Forestil dig, at du tømmer postkassen efter en lang dag, og der ligger en håndskreven seddel uden afsender med sætningen “Min nøgle virker stadig”. Eller hvis du er typen (ligesom mig), der ikke tjekker postkassen længere, fordi der aldrig kommer andet end reklamer, så forestil dig i stedet, at du åbner din Facebook og bliver mødt af beskeden “Du skal ikke føle dig for sikker på gaden med dit skrøbelige lille barn”. Hvis du ville være lidt mere end foruroliget over at modtage sådan en besked, er det med god grund. Udsagnene har nemlig indgået i trusler bragt af henholdsvis en pyroman og en borger der truede en politiker.
Hvis vi kigger nærmere på de to udsagn, er der dog ikke noget ved dem, der kan siges at direkte true modtageren. Hvis vi leger djævlens advokat et øjeblik, er der vel for eksempel ikke noget overhængende farligt ved at få at vide, at man skal passe på sit barn. Når vi tænker på trusler, tænker vi ofte på tegnefilmsagtige situationer, hvor en maskeret person råber “Giv mig pengene eller jeg skyder!” til en bankansat – eller et lignende scenarie hvor forbryderen siger noget i retningen af “Gør som jeg siger eller en bombe vil springe (eller indsæt en anden drastisk konsekvens)”. Sådan kan trusler selvfølgelig også se ud, men virkeligheden ser ud til at være noget mere kompleks end det. Ingen af de to sætninger, vi kiggede på tidligere, indeholder for eksempel imperativer (bydeformer, fx ‘giv mig’), der beordrer modtageren til at gøre noget bestemt, og ingen af dem indeholder en konkret information om en bestemt konsekvens (fx ‘eller jeg skyder’). Rent instinktivt ville jeg i hvert fald tro, at en prototypisk trussel skulle indeholde i hvert fald et af de to ‘genretræk’.
Truslen som illegitim genre
Generelt ved vi meget lidt om truslers sproglige træk indtil videre, men det er der heldigvis nogle lingvister, der er ved at råde bod på. Et udvalg på Københavns Universitet ledt af Tanya Karoli Christensen er nemlig i år begyndt på et treårigt projekt dedikeret til at studere danske trusler og sætte dem på det litterære landkort over genrer. Trusler hører til den kategori, der kaldes for illegitime genrer, blandt andet fordi de ikke har noget fælles diskursfællesskab. Projektet omfatter blandt andet dannelsen af en database over trusselsbeskeder og analyser af de sproglige og retoriske træk i truslerne. Derudover vil udvalget anvende statistiske modeller til at undersøge, hvordan truslers omstændigheder spiller sammen med hvilke sproglige træk de indeholder. De to udsagn vi kiggede på øverst kommer til at være blandt de mange hundrede trusler der vil blive undersøgt i løbet af de næste år.
Det er også blevet lettere at true på skrift i takt med at vi får flere og flere sociale medier at boltre os på. Dette har som konsekvens, at flere mennesker sender og modtager trusler end nogensinde før. Selvom dette alt sammen kan lyde mere dystert end det lingvister og andre sprogentusiaster er vant til at beskæftige sig med, så betyder det også, at det bliver lettere at få adgang til mere trusselsdata – én mands skrald er en anden mands guld, som man siger.
Retslingvistik og hvad vi kan bruge det til
Studiet af trusler hører ind under det voksende felt af anvendt lingvistik, der bliver kaldt retslingvistik (’forensic linguistics’ på engelsk) grundlagt af den amerikanske lingvist Robert A. Leonard (ja, ham fra Sha Na Na). Retslingvistik går i sin essens ud på at anvende lingvistik i juridiske kontekster (for eksempel ophavsanalyser af trusler i en retssag, sproglige analyser af politi-interviews osv.). Selvom feltet ikke er helt så veletableret i Danmark som det efterhånden er blevet i USA, så tyder det på, at vi med projekter som blandt andet Tanya Karoli Christensens er godt på vej. Selvom jeg som aspirerende lingvist utvivlsomt går ind for sprognørderi for sprognørderiets skyld, er det alligevel fedt at vide, at noget af det kan bruges til noget meget konkret i ’den virkelige verden’ og have betydning for samfundet.
Hannah Fedder Williams læser lingvistik på 5. semester på Aarhus Universitet, hvor hun lige nu er i gang med at skrive sit bachelorprojekt om trusler på dansk.
Coverbillede fra flickr.com
Hvis du er interesseret i at læse mere om trusler, så er der “Word Crime: Solving Crime Through Forensic Linguistics” af John Olsson, “Jeg er bevæbnet og jeg har tømmermænd” af Robin Engelhardt og Christian Lund, “Truslers sprog og genre” fra Københavns Universitet og “Hold dig fra Allan, eller du skal dø” fra Videnskab.dk.
Mellem trussel og tilskyndelse: Afsender som udførende eller opfordrende part? 
Anmeldelse: Alt dette vil jeg give dig 
Jeg er i hvert fald ikke tosproget..! Skotsk – sproget, hvis talere ikke tør sætte røde streger 
At lære dansk i et land som ikke eksisterer mere 
Ti ting du (måske) ikke vidste om russisk
Interessant artikel, interessant projekt! Nogle gange er det som om noget først får opmærksomhed når det sker i København, mens det har eksisteret i Jylland længere.
Mette Hjortshøj Sørensen skrev i 2007 sit speciale i lingvistik på Aarhus Universitet om taleridentifikation, og nogle år senere sit PhD om voice-lineups. Siden arbejder hun som kriminalfonetiker: http://kriminalfonetik.dk
Tanya Karoli Christensen og hendes team beskæftiger sig med tekster, og Mette med lyd, men kriminallingvistik begyndte i Aarhus.
Hej Peter!
Ja,jeg var godt klar over, at Mette Hjortshøj har beskæftiget sig med retsfonetik i noget tid. Ofte bruger man termen ‘retslingvistik’ om den del af feltet der beskæftiger sig med tekster specifikt, så den distinktion skulle jeg måske have gjort tydeligere i indlægget.
Grunden til at jeg valgte at skrive om netop trusler og den tekstlige retslingvistik er fordi jeg selv er ved at skrive bachelor om trusler, og har været med til at behandle noget af Tanyas data over sommeren. Jeg håber at kunne trække den del af retslingvistikken der har med tekster at gøre til Aarhus også, så vi har begge aspekter her!