Ikke-kategoriseret

EUROPEADA, det europæiske mesterskab i fodbold for autoktone og nationale mindretal i Europa, afholdes i Nord- og Sydslesvig 28. juni – 7. juli 2024

Af
Europeada

Der er fodbold i luften i disse dage: Fra midten af juni til midt i juli afholdes UEFA EM for herrer i Tyskland. I denne periode udspiller et andet fodboldmesterskab sig også, nemlig det europæiske mesterskab i fodbold for autoktone (dvs. et områdes oprindelige befolkning) og nationale mindretal i Europa, EUROPEADA, som afholdes for femte gang i år. 

33 hold vil deltage i 2024-udgaven af EUROPEADA: 9 kvinde- og 24 herrehold. Over 1000 deltagere mødes i de ti dage hvor mesterskabet afholdes, og alle mindretal som er tilsluttet Den Føderale Union af Europæiske Nationale Mindretal, forkortet FUEN, kan ifølge arrangørerne deltage i turneringen. 

EUROPEADA skaber rammerne for at europæiske minoriteter kan mødes om fodbold, men samtidig sætter arrangementet også fokus … ↪

Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?

Af
The new nordic lexicon 1

Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.

Leksikonet er en samling af artikler om emner inden for nordisk samfund, historie og kultur. Det er skrevet af forskere og ledsaget af en række forskningsbaserede podcasts og film. Det er blevet udviklet med input fra forskere og studerende fra hele Norden. De unges input har været særligt vigtige, da den primære målgruppe er personer mellem 16-30 år. I arbejdet

… ↪

En bog som bruger ordet ’neger’ – og værre!

Af
download

Søren Hein Rasmussen arbejder som selvstændig, og var en gang fastansat på Aarhus Universitet. I 2015 besluttede han at sige op, og han har ikke fortrudt det. Nu er han forfatter, konsulent og foredragsholder. Han formidler ”viden om historie, samfund og sprog”.

Som historiker har han været interesseret i racismens historie, og han har samlet mere end 4000 eksempler. Nu har han lavet en illustreret bog baseret på hans samling af racistiske tegninger og tekster. I hans bog bruger han næsten 100 eksempler, både visuelt og tekstuelt. De viste tegninger er taget fra en periode mellem slutning af 1800-tallet og helt op til det satiriske blad Blæksprutten og den seriøse avis Politiken i 2012 og 2013.

Gennemgående temaer i … ↪

“Sprog” blandt fjerkræ: AI er ved at lære at analysere høns’ kommunikation for at hjælpe os med at forstå, hvad alt deres klukken handler om

Af
Hoens 2005

Har du nogensinde spekuleret over, hvad høns taler om? Høns er ganske dygtige kommunikatorer – deres klukken og skræppen er ikke bare tilfældige lyde, men et komplekst kommunikationssystem. Disse lyde er deres måde at interagere med verden på og udtrykke glæde, frygt og sociale signaler til hinanden.

Ligesom hos mennesker varierer “sproget” hos høns også med alder, miljø og overraskende nok domesticering, hvilket giver os indsigt i deres sociale strukturer og adfærd. At forstå deres “sprog” kan ændre vores tilgang til fjerkræavl, hvilket kan forbedre høns’ velfærd og livskvalitet.

Vores forskning på Dalhousie University anvender kunstig intelligens (AI) til at afkode høns’ “sprog”. Det er et projekt, der skal revolutionere vores forståelse af disse fjerklædte væsner og deres kommunikationsmetoder … ↪

Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog

Af
Janne og Elizabeth

I dag fejrer vi dansk tegnsprogs dag for 10. gang. Det er i dag også præcis 10 år siden at folketinget vedtog en ændring i bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn, som blandt andet resulterede i oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn i 2015. Den nye bekendtgørelse beskrev for første gang Dansk Tegnsprogsråd, som fik til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Rådets sekretariat skulle placeres hos Dansk Sprognævn og fik siden betegnelsen Afdeling for Dansk Tegnsprog. I afdelingen er vi i dag ansat to deltidsmedarbejdere, der tilsammen arbejder hvad der svarer til 1,2 årsværk.

Udover at sekretariatsbetjene … ↪