Den 1. februar 2023 markerede Sprogforandringscentret et flot jubilæum, nemlig centrets første 15 års eksistens – selvom det egentlig har sneget sig op på 17,5 år nu, som institutleder Anne Jensen præciserede på dagen. Coronapandemien gjorde det nemlig nødvendigt at udskyde fejringen, som nu efter langt tilløb kunne afholdes i starten af 2023. Derfor var det glædeligt at det endelig blev muligt at samle sociolingvistisk begejstrede tilhørere til en eftermiddag i (tale)sprogets tegn.
Sprogforandringscentret LANCHART (Language Change in Real Time) startede som grundforskningscenter i 2005 med navnet Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, under ledelse af Frans Gregersen. Målet for centret er at undersøge sprogforandringer i Danmark, særligt med fokus på 1970’erne og frem. Efter ti år som grundforskningscenter blev centret indlejret på Nordisk Forskningsinstitut og er i dag, pga. en institutsammenlægning, hjemmehørende på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS).
Jubilæumsseminaret blev afholdt i et af Københavns Universitets auditorier på Søndre Campus, hvor der var plads til de mange tilhørere på dagen. Fra Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning var vi en lille flok dialektentusiaster der tog turen fra Aarhus til Amager for at fejre vores kollegers gode jubilæum.
Fortid, nutid, fremtid
Seminaret introducerede mange aspekter af centrets arbejde for dets tilhørere. Afsluttede projekter fra centrets tidligere år blev fremlagt, igangværende projekter blev ligeledes rundet, og afslutningsvist blev der også peget fremad: Hvordan kan centrets resurser, særligt med fokus på LANCHART-korpusset, bruges i fremtidige projekter?
Seminarets program spændte bredt og var tilrettelagt i tre sessioner med 3-4 korte oplæg i hver. Der kunne sniges et hurtigt spørgsmål eller to ind efter nogle af oplæggene, og resten måtte vendes over kaffen i pauserne. Her følger nogle nedslag fra det gode og alsidige program, ét fra hver blok på seminaret.
Dansk som arvesprog
Taler efterkommere af danske udvandrere bosat i USA, Argentina og Canada mon stadig dansk? Ja, nogle steder gør de – dog nok ikke så længe endnu. I første blok fortalte Jan Heegård Petersen om Danske Stemmer i USA og Argentina (suppleret med data fra Canada). Projektet løb i årene 2014-2018 og havde fokus på arvesprog, med det mål at kortlægge hvordan efterkommerne taler dansk i de tre nævnte lokationer.
Hvordan har det danske sprog udviklet sig så langt hjemmefra? Fra ca. sidste halvdel af det 19. århundrede og frem til første verdenskrig fandt en masseemigration sted fra Danmark, og de primære mål for udvandringen var USA og Argentina. Efter første verdenskrig og frem til anden verdenskrig blev Canada også et mål for udvandringen (“Om projektet”). Dansktalende efterkommere bliver mere og mere sjældne, men sprogskiftet er foregået i forskellige tempi i henholdsvis USA, Argentina og Canada, afhængigt af hvor godt et sprognetværk der har eksisteret. Fx har der eksisteret stærke sprognetværk i Argentina, hvor det danske sprog har levet i bedste velgående i små sprogsamfund, mens det hurtigt gik af mode for de udvandrere, som bosatte sig mere spredt i USA. De danske udvandrere giftede sig her ikke så ofte med andre danske udvandrere, og så forsvandt grundlaget for at tale dansk for udvandrerne og deres efterkommere relativt hurtigt (“Om projektet”). Oplægget bød på illustrative eksempler på dansk som arvesprog, både i form af lydoptagelser fra LANCHART-korpusset der viste hvordan en dialekt kunne være båret over fra udvandrerne (fx thybomål talt i South Dakota) til hvilke sproglige overlap der kunne opstå ved mødet mellem to sprog (fx et ord som este flettet ind i en dansk sætning).
Når man ikke taler som de andre gør
Hvilke konsekvenser har det for en studerende at tale anderledes end de andre? Fx at tale dialekt når de andre taler rigsdansk? Og hvad med de studerendes vejledere og undervisere – vurderes studerende der taler anderledes som mindre kompetente? Det vil Speaking Up-projektet undersøge nærmere, og det blev præsenteret af Pia Quist, Astrid Ag, Anna Kai Jørgensen og Nicolai Pharao i seminarets anden blok.
Projektet undersøger sammenhængen mellem sprog og social mobilitet ud fra fire delprojekter, og det tager afsæt i data fra lærer- og pædagogstuderende samt deres undervisere og vejledere fra tre forskellige danske byer. I et af delprojekterne undersøges brugen af fagterminologi hos de studerende. Ved at indsamle data ad flere omgange undersøges der, om der kan være en sammenhæng mellem studerende, der afviger fra den sproglige norm og frafald på uddannelsen. I et andet delprojekt er fokus på de fonetiske forskelle der måske kan være medvirkende til at få en taler til at føle sig “out of place” (“Speaking Up”). Speaking Up-projektet startede i 2021 og fortsætter frem til 2025.
Skræmmende beskeder
Hvad kendetegner en trussel? Og hvad er en illegitim genre? Tredje bloks næstsidste oplæg omhandlede truslers sprog og genre (ved Tanya Karoli Christensen, Marie Bojsen-Møller og Marie Herget Christensen). Her blev de retoriske og sproglige virkemidler som bruges i trusselsbeskeder undersøgt nærmere i krydsfeltet mellem retslingvistik og retoriske genrestudier.
Trusselsbeskeden hører til gruppen illegitime genrer, som er genrer der enten juridisk eller socialt er uacceptable i et samfund, og gennem de seneste år er trusselsbeskeder blevet mere almindelige, nok til dels fordi det er blevet så nemt at kontakte andre via de sociale medier. Trusler kan komme i mange former og med forskellig funktion – den kan være sendt med det ene formål at skræmme, men det kan også være for at overbevise, fx ved et røveri (læs mere her). Projektet løb ifølge projektets hjemmeside fra 2018-2020.
Tak for denne gang
Sprogforandringscentret rundede en inspirerende dag i sociolingvistikkens tegn godt af med en reception, hvor der også var mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne over lidt godt til ganen. En stor tak skal lyde til arrangørerne og Sprogforandringscentrets medarbejdere for en veltilrettelagt eftermiddag, og for de mange gode projekter som det er blevet til igennem årene.
Vil du vide mere om de forskellige projekter som Sprogforandringscentret har lagt hus til? Seminarets program kan findes her, og herfra er der også links til beskrivelser af nogle af de projekter som dette indlæg ikke nåede omkring.
Mette-Marie Møller Svendsen er Lingoblogs udsendte Sprogforandringscenter-jubilæums-korrespondent. Til daglig arbejder hun som akademisk medarbejder på Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning.
Den Europæiske Sprogdag 2021 – 20 års jubilæum 
Lingvistkredsens 90-års jubilæum og Projekt Infrastrukturalisme 
At tale med børn i dagtilbuddets hverdag 
Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance 
Ludvig Holberg, Olga Ravn og alle de andre. Dansk Sproghistorie bind 6 
Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk