen, men som trods alt aldrig hører op.
Anders Højen er lektor ved Lingvistik og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Han er desuden børnebogsforfatter.
Læs mere:
Højen, A. (2019). Predictors of bilinguals’ speaking rates. Journal of Phonetics, 77, 100936. doi:/10.1016/j.wocn.2019.100936
Meulman, N., Wieling, M., Sprenger, S. A., Stowe, L. A., & Schmid, M. S. (2015). Age effects in L2 grammar processing as revealed by ERPs and how (not) to study them. PloS One, 10(12), e0143328. doi:10.1371/journal.pone.0143328
Singleton, D. (2005). The Critical Period Hypothesis: A coat of many colours. In International Review of Applied Linguistics in Language Teaching (Vol. 43, pp. 269).
Vaquero, L., Hartmann, K., Ripolles, P., Rojo, N., Sierpowska, J., Francois, C., . . . Altenmuller, E. (2016). Structural neuroplasticity in expert pianists depends on the age of musical training onset. Neuroimage, 126, 106-119. doi:10.1016/j.neuroimage.2015.11.008
Watanabe, D., Savion-Lemieux, T., & Penhune, V. B. (2007). The effect of early musical training on adult motor performance: evidence for a sensitive period in motor learning. Experimental Brain Research, 176(2), 332-340. doi:10.1007/s00221-006-0619-z
Ugens oversættelse: Din hjerne kan lære sprog hele livet… 
Gør vores sjuskede udtale det svært for børn at lære dansk? 
Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk 
Kan dine armbevægelser hjælpe dig med at lære? 
Chomsky mod ChatGPT-4: Kan AI lære Nahuatl? 
Anmeldelse af bogen Børns sprogtilegnelse