Danske låneord i Caribien

I 250 år var Danmark kolonimagt i Caribien. 2017 markerede 100-året for salget af St. Thomas, St. Jan og St. Croix til USA, og mange aspekter af fortællingen om Jomfruøerne og Danmarks fælles fortid blev i den forbindelse formidlet vidt og bredt. Her i indlægget skriver jeg om de to kreolsprog, som taltes i det tidligere Dansk Vestindien, og jeg giver nogle eksempler på danske låneord i Caribien med fokus primært på Jomfruøernes engelsk-kreolske dialekt.

Dansk blev aldrig brugt i noget særlig omfang som hverdagssprog i Vestindien, men der findes forskellige dansksproglige spor på øerne, herunder i deres to lokale kreolsprog med leksikalsk base i nederlandsk og engelsk, som vandt frem i kolonitiden. Kreolsprog er nye sprog med ordforråd afledt primært af ét eksisterende (ofte europæisk) sprog, men med en nydannet grammatik. De opstår ud af situationer, hvor mennesker uden et fælles sprog kommer i kontakt og siden danner et nyt sprogsamfund, som det skete på De Vestindiske Øer i 1600- og 1700-tallet.

Selvom koloniens navn lægger op til det, så var det ikke danskere, som udgjorde dens største europæiske befolkningsgruppe. På St. Thomas og St. Jan var flertallet af planterne nederlandske, og på St. Croix var de britiske. Men det var de slavegjorte afrikanere og afro-caribiere, som udgjorde koloniens langt største befolkningselement. De bragte også langt flest sprog til øerne, blandt mange andre twi, gã, ewe og kikongo.

De tydeligste dansksproglige spor på øerne i dag er sted-, by- og gadenavne, f.eks. Haabets Gade og Vester Gade. Man kan også spise smorrebrod (< smørrebrød) og læse avis. Og man indleder ikke samtaler med et how are you?, men med good morning, good afternoon og good night, som minder om brugen af danske hilseformer.

Følgende liste giver eksempler på danske lån i Jomfruøernes lokale engelsk-kreolsk. Ordene stammer fra amatørleksikografen Lito Valls’ ordbog What a Pistarckle! A Dictionary of Virgin Islands English Creole, som blev trykt i to små bind i 1981 og 1990 (NB. pistarckle < spektakel). Valls angiver ikke ordenes oprindelse, men de følgende 33 er sandsynligvis fra dansk:

• backadal < bakkedal
• beel < bil
• belle < bille
• branco ’brandøvelse’ < brandkorps
• danske ’dansker(e)’
• fiskadella < fiske(frika)delle
• frickadella < frikadelle
• gade
• grip ’gaffel, greb’ < greb
• hadanga ’broderi’ < hardangersøm (norsk)
• hell < hel
• hukkut < huggert
• kranse ’bagværk’ < (vanilje)kranse
• krat ’buskads, krat’
• maw < mave
• midnat
• mola < mølle
• naar < nar
• pascalam ’en stor/vild fest’ < fastelavn
• paske < påske
• potekari < apotek
• prove < prøve
• puell ’beruset’ < fuld
• red grout ’grød’ < rødgrød (serveres ifølge Valls ofte med fløde!)
• rombod ’værtshus’ < rom + bod
• roto < rotte
• silkefaellen ’lang, snoet pisk’ < silke+fælde-n?
• skit ’afføring’ < skidt
• skol < skål
• slattery < slagteri
• slinga ’at gå målløst rundt’ < slingre
• tak
• tamp ’pisk’

Der er flere engelsk-kreolske ord, som muligvis stammer fra dansk, men som nok lige så sandsynligt kan være fra andre sprog, f.eks. bitters ’spiritus’ og maga ’mager, tynd’ (nederlandsk?), bare ’kun’ og crav’n ’krævende, grådig’ (engelsk?), islik ’hæslig’ og kohlrabi ’kålrabi’ (tysk?), og sådan kan man blive ved.

Der var også danske låneord i Jomfruøernes nederlandsk-kreolsk. Det opstod (sandsynligvis) på St. Thomas omkring år 1700 og forsvandt i 1987, da den sidste taler af sproget døde. Et par eksempler er weren (< verden), negti (< nægte) og hus. I begge dansk-vestindiske kreolsprog er den samlede andel danske ord beskeden – ca. 1% af det dokumenterede leksikon. Begge kreolsprog har flere afrikanske ord, f.eks. fra kwa- og bantu-sprog, og man finder også ord fra bl.a. portugisisk, fransk, oprindelige caribiske sprog og så selvfølgelig (dialektalt) nederlandsk og engelsk.

Valls antydede i forordet til sin ordbog, at meget af dens indhold var på vej i glemmebogen. Ligesom nederlandsk-kreolsk uddøde, er øernes traditionelle engelsk-kreolsk lige så stille ved at forsvinde. En lokal dialekt af engelsk har overtaget kreolsprogenes plads som øernes kendetegnende sprogform, men også spansk vinder i øjeblikket frem. Ord fra Daneman time må vige pladsen for andre indflydelser. Nogle af de kreolske lån kan dog høres endnu, og man kan stadig tage til pascalam, sige skol og så ellers slinga ned ad Vester Gade i Charlotte Amalie, imens man funderer lidt over det næsten glemte danske kapitel i vestindisk sproghistorie.

Indlægget er en forkortet og bearbejdet udgave af artiklen “Spor fra dansk i De Amerikanske Jomfruøers engelsk-kreolsk” i Mål og Mæle 39(2). Coverbillede: Scene fra potekari ‘apotek’ i Charlotte Amalie, ca. 1850 (kilde: Museet for Søfart).

Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien Truer låneord det russiske sprog? Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk Begejstrende bog om de danske dialekter – og skånsk De danske dialekters ve og vel Den vanskeligste danske klusil for arabisktalende er /p/