Den Internationale Modersmålsdag

Vigtigheden af at kunne skrive sit modersmål

I dag er det Den internationale modersmålsdag – dagen, hvor vi fejrer den sproglige mangfoldighed og skaber opmærksomhed for at bevare de mest truede sprogvarianter. Sprog kan kun overleve, hvis de bliver brugt. Det skal selvfølgelig først og fremmest ske i den virkelige verden mellem levende mennesker, men det har også sin vigtighed, at man kan nedfælde sine ord på skrift for eftertiden og til digital kommunikation.

For nylig blev der fundet en ca. 2.000 år gammel kniv med en runeindskrift i Tietgenbyen ved Odense. Indskriften hirila menes at betyde “lille sværd” på urnordisk, og det kan måske være knivens eller ejerens navn. Jeg kender ikke den nøjagtige tolkning, men det lyder sandsynligt, at det er relateret til det urnordiske ord *heruʀ “sværd”, hvilket på oldnordisk udviklede sig til hjǫrr, som er det første led i bynavnet Hjørring. Og endelsen -ila med den diminutive betydning “lille” blev ofte brugt i det gotiske sprog til at danne navne. Det bedst kendte eksempel er nok Wulfila “lille ulv” (ca. 311-383), som oversatte bibelen til gotisk.

Det får mig til at tænke på, hvor utroligt det er, at vi kan få en mening ud af så gammel en indskrift. Det giver os et lille indblik i jernalderens hverdag, for flere af de ældste runeindskrifter blev netop indridset i hverdagsgenstande, såsom en kam fra Vimose og en æske fra Stenmagle. Det kunne tyde på, at mange mestrede skriftens brug allerede dengang.

Complaint tablet to Ea Nasir 2023 — Klagetavle til Ea-nasir, udstillet hos British Museum

Skriftens begyndelse

Det skrevne sprog er endnu ældre end det, og det er blevet opfundet flere steder uafhængigt af hinanden. Det opstod for første gang 3.400 år før vor tidsregning i Sumer-civilisationen i Mesopotamien. Her blev det udviklet for at holde regnskab med, hvad folk ejede og skulle betale skat af, eller hvad de skyldte hinanden. På den måde er det en meget hverdagsnær opfindelse.

Et sjovt eksempel er klagetavlen til Ea-nāṣir fra 1700-tallet før vor tidsregning. Den er skrevet af en person ved navn Nanni, som fortæller, at han ikke kan acceptere det underlødige kobber, som han har købt af Ea-nāṣir, der i øvrigt har været grov over for det bud, som Nanni havde sendt for at købe det. En så almindelig ting som en reklamation er blevet bevaret for tid og evighed, fordi det er blevet nedfældet i kileskrift på en lertavle.

Middelalderen

Men selv mindre robuste materialer end ler kan bevares meget længe under de rette forhold. I den sumpede og iltfattige jord i Novgorod oblast i Rusland, et stykke syd for Sankt Petersborg, har man fundet ca. tusind stykker birkebark med inskriptioner, som er skrevet mellem år 1000 og 1500. Her har der været en rig tradition for at skrive breve og andre dokumenter ved at ridse dem ind i birkebark. Særligt interessant er drengen Onfim, som levede engang i 1200-tallet, og har efterladt sig 17 ark med skolearbejde og tegninger.

Indholdet veksler imellem opremsninger af det kyrilliske alfabet (som han øvede sig i at skrive) og tegninger af skolelærere og riddere. Man kan forestille sig, at han har siddet og dagdrømt, når lektierne blev for kedelige. Og det er sjovt at se, at de 750 år gamle børnetegninger i høj grad ligner dem, der tegnes i dag.

Opfindere af skriftsprog

Skriftsproget har selvfølgelig sine begrænsninger, og det kan ikke i sig selv holde et sprog i live. Tænk bare på de udechifrerede skriftsprog som linear A (en skrifttype fundet på Kreta) og rongorongo (som blev opdaget på Påskeøen i 1800-tallet). Det er kun levende brugere af sproget, der kan det. Det er slet ikke alle sprog, der kan skrives, og de er ikke mindre bevaringsværdige af den grund. Men flere brugere af hidtil kun talte sprog har kunnet se en fordel i at kunne skrive det.

Henry Inman Sequoyah Google Art Project — Henry Inman

I Nordamerika så Sequoyah, hvordan de europæiske tilflyttere kommunikerede ved hjælp af det, han selv kaldte “talende blade” – altså breve. Han var en del af cherokee-folket (en stamme af oprindelige amerikanere), og han satte sig for at lave et skriftsprog for sit modersmål. Han var tydeligvis inspireret af de latinske bogstavers former, som han satte sammen på nye måder. Men i modsætning til alfabetskriften, hvor hvert tegn omtrent repræsenterer en lyd, er Sequoyahs system en stavelsesskrift, hvor hvert tegn er en hel stavelse.

Flere oprindelige sprog rundt om i verden har udviklet deres egne skriftsprog, som på den måde er helt skræddersyet til dem. Enten fordi de ikke har været skrevet før, eller fordi de ville væk fra et (i nogle tilfælde mangelfuldt) skriftsprog, som kolonister havde opfundet til dem. I analogi med Den Internationale Modersmålsdag blev der for en måneds tid siden, d. 23. januar, markeret den første World Endangered Writing Day. Det er et initiativ, som Tim Brookes står bag, og som jeg synes, er værd at støtte op om.

Digitaliseringen af skriftsprog

I den digitale tidsalder er det blevet livsvigtigt for et sprog, at det kan bruges til at skrive beskeder på nettet. I lang tid kunne man næsten kun være sikker på, at de 26 bogstaver i det basale latinske alfabet kunne bruges og vises rigtigt for modtageren. Men i takt med, at Unicode bliver mere udbredt, og flere skriftsprog bliver inkluderet i det, kan de fleste efterhånden chatte på deres modersmål. Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, men i mange tilfælde klarer internetbrugerne sig med de forhåndenværende midler på innovative måder.

Nogle sprog går langt for at tilpasse deres skriftsprog til teknologien. Det kasakhiske sprog er ved at overgå fra det kyrilliske alfabet til det latinske. Det er i høj grad for at lægge afstand til sovjettiden og for at komme nærmere de øvrige store sprog i den tyrkiske familie, som også bruger versioner af det latinske alfabet. Det første udkast til et nyt alfabet var meget simpelt og gjorde kun brug af 24 bogstaver og en apostrof, som blev brugt i stedet for diakritiske tegn. Det har højst sandsynligt været for at være kompatibel med flest mulige teknologier. Siden da har de revideret alfabetet til også at have omlydstegn og cediller (dvs. en krog eller hale, der tilføjes under visse bogstaver for at ændre deres udtale) i lighed med andre tyrkiske sprog.

Den grønlandske retskrivningsreform fra 1973 gjorde det også af med accenttegn til fordel for vokalfordobling og erstattede det unikke bogstav kra (et afkortet k: ĸ) med det mere distinktive q, som også er tilgængeligt på alle tastaturer. Det var godt nok lidt før alting blev digitalt, men det lettede maskinskrivningen og trykkekunsten, at man ikke skulle bruge så mange specielle tegn.

Nye traditioner

Så hvad end du skriver navn på dine ting, klager over underlødige varer, tegner kruseduller på dine noter eller chatter i cyberspace, så bruger du sproget og holder det i live. Det er dejligt at have en retskrivning at følge, men hvis man er utilfreds med den, man har – eller måske slet ikke har nogen for det sprog eller den dialekt, man vil skrive – så står det én frit for at være nyskabende og prøve sig frem. På den måde kan man måske skabe nye traditioner, selv hvis det bare er for en mindre gruppe af sprogbrugere.

Glædelig International Modersmålsdag!

Christian Munk er cand.mag. i lingvistik fra Københavns Universitet og interesserer sig især for typografi, lydskrift samt dialekter. Han sidder desuden i bestyrelsen hos Modersmål-Selskabet.