Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.
En sproginteresseret har spurgt: Jeg har hørt udtrykket sebbedejesten brugt om et søpindsvin. Hvorfor kalder man et søpindsvin sådan?
Det er rigtigt, at sebbedejesten er en gammel betegnelse for det forstenede søpindsvin (echinitten, og spredt også brugt for vættelys), vel at mærke i halvdelen af Jylland (syd for Limfjorden og nordøst for en linje Løgstør-Vejle). I det egentlige Vest- og Sønderjylland hedder søpindsvinet en tordensten, og nord for Limfjorden bruges navne som paradisko eller lignende.
De to sidste navne afspejler, at man forestillede sig at echinitten var faldet ned fra himlen, nemlig i forbindelse med tordenvejr, faktisk som resultatet af et lynnedslag, så at sige et forstenet lyn. Derfor kunne man også i folketroen afvende lynnedslag ved at gå med en echinit i lommen, og man kunne beskytte sin bolig ved at have echinitter liggende der.
Meget tyder på, at denne “himmelstens-forestilling” i det østlige Jylland oprindelig har været knyttet til stenøkser fra oldtiden, i det vestlige Jylland (hvor der ikke var så mange efterladenskaber af den art) derimod knyttet til vættelys (belemnitter). Det fælles er, at de formmæssigt kan lede tanken hen på et lyn eller måske slagkraften i et lyn. Sådan kan den kønne runde echinit dårligt opfattes, så der synes at være tale om en yngre overførsel af “himmelstens-forestillingen” fra belemnitter/flintøkser til echinitten, måske fordi den ved sin solform eller sit stjernemønster mindede om himmellegemerne og kunne antages at være kommet ned med lynet. I hvert fald er det bortset fra de ældste dialektoptegnelser op til ca. 1800 altid echinitten, folk identificerede som sebbedejesten.
Nu til navnet. Sebbedejesten er faktisk en spøgende omdannelse af tordensten, sikkert først brugt af en lærd mand, vel en lokal præst, men det lydligt pudsige navn har åbenbart vundet popularitet hos almuen og har bredt sig. Det er latinsksproget bibelstof, vedkommende har trukket på ved navngivningen. I Marcusevangeliet kap. 3 vers 4.ff. hedder det, at Jesus beskikkede tolv disciple, deriblandt “Jakob, Zebedæus’s Søn, og Johannes, Jacobs broder, og han tillagde dem navnet Boanerges, det er Tordensønner”. Ligesom Jesus kaldte Zebedæi (og her bruger jeg latinsk ejefald) sønner for tordensønner, sådan har den ukendte præst for spøg den modsatte vej omdøbt tordensten til zebedæi-sten – og det er i folkemunde blevet til sebbedæjesten, spadejesten, spådejesten, ja på Rougsø (den halvø, der stikker ud på nordvestsiden af Djursland) sågar forvansket til teppedejesten.
På Øerne kendes de jyske echinitnavne kun fra Nordfyn (sebbedejesten), men lignende forestillinger afspejles i dens navn på Lolland-Falster (stjerne); ellers afspejler navnene østpå, at man har tillagt den god indflydelse på smørkærningen: smørsten, smørdeje (men her bagved kan der jo også skjule sig forestillinger om tordenvejr).
Ovenstående er en kort sammenskrivning af min artikel om sebbedejesten i Ord & Sag 1994.
Dette spørgsmål blev besvaret af Viggo Sørensen, redaktør på Jysk Ordbog.
Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning har til opgave at indsamle og analysere oplysninger om jyske dialekter og den jyske landbefolknings kultur i perioden 1850-1920. Centret udgiver det historiske dokumentationsprojekt Jysk Ordbog. Desuden arbejder centrets forskere med forskning inden for bl.a. sproglig variation og sprogholdninger.
