En kreolbog og en dedikation til kreolisten Philip Baker
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu finde artiklen: A creole book and a dedication to a creolist Philip Baker
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu finde artiklen: A creole book and a dedication to a creolist Philip Baker
Lingoblog.dk bringer her et genoptryk af en artikel fra Weekendavisen i sidste uge. Artiklen er skrevet af Hendrik Andersen, freelance journalist for bl.a. Berlingske og Weekendavisen, og vi takker Weekendavisen og Hendrik Andersen for tilladelsen. en aprilsnar. Se andre gode lingvistiske aprilsnarre her og her.
… ↪Baggrund:
BBC meldte for nyligt at et helt ubeskrevet sprog var opdaget i Pakistan. Man havde troet at det udokumenterede sprog Badeshi var uddødt, men pakistanske forskere har nu fundet tre gamle mænd, der taler sproget. Læs artiklen her
De tre mænd var flyttet fra det oprindelige område i Afghanistan til Nordpakistan, hvor de først havde nægtet at de talte sproget, men til sidst kom det frem at de stadig talte sproget. De pakistanske
Caribien er en del af verden, hvor der findes en masse gode ordsprog. Nogle minder om europæiske talemåder, en del har paralleller i Afrika, og mange er lokale kreationer. Den caribiske ø, som taíno-indianerne kaldte Ay-Ay, og som siden har været kendt under navnene Santa Cruz, Saint(e) Croix og Sankt Krøjs (sådan ca.), er ingen undtagelse.
George A. Seaman (1904–1997) var født og opvokset på St. Croix. Han var biolog og havde en livslang interesse for øens kulturarv – herunder den lokale engelsk-kreolske dialekt, som blev etableret på øen i løbet af den dansk-vestindiske kolonitid. I 1920’erne begyndte han at indsamle ordsprog fra øens old-timers. Seamans stedfar arbejdede som bestyrer af øens fattiggård, som i dag er omdannet til … ↪
Der er nok ikke noget værre end folk, der siger et, men gør noget andet. Michael Ejstrup er ikke en af dem. Ordet fanger er en grundig indføring i retorik på 312 sider. Det lyder måske lidt støvet, men Ejstrup er en mand, der holder ord. Han viser tydeligt hvordan man fanger læseren – præcis som man forhåbentlig kan lære af at læse hans bog.
Michael Ejstrup vil rigtig meget og gør rigtig meget. I de ti kapitler når vi gennem de klassiske retoriske dyder, situationsfornemmelse, moderne taler, argumentation, stilfigurer og taleorganernes anatomi. Minsandten om der ikke også sniger sig et helt kapitel ind om brugen af powerpoint. Der kunne skrives hele bøger om hvert emne, så doseringen er virkelig … ↪
Tidligere på året kunne man læse artikler om Wikie, den talende spækhugger, i bl.a. Politiken og på videnskab.dk.
Hunhvalen Wikie var blevet trænet til at kunne ytre bestemte ord (”hello”, ”one”, ”two”), men også ikke-sproglige lyde (fx som en knirkende dør) på kommando.
Pudsigt nok er kapaciteten til at artikulere menneskelignende lyde stort set ikke givet hos vores nærmeste slægtninge, primaterne. Mens man i lang tid gav taleorganernes udformning skylden for dette, synes nyere forskning at pege i den retning, at primaterne mangler det netværk i hjernen, der hos os mennesker styrer taleorganernes finmotorik.
Ved siden af fx spækhuggeren, er der dog også andre pattedyr, der tilfældigvis er udstyret med artikulatoriske forudsætninger, der tillader ytring af lyde, der minder … ↪
Lingoblog bringer her nummer to ud af tre digte forfattet på Naturligt Semantisk Metasprog (NSM) af Liv Moeslund Ahlgren. NSM-digtene blev præsenteret til formidlingskonkurrencen Lingoslam 2017 på Aarhus Universitet, hvor Liv vandt i kategorien poesi.
Der er mange personer
Jeg tænker på to af disse personer
Jeg er en af disse personer
Jeg kan sige det samme om disse personer:
Du er en del af en god ting.
En af disse personer kan tænke noget på denne måde:
Der er ikke nogen anden her
Du er her tæt på mig
Når du er her er det meget godt
Når du er her tænker jeg ikke
Når du er her siger jeg ikke noget et stykke tid.
Hvis disse personer ikke … ↪
I anledningen af det russiske valg bringer vi to artikler om sprog i Rusland – den ene om enorm sproglig diversitet, den anden om absurd sproglig censur.
Det er året for præsidentvalget i Rusland. Der tales russisk i Rusland, men det er ikke det eneste sprog. Ikke kun i Vesteuropa er der sprog der trues af udryddelse, men også i Den Russiske Føderation, hvor der findes en stor mangfoldighed af indfødte sprog. Der lever 144 millioner mennesker i Rusland, og der tales omkring 100 oprindelige sprog. Nogle tales af mere end en million mennesker (armensk, basjkirsk, buryat, dargwa, ingush, kabardisk, karachay, komi, kumyk, lak, lezgisk, mari, ossetisk, romani, russisk, russisk tegnsprog, tatarsk, tsjetjensk, tsjuvash, tuvansk,tysk, udmurt, yakutisk), andre uddør sandsynligt … ↪