Lingoblog er på sommerblus lidt endnu, og denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.
Jysk Ordbogs redaktører har modtaget spørgsmålet: Hvad betyder ordet kimse?
Kimse er et godt gammelnordisk ord, som iflg. Ordbog over det Danske Sprog genfindes i norsk dialekt “kima” og “keima”. Den oprindelige betydning af ordet er “slå eller kaste med hovedet”, sådan som en hest gør i nervøsitet, når den bliver udsat for fluer el. bremser etc., eller som kvæg gør over truget, når de ikke vil æde.
I den gamle bondekultur brugte man altid billeder fra hverdagen, når man skulle udtrykke sindsstemninger og lign. abstrakte forestillinger. Derfor blev kimse billedet på at folk satte næsen i sky, vragede, ringeagtede noget: de kimsede af det.
I rigssproget har kun denne overførte betydning overlevet – og vel endda kun i den ene formulering, at “det skal man ikke kimse af / det er ikke noget at kimse af”.
I dialekterne har ordet helt op til nutiden også kunnet bruges om husdyrene – og har endda affødt et par andre gloser. På Djursland kaldes en sky hest, som man ikke kan komme nær, for “kimsegal”, og rundt omkring finder man tillægsordet (at være) “kims” brugt (overført på personer) i betydninger som “kilden”, “knibsk”, “kort for hovedet”, “sippet” og lignende.
Dette spørgsmål blev besvaret af en redaktør på Jysk Ordbog.
Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning har til opgave at indsamle og analysere oplysninger om jyske dialekter og den jyske landbefolknings kultur i perioden 1850-1920. Centret udgiver det historiske dokumentationsprojekt Jysk Ordbog. Desuden arbejder centrets forskere med forskning inden for bl.a. sproglig variation og sprogholdninger.
