Fire unge drenge skal til at spille brætspillet Risk i en fritidsklub i Aarhus Vest, og Simon på 15 år skal forklare de andre hvad det går ud på:
øh det et spil det handler om at erobre veːrdenː↗
Pilen og kolonerne i ordet ”verden” viser at ordet udtales med forlængede stavelser og med en markant stigende intonation.
I mit bachelorprojekt har jeg beskrevet en ny type intonation observeret i optagelser af unge som taler såkaldt ’multi-etnolekt’.
Intonationsstigning i slutningen af en sætning er ikke et nyt fænomen i sig selv, men når vi lyttede til optagelserne af Risk-spillet hørte vi intonationsstigningen brugt rigtig mange gange, og på en måde som for os lød meget anderledes, end noget vi havde hørt før. Min opgave blev så at finde ud af præcis hvad der gør, at det lyder så anderledes. Jeg skulle redegøre for fænomenets lydlige kendetegn, for derudfra at navngive det. Ifølge Danmarks etnolekt-forsker nummer 1, Pia Quist, har det nemlig ikke hidtil været muligt at specificere lige præcis hvad, der gør, at multi-etnolekt lyder anderledes end standarddansk:
Although multiethnolectal pronunciation appears to be distinctive and easy to recognize both by users and nonusers, it has so far not been possible to provide a thorough description of what it is that actually makes it sound different from standard Danish.
Forskningsartikel af Pia Quist i tidsskriftet International Journal of Bilingualism, 2008.
Formålet med navngivningen af det nye intonationsfænomen er derfor også at nå endnu et skridt tættere på at kunne dokumentere at det er en del af systematisk sprogbrug, og at der ikke er tale om sjusket eller sløset sprog.
I løbet af knap fire timers video fra forskellige steder i Aarhus Vest fandt jeg 59 tilfælde hvor intonationen ligner den i ”det handler om at erobre verden”. De 59 eksempler er fordelt på syv talere, og i opgaven har jeg valgt at fokusere på en enkelt taler, som står for 44 af eksemplerne. Jeg har analyseret udvalgte eksempler ud fra tre kendetegn: 1) grundtoneforløb, 2) forlængede vokal- og konsonantlyde, og 3) dobbelttryk.
Det mest iørefaldende ved fænomenet er som før påpeget intonationsstigningen. Derfor analyserede jeg grundtoneforløbet (1), dvs. tonemønsteret. Her kom jeg frem til, at intonationsstigningen hverken ligner det typiske aarhusianske eller københavnske tonemønster, men at der er tale om noget helt tredje, som altså hører til inden for denne multietnolekt.
Noget andet iørefaldende, som er en del af denne intonationsstigning, er vokalforlængelse og konsonantforlængelse (2). Det gælder både korte og lange vokaler, som opleves længere end forventet, men altså også stavelser, som kun udtales med konsonanter. Ord som ”verden” udtales oftest på dansk som ”verdn”, altså uden vokallyd i den sidste stavelse (prøv selv at sige det! Eller læs om vokalreduktion på schwa.dk. Simon udtaler ”verden” som ”veːrdnː↗”, og som kolonerne viser så forlænger han begge stavelser [e] og [dn].
Den tredje ting som gør lyden anderledes er det jeg kalder dobbelttryk (3). Ord på to stavelser eller flere får to tryk i stedet for ét. Desuden fandt jeg ud af at noget at det vokalreduktion som er typisk for dansk, er fraværende i mine eksempler. Simon og de andre talere udtaler altså nogle ord mere bogstaveligt end andre danskere gør.
Jeg har valgt at navngive fænomenet ”finalforlængelse”, som betyder at vokal- eller konsonantlyde er forlængede i slutningen af sætninger. Finalforlængelse findes i alle mine eksempler, hvorimod dobbelttryk kun findes i nogle af dem. Intonationsstigningen findes også i alle eksempler, men intonationsstigning er ikke noget nyt i sig selv, så det er ikke noget, der kun kan gælde specifikt for dette intonationsfænomen.
I dette bachelorprojekt har jeg analyseret data fra 2017, men allerede i 2003 indsamlede sprogforsker Mette Vedsgaard Christensen data i cirka samme område, og i sin senere analyse fra 2012 beskriver hun et intonations-fænomen, som måske er det samme som mit fænomen:
I mine data findes også et iørefaldende intonationsmønster som er karakteriseret ved at tonen opleves som finalt stigende samtidigt med at ytringens sidste stavelses vokal opleves længere end forventet
Ph.d-afhandling af Mette Vedsgaard Christensen, 2012.
Overordnet set har Mette Vedsgaard Christensen fundet mange af de samme træk ved fortsætterintonations form, som jeg har for ”finalforlængelse”. I forhold til fortsætterintonationens funktion, har Christensen observeret, at fortsætterintonation kan tages i brug, når taleren ønsker at beholde sin taletur altså ønsker at fortsætte med at tale – derfor kalder hun det fortsætterintonation. Jeg mener dog ikke, at Christensens fortsætterintonationsbegreb er dækkende, da navnet henviser til funktion og ikke form. Hvis der er tale om det samme intonationsfænomen som i mit data, mener jeg ikke, at funktionen er ligeså kendetegnende for intonationsfænomenet, som formen er.
Den danske fonetiker Nina Grønnum påpeger, at ”ned-tone”, altså faldende intonation, er det, vi lytter efter, når vi skal afgøre om nogen er færdige med deres taletur. Inden for engelsk fonetik er den faldende tone til sidst oftest er mest fremtrædende del af en ytring, ifølge Oxfords Handbook of English Linguistics. Netop dette, mener jeg, er overensstemmende med det, Mette Vedsgard Christensen pointerer; intonationen falder ikke, men stiger, og talerne opfatter derfor ytringen som uafsluttet.
Ud fra fonetikernes bemærkninger om den ytringsfinale faldende tone er det altså meget muligt, at etnolektens fortsætterintonation – eller finalforlængelse, for at bruge mit eget begreb – kan bruges til at signalere fortsættelse af taleturen. Men da intonationsstigning kan have denne funktion i standardsproget også, mener jeg ikke at denne funktion kan være det mest karakteristiske ved fænomenet som observeres i mit data. Opsummerende mener jeg ikke, at der indtil nu har været nok belæg for at kunne sige noget om fænomenets funktion – hverken i Christensens analyse eller i min.
Den funktionelle analyse ligger altså klar til at blive taget op – måske er det dig, der skal skrive bacheloropgave om det?
Analyse og tekst i samarbejde med Ditte Zachariassen. For adgang til data mm. kontakt Ditte Zachariassen.
Læs mere
Christensen, Mette Vedsgaard. 2012. Sproglig variation blandt unge i multietniske områder i Aarhus (ph.d.-afhandling). Institut for æstetik og kommunikation. Aarhus Universitet
Grønnum, Nina. 1992. The Groundworks of Intonation – An Introduction. København: Museum Tusculanum
Nolan, Francis. 2006. Intonation. I Bas Aarts & April McMahon (red.), Handbook of English Linguistics, 433-458. Oxford: Blackwell
Quist, Pia. 2008. Sociolinguistic approaches to multiethnolect: Language variety and stylistic practice. International Journal of Bilingualism 12(1-2). 43-61
Save
