På bloggen http://milfje.blogspot.com, hvor indlægget oprindeligt blev udgivet, foretrækker de at holde sig væk fra politik, for når du først starter med det, eskalerer det hurtigt, og så handler det ikke længere om sprog. Ikke desto mindre vil jeg i dag gøre opmærksom på et stykke politik og til den nedenstående liste, som jeg stødte på på Twitter:
Hvad vil de danske socialdemokrater?
– Danskere kommer først og de er ikke racistiske hvis de er bekymrede over migration.
– Den danske identitet må ikke komme under pres.
– Migranter skal være forpligtede til at integrere sig og være loyale over for det danske samfund.
– Der er 22 områder, der er opført på en ghetto-liste, der skal opfylde visse kriterier, såsom procentdelen af indvandrere, arbejdsløse, kriminalitet.
– Kun 30 procent mennesker af ikke-vestlig oprindelse må bo i en sådan ghetto.
– Migrantkvinder skal have fuld beskæftigelse eller frivilligt arbejde, ellers vil de ikke få finansiel understøttelse fra staten.
– Muslimske kvinder skal emanciperes, og de skal kunne kysse/gifte sig med, hvem de vil og ikke blive undertrykt af deres fædre eller brødre.
– Børn må ikke gå i grundskolen, hvis de ikke taler flydende dansk.
– Asylansøgere er ikke velkomne, de kommer ikke ind i landet længere. Ikke engang, hvis de er flygtninge. De udvises til lejre i Nordafrika.
Det er en oversættelse af idéer, fra det danske socialdemokratiske parti, om indvandring, som formanden af det nederlandske socialdemokratiske parti PvdA, Lodewijk Asscher, for nyligt talte om for at se om han og hans parti kunne gøre noget med det. Man kan i høj grad diskutere alle punkterne på listen (loyal over for det danske samfund?), men det overlader jeg til andre. Jeg vil på denne sprogblog kun diskutere det næstsidste punkt:
‘Børn må ikke gå i grundskolen, hvis de ikke taler flydende dansk.’
Hva’-for-noget????? Hvad er det for noget vrøvl, nonsens, vas og sludder? Uden at tale om politik her, kunne man også sige noget om det fra et lingvistisk synspunkt.
Lad os bare starte med det gode. De danske socialdemokrater vil nok have, at alle i Danmark skal tale et fælles sprog, dansk. Det er selvfølgelig nyttigt: så kan man forstå hinanden. Desuden giver et fælles sprog også en større følelse af fællesskab, ja, endda en fælles identitet. Vi er danske og vi taler dansk. Desuden vil de sandsynligvis tilbyde uddannelse til alle, så alle får de samme muligheder og kan deltage på lige fod. Ok, fint.
Traumer
Nu er det rigtigt, at der i Danmark (og i hvert land i hele verden) er folk der ikke har lært det nationale sprog som førstesprog. Indvandrere, for eksempel. Det er selvfølgelig ønskeligt, at de lærer et sådant fælles sprog, og langt de fleste indvandrere vil gerne. Hvorvidt de lykkes, er noget andet – det er særlig vanskeligt at lære et sprog, især hvis du aldrig har gjort det, ikke har haft nogen uddannelse overhovedet, har travlt med traumer eller med juridiske procedurer, du får for lidt sprogundervisning, du ikke har råd til sprogkursus for viderekomne, eller hvis du ikke har fundet noget arbejde og derfor har begrænset kontakt med dem der taler landets hovedsprog. Kort sagt: i mange tilfælde kan det kaldes et mirakel, at man overhovedet er i stand til at lære sproget.
Børn
Tilbage til små børn. Antag, at du er flygtning, og du kommer til et nyt land. Efter alle former for komplicerede procedurer får du opholdstilladelse, og du får lov til at blive. Hurra! Hurtigt, dit barn skal ind i folkeskolen. I Nederlandene skal dette ske inden for tre måneder. Men stop en halv: I Danmark kan du kun gå i skole, hvis du allerede taler sproget flydende. Jeg kan forsikre jer følgende: Der er få børn, der lærer et nyt sprog inden for tre måneder. Under alle omstændigheder: hvornår ville det ikke være nødvendigt? Forældrene taler jo ikke det nye sprog endnu, så de taler deres modersmål med deres børn. Det er ret logisk: vil du gennemføre de mest intime samtaler du har på et fremmedsprog? Vil du synge børnesang på engelsk? Spise morgenmad på tysk? Når du næppe har styr på dette fremmedsprog? Folk gør det ikke i praksis; de bruger deres modersmål.
Og ved du: det er faktisk bedre for børnene. Selv hvis forældrene har været noget tid i landet, og mestrer det andet sprog en vis grad, så er det klogt at bruge modersmålet. Alle former for lingvistisk forskning viser nemlig, at det bare er bedre, når børn lærer deres første sprog godt (dvs. baseret på rige sprogtilbud), i stedet for at de hører et fejlbehæftet sprog i de første år af deres liv. Med andre ord: For deres færdighed i ethvert sprog er det bedre, hvis forældrene bruger deres modersmål. Det nationale sprog, det lærer de i skolen, i fodboldklubben, med venner osv. Med god undervisning behøver et andet sprog derhjemme ikke at føre til ulemper overhovedet. Tværtimod kan flersprogethed, under visse omstændigheder, have fordele.
Hvad er flydende?
Og hvad vil de danske politikere nu have? De synes åbenbart at indvandrerforældre skal tale dansk med deres børn, som (sprogvidenskabelig forskning har vist) er dårligt for deres børns danske sprogkundskaber. Disse børn kan på den måde ikke undgå at lære dårligt dansk fra deres forældre. Derfor bliver de straffet med det samme i en meget ung alder, når de går i grundskolen. Faktisk tvinger man forældre til at gøre noget, som er dårligt for deres børn, og på samme tid straffer man børn for deres forældres sproglige baggrund. Hvad er det for et vanvid? Er det godt for nogen? I hvert fald ikke for det danske samfund: indvandrere og deres børn fornemmer straks, at de ikke hører til fællesskabet. Og så en anden ting: hvad er det egentlig, flydende dansk? Hvordan finder du ud af, om et barn har fuld kontrol over sproget? Og hvad med folk der har en regional accent? Det hele lyder temmelig tåbeligt.
Gør det normalt!
Er det meningen, at indvandrerbørn skal lære dansk godt? Vidunderligt, det er alle enige om (eller måske er nederlandsk mere praktisk i Nederlandene, men ok). Derefter skal man især investere i god sprogundervisning. For eksempel kan man begynde at undervise børn, der endnu ikke har opholdstilladelse. Og oprette god førskoleundervisning for børn med et andet hjemmesprog end landets sprog. Man skal også undervise lærere og forældre i flersprogethed. For eksempel, at man skal læse højt for børn ofte, så de opbygger et stort ordforråd, på ethvert sprog. Og at man ikke bør straffe folks brug af deres modersmål, fordi det er kontraproduktivt.
Asscher, please, hvis du leder efter en måde at håndtere flersprogethed i Nederlandene på: spørg ikke de danske politikere, men spørg en sprogforsker. Der er en del af dem.
Sterre Leufkens er uddannet lingvist fra Amsterdam. Hun skrev sin afhandling om transparens i verdens sprog. Sammen med Marten van der Meulen holder hun en blog “De taalpassie van Milfje” på nederlandsk.
Coverbillede af Christiansborg fra Pixabay.
