Lingoblogs essay-konkurrence, hvor gymnasie-elever kunne sende deres essays om sprog på dansk eller på andre sprog, om dansk eller andre sprog, har ført til mange gode essays. Dette essay har vundet i Kategori 2, kategorien “essay om fremmed-sprog”. Lingoblog takker National Center for Fremmedsprog – Vest for deres støtte, og alle jury-medlemmer for deres indsats. Juryen og dommere var imponeret af niveauet, og det har ikke været nemt at kåre en vinder. Tillykke, Selma Murray.
Juryen skrev:
Du argumenterer meget fint for hvorfor den så oplagte konklusion (alle fremmedsprog er vigtige og nyttige at lære) ikke stod klar for dig i første omgang: det er så meget nemmere at opleve det nyttige i at beherske engelsk som i hvert fald i Danmark er, eller føles i det mindste, allestedsnærværende. Fint gennemført og stilistisk sikker argumentation.
Lige meget, hvor ihærdigt jeg end forsøgte, lærte jeg aldrig at elske fransk gennem de syv år, jeg blev undervist i sproget. Alle de år jeg havde faget, hang følelsen af utilstrækkelighed som en tung sky over mig. Hver gang et fransk ord rullede hen over min tunge, krummede jeg tæer, og kunne næsten visualisere for mig, hvordan hele jorden måtte ryste ovre i Frankrig, fordi alle døde franskmænd kollektivt vendte sig i deres grave over den måde, jeg krænkede deres sprog på groveste vis. Jeg hadede at skulle sidde der på række i timen og høre de andre elever læse højt mens jeg med svedige håndflader ventede på, at det blev min tur til, at læreren forventningsfuldt ville kigge på mig, hvorefter jeg usikkert ville åbne munden, og på trøstesløs vis hakke mig gennem teksten. Min egen opfattelse af, hvor elendig jeg var til at tale sproget, skræmte mig væk fra overhovedet at forsøge. Jeg havde en idé om, at min ringe beherskelse af sproget medførte, at jeg ingen ret havde til at tale det, og på den anden side kunne jeg heller ikke se pointen i at prøve.
Men at holde op med at øve et sprog er vel i virkeligheden det dummeste at gøre, hvis man gerne vil blive bedre? For sprog skal bruges, og gerne så ofte som muligt, hvis man ønsker at beherske det eller have en chance for, på et eller andet tidspunkt, at kunne kommunikere på en betydningsfuld måde med folk på tværs af kulturer. Og at tale et sprog handler vel også om, at det skal have en værdi eller kunne skabe betydning og nytte, når man bruger det?
Langt de fleste danske unge behersker ét bestemt fremmedsprog med god evne – nemlig engelsk. Faktisk er danskerne ifølge English Profiency Index, en årlig global undersøgelse af 112 ikke-engelsktalende lande, ”de tredjebedste i verden til engelsk som andetsprog”[1] Men alligevel ved jeg, at jeg langtfra er det eneste unge menneske, der bestemt ikke brød sig om at skulle lære et andet fremmedsprog, tysk eller fransk, i skolen. Hvilket er lidt spøjst, når det nu, for de fleste ikke synes at volde de store problemer at lære og bruge engelsk. Engelsk må ellers siges at kræve den samme arbejdsindsats og de samme metoder at lære som et hvert andet sprog. På den anden side virker engelsk til at have en mere naturlig plads i vores hverdag. Mange unge spiller videospil på engelsk, ser engelsksprogede tv-serier og film, lytter til engelsk musik og følger engelsktalende personligheder. Vi er nærmest indhyllet i engelsksprogede medier.
Og det er måske lige præcis den konstante udsættelse, der gør at et fremmedsprog føles mindre farligt. Selvom jeg da engang i mellem hører en fransk popsang i radioen eller opdager en fransk titel på Netflix, så var det ovre i skolen, at jeg primært blev udsat for fransk. Og kun at læse sig frem til at forstå et sprog eller at tale det med nogen, hvis sproglige niveau er lige så lavt som en selv, virker som en unaturlig og stiv måde at lære et sprog på – og min udtale var netop unaturlig og stiv. Det lykkedes hverken mig eller de fleste af mine klassekammerater på fransk-holdet at mestre de hårde nasaler og de stumme konsonanter. Mange franske ord havde vi aldrig hørt udtalt, før vi selv sad og var tvunget til at skulle udtale dem. Det virkede nærmest kun til at være fransklæreren, der egentlig havde et overblik, modsat eksempelvis engelsktimerne, hvor jeg ofte oplevede, at alle bød ind og lystigt diskuterede på engelsk.
Alle de fransklærere jeg har haft gennem min skoletid, har på et eller andet tidspunkt selv boet i Frankrig, hvilket også vidner om, at man nok kun i sandhed kan få et sprog ind under huden i det øjeblik man konstant er udsat for det. Den bedste elev i på fransk-holdet var da også en dreng fra parallelklassen der havde været et år på udveksling i Frankrig.
Det var på mange måder demotiverende at lægge så meget arbejde i at lære noget, man havde svært ved at se pointen i, fordi man ikke som sådan havde noget i sin virkelighed at overføre det på.
Men det ærgerlige er, at det sagtens kan betale sig at være flydende i andre sprog end engelsk. Sproget kan nærmest siges at være hovedindgangen til en kultur, og at kunne et sprog er dermed også at udvide forståelsen for et folk og deres kultur. Det kan også især være brugbart, når man bor i et lille land som Danmark. For i takt med, at verden bliver mere og mere globaliseret, må det da være en vigtig kompetence at kunne flere sprog. Når man udveksler viden og handler med folk fra udlandet, er det da netop essentielt at have et stærkt grundlag at kommunikere på. Det kan bare være svært at se og forstå, at fransk er mindst lige så brugbart i det virkelig liv, som så meget andet man lærer i skolen, når man ikke lige går ud og møder en fransk forretningsmand på gaden eller går hjem og hører fransk musik, når man tænder for radioen. For når det franske sprog kun bliver brugt udelukkende i faglige sammenhænge i skolen, så bliver franskmænd og deres sprog noget man studerer og observerer nærmere end noget man interagerer med. Det kun at skulle tale sproget for at skulle vurderes fagligt og få en karakter ødelægger fuldstændig oplevelsen af, og glæderne ved at lære et fremmedsprog.
Det skønne ved at kunne et fremmedsprog er følelsen af, at kunne have en betydningsfuld interaktion med et menneske fra en anden kultur. For det er måske først når fremmedsprog bruges som et redskab til kommunikation og forståelse snarere end en præstation, at flere kan begynde at elske det at lære nye sprog?
[1] https://nyheder.tv2.dk/2021-11-17-danskerne-er-tredjebedst-i-verden-til-engelsk-som-andetsprog-test-dine-evner-her
Så fik Danmark en strategi og et Nationalt Center for Fremmedsprog! 
Lingoblogs essay-konkurrence for gymnasieelever 2022: Og vinderne er… 
Må man sige “neger”? 
Nationalitet og sprog på varietéscenen 
Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog 
Essay-konkurrence for gymnasieelever: Hvordan står det til lige efter fristen?