Tænk på et sprog, som man forbinder med kunst, videnskab og den højere kultur. Tænk på et gammelt sprog, som har lagt grundstenene til den vestlige civilisation. Tænk på det sprog, som kan lægge hele den akademiske verden for dine fødder og åbne enhver videnskabelig dør.
Det er nok ikke svært at gætte, hvilket sprog jeg hentyder til. Siden middelalderen, hvor sproget blev brugt til religiøse tekster og forbundet med de gejstlige, har latin været det sprog, som blev brugt af ‘de kloge’.
Sproget er også rod til den romanske sprogstamme, som indeholder mange af de sprog, som man støder på over hele verden i dag: Fransk, spansk, rumænsk, italiensk og mange flere. Også mange ord på dansk og engelsk stammer fra sprog, der oprindeligt udspringer af latin. Derfor er det også en nærliggende tanke, at latin er ‘det første sprog’ – det, som alle de sprog, vi taler i dag, nedstammer fra.
Ja, alle sprog stammer fra latin, ikke?
Nej, sådan forholder det sig ikke. I virkeligheden er der ikke ét sprog, som er forgængeren for alle de andre – i hvert fald ikke ét, som vi kender til i dag. I stedet kender vi en håndfuld forskellige sprogfamilier, hvori de enkelte sprog er beslægtede med hinanden.
Så alle sprog kommer ikke fra ét sprog?
Der findes to forskellige teorier, som forsøger at forklare, hvor disse sprogfamilier stammer fra. Ifølge teorien om polygenese er menneskers sprog opstået flere forskellige steder, og de forskellige sprogstammer kommer fra hvert sit sprog. Ifølge teorien om monogenese findes der ét sprog, som alle andre sprog nedstammer fra (altså ikke latin, men et meget ældre sprog, som vi ikke kender noget til i dag).
Forskellen virker måske akademisk, men i virkeligheden kan det have stor betydning, hvad man tror eller ikke tror på. For eksempel findes der en historie om den ægyptiske farao Psamtik I, som gav to nyfødte børn til en fårehyrde med instruktion om, at ingen måtte tale i børnenes nærhed under deres opvækst. Formålet var at vente, til børnene selv talte – for når det skete, måtte de jo nødvendigvis (!) tale på det oprindelige menneskelige sprog, og så ville man endelig vide, hvilket sprog der var ‘ursproget’. Det første ord, som børnene ytrede (eftersigende i samme øjeblik!), var ‘bekos’ – et ord, som betød ‘brød’ på det nu uddøde sprog frygisk.
Wait what, spædbørn efterladt i videnskabens navn?
Historien bør tages med et gran salt, da den kommer fra den oldgræske historiker Herodot, som mildest talt havde kreative tendenser – men ligegyldigt om den er sand eller ej, er den et godt eksempel på, hvordan menneskers liv kan formes af spørgsmålet om, hvor sprog egentlig kommer fra.
Skrevet af Gustav Johannessen på vegne af Linguistic Mythbusters. Find os på Facebook: https://www.facebook.com/linguisticmythbusters/.
Illustrationen “Taalproef van Psammeticus” er lavet af Lambertus AntoniusClaessens, og kommer fra Almanach van beschaafde kundigheden voor 1801. Amsterdam: W. van Vliet en J. van der Hey, [1800].
Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori. 
Wonderstruck: Verden set fra døve børns perspektiv 
Din hjerne kan lære sprog hele livet… 
At tale med børn i dagtilbuddets hverdag 
Forstå, hvad sprogvinduet er, før det klapper i 
Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 4