Anmeldelse af ABC: Michaels ABC på wæjlbomol af Michael Bach Ipsen, illustreret af Rasmus Damsgaard
Michaels ABC på wæjlbomol er en gennemarbejdet og humoristisk hyldest til vendelbomålet, som ikke blot underholder, men også skaber en bro mellem dialektens rødder og en moderne formidling. Bogen er en blanding af den klassiske børne-ABC (som de fleste nok kender bedst fra Halfdan Rasmussen), lokal sprogkundskab og nordjysk lune, som ikke kun henvender sig til indfødte ’wæjlbomol’-kendere, men også vil forbinde vendelboernes unikke dialekt med et større publikum – f.eks. tilflyttere til Vendsyssel.
Ipsen tager med sin ABC fat i vendelbomål, der – som mange andre dialekter – har været på tilbagetog de sidste mange år. Det gør han med sine 29 alfabetrim klædt i vendelbomålsk sprogdragt. Vendelbo-vendingerne er desuden forsynet med illustrationer af Rasmus Damsgaard, som tilføjer en ekstra dimension til bogen, hvor velkendte elementer fra vendelboernes hverdag (som geografiske steder og genkendelige stereotyper fra det nordjyske) vækker genkendelse og latter. Damsgaards tegninger komplementerer teksterne godt, og de små detaljer i hver illustration trækker læseren dybere ind i det nordjyske univers.
Her fra et eksempel i rimet for T:
Tow towle tøest tanter
tut e té I Tåål me tåwe.
Men tåwe war intj I tiç,
å da æ kam, tjyer æ båer forbiç
(To tossede (tåbelige) tørstige tanter
tog til te i Tolne med toget.
Men toget var ikke punktligt (i tid),
og da det kom, kørte det lige (bare) forbi)
Udover vendelbo-stereotyperne, spiller bogen også på vendelboernes tanker om andre stereotyper – eksempelvis ved bogstavet F, hvor både frederikshavnerne og nordmændene karikeres:
Fåmpe folk, de féjes flæst i Frejeshawn
nær de goer forbiç, som war æ fastelawn.
Men de er nok frå Norre, for de goer i folkdragt
mæ fijn fyldi fekker te åel de fæskwåer, de ska fragt.
(Kluntede folk, de findes flest i Frederikshavn
når de går forbi, som var det fastelavn.
Men de er nok fra Norge, for de går i folkedragt
med fine fyldige lommer til alle de ferskvarer, de skal fragte.)
Ovenstående rim er et godt eksempel på den humor og jyske (provinsielle) lune, der gennemsyrer bogens billeder på nordjysk kultur og hverdagsliv.
Som læser sidder jeg – som vrålik (en person, der kommer fra Vrå) med stærke familierødder i Hjørring, men også som Vendsyssel-fraflytter til først Aalborg, og senere Aarhus – og føler mig både underholdt, men også lidt ramt af de mange lokalreferencer; det kom lidt bag på mig, hvor meget jeg relaterer til bogens egnsspecifikke særpræg og dagligdagsreferencer.
Hvis man ikke ved det, så har vendelbomålet ingen formel retskrivning, og desuden en stor lokal variation – hvilket Ipsen også selv nævner i bogens forord. Her beskriver han derfor et ønske om at bruge stavemåder i bogens rim, der ”troværdigt gengiver udtalen for dem, der kender lidt til dialektens udtalemønstre, men som samtidig trækker på ordenes underliggende struktur og rigsdansk ortografi, så de ikke er for svære at genkende”. Til trods for denne intention, så må jeg indrømme, at mange ord, for mig, var svært genkendelige ved første gennemlæsning. Det er nemlig ikke sådan, jeg staver mit ”wæjlbomål’.
Heldigvis er bogen udstyret med en række forklaringer på udtalemønstre i forordet, og remserne er desuden oversat til både rigsdansk og engelsk bagest i bogen, ligesom hver remse er forsynet med international lydskrift (IPA). Dog kan enkelte forklaringer for udtalen virke temmelig tekniske for den gennemsnitlige læser: sprogspecifikke begreber som ”ubetonet udlyd”, “klusilparasit” og brugen af symboler som “<-q, -ç>” bruges til forklaring, hvilket jeg vil mene kræver lidt ekstra sprogkundskab at forstå fuldt ud. Intentionen er dog klar: Ipsen vil gerne være så præcis som muligt i gengivelsen af dialekten, samtidig med at bogen også skal være bredt tilgængelig for flere, end dem, der taler vendelbomål i forvejen. Samtidig er der noder til enkelte remser, hvilket gør det muligt at synge med – endnu et tegn på bogens ambition om at blive en integreret del af vendelboernes dagligdag.
Allerede fra bogens forord står det klart, at rimene er skrevet med en dyb kærlighed til Vendsyssel og vendelbomål, og Ipsen har da også et stort personligt håb for bogen: at hans værk vil få samme status for vendelboerne, som Halfdans ABC har for dansktalende. Om bogen når dette ambitiøse mål, må tiden vise. Uanset hvad, er bogen kærkommen for enhver, der har en tilknytning til Vendsyssel – eller blot ønsker at få et indblik i den varme humor og de sproglige finesser, der gemmer sig i en af Danmarks mange dialekter.
Dette indlæg er skrevet af Ea Lindhardt Overgaard, som er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, hvor hun ved brug af korpuslingvistiske og digitalhumanistiske metoder undersøger den danske salmelitteratur i perioden 1569-2003. Heraf er en naturlig interesse for det danske sprogs udvikling og dansk retskrivningshistorie også affødt.
Tak for det, Ea.
Det er jøwt mæ no gue reklame for wor dialekt søjenfjors – osse kalt Vendelbomålet.
Wi er nøj te å hål lyw i dialekten, så dæj intj forswejjer hilt.