Den jyske sommerbrevkasse: ‘Simshæl’

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En nysgerrig læser har spurgt: simshæl, hvad er det for en størrelse?

Svar:

Med simshæl har vi med et skældsord at gøre. En stor gruppe af disse har karakter af sammensætninger med 2. led som -hoved, -lår, -hæl osv. (alle disse efterled metaforer – pars pro toto – for hele den pågældende person). 1. leddet er i (næsten) alle den slags sammensætninger et verbum, der fortæller, hvad den pågældende er så slem til gøre, at vedkommende fortjener udskæld, fx at snøvle med sit arbejde, plapre op i tide og utide, osv. Den, der har lyst til at vide mere om denne store kategori af skældsord i jysk, kan læse herom i Nina Grøftehauges og Viggo Sørensens artikler i Ord & Sag 25 (s.20-40) og 26 (s. 38-54).

Simshæl er en god kandidat til den nævnte kategori. Efterleddet -hæl kendes brugt i sådanne skældsord fra næsten hele Jylland, så der skal bare findes et verbum, der kan identificeres med 1. leddet i skældsordet, og som betegner noget i retning af at snøvle.

Faktisk er der i Jysk Ordbogs samlinger et enkelt eksempel på verbet at simse i betydningen “nusse omkring, uden rigtig at få noget fra hånden”, nemlig i flg. strofe af digteren Johs. Kristiansen fra Hegnsvig i Sydvestjylland:

“hans kuen er en dronnt, hun ka ett fo si væend; hun simser o simse, te dawen er æend”

(= hans kone er et smølehoved, hun kan ikke få sig vendt; hun simser og simser, til dagen er endt). En person, der opfører sig sådan, fortjener betegnelsen en simse-hæl (selvom vi ved et tilfælde ikke lige har fået den sammensætning indberettet før).

Til bekræftelse af denne tolkning kan jeg oplyse, at vi i Jysk Ordbogs samlinger har tre andre oplysninger fra Sydvestjylland, hvor det at smøle, nøle og lign. kan hedde (ikke simse, men) simre. Det er måske i virkeligheden den rigtige dialektale form, som så lånerens hjemmelsmand har fået en smule galt i halsen som simse. Og til simre, der foreligger flere skældsord af den type, vi snakker om her: den der simrer, kan kaldes både en simrerøv, et simrehoved og en simrepotte (= en, der ikke kommer nogen vegne). Og forresten også – med afledning i stedet for sammensætning – en simmer: “Do er da så møj en simmer te å spis” (= du er da også så langsom til at spise).

Dette spørgsmål blev besvaret af Viggo Sørensen, redaktør på Jysk Ordbog.

Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning har til opgave at indsamle og analysere oplysninger om jyske dialekter og den jyske landbefolknings kultur i perioden 1850-1920. Centret udgiver det historiske dokumentationsprojekt Jysk Ordbog. Desuden arbejder centrets forskere med forskning inden for bl.a. sproglig variation og sprogholdninger.

Folkemål og folketro: Henning Frederik Feilberg (1831-1921) Anmeldelse af [ˈjysg], Inger Schoonderbeek Hansen Dialekt-skatkamre En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’ En ny bog om historien om engelsk Læse højt-bog å wæjlbomol