Ikke-kategoriseret

Er dansk et uhøfligt sprog?

Af
Salt shaker on white background

“Verdensmestre i uhøflighed. Høflighed på dansk er en by i Rusland. Vi har nærmest ingen af de faste vendinger, der skal udgøre den pæne omgangstone.”

Sådan lyder titlen på en af Samvirkes artikler om høflighed på dansk.

På dansk har vi ikke så mange ord, som opfattes som høflige. Engelsk har f.eks. “please” og tysk har “bitte”, men der findes ikke et tilsvarende ord på dansk. Ligeledes hører man ofte, at danskere ikke er høflige, fordi vi ikke længere bruger “De”. Har vi overhovedet ingen mulighed for at udtrykke os høfligt på dansk? Jo, masser.

Må jeg bede om saltet?

Eksemplet ovenfor er en måde at danne en høflig ytring på dansk. Det er modsat “ræk mig … ↪

Wonderstruck: Verden set fra døve børns perspektiv

Af
wonderstruck

Wonderstruck er baseret på en roman af Brian Selznick.

I traileren til filmen ser man en pige, filmet i sort-hvid, som får en bog om mundaflæsning. Man ser en dreng, filmet i farver, som på flydende engelsk siger, at han er døv. Sådan en film kræver en anmeldelse, så vi tog ind for at se filmen, da den fik premiere i Øst for Paradis i Aarhus. Indledningsvist skal det nævnes, at dette ikke er en traditionel anmeldelse af filmens handling som sådan, men nærmere en gennemgang af de sproglige emner, som vi synes filmen bringer på bane.

Filmen følger to tidslinjer. Man følger en 12-årig pige i året 1927, som tager ud for at lede efter sin mor. Alle scener … ↪

Jeg er i hvert fald ikke tosproget..!

Af

Myter om tosprogede #1

Der findes mange myter om tosprogede og tosprogethed – men hvad betyder de ord overhovedet?

Det vil jeg også gerne vide! Bruges det ikke om indvandrere?

Jo, i hvert fald her i Danmark. Det er en eufemisme – et pænere ord, der skal erstatte gamle ord og ‘camouflere’ deres negative associationer. Se for eksempel den her overskrift:

img 3537

Det lyder ’pænest’ at skrive “tosprogede” – og her kommer det næsten til at lyde, som om børnenes tosprogethed er grunden til, at der er mere vold i deres skoledistrikter!

At kunne flere sprog gør dig jo ikke voldelig! Men jeg hører også politikere bruge ordet… Har de ikke en officiel definition?

§1 i undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens undervisning … ↪

“I”, Poesi på kun 65 ord (1/3)

Af
Lingo I

Lingoblog bringer her det første ud af tre digte forfattet på Naturligt Semantisk Metasprog (NSM) af Liv Moeslund Ahlgren.

NSM er en videnskabelig tilgang til sprog og kultur, hvor man prøver at beskrive alt i verden med ikke flere end 65 ord, som findes i alle sprog, også i dansk. Der er et fast sæt måder ordene kan sættes sammen på, og alle betydninger af alle ord kan beskrives i eksplikationer med kun disse 65 såkaldte “semantiske kerneord”. Men man kan også bruge disse 65 danske kerne-ord til at skrive digte. Og det er hvad Liv Moeslund Ahlgren gør. 

NSM-digtene blev præsenteret til formidlingskonkurrencen Lingoslam 2017 på Aarhus Universitet, hvor Liv vandt i kategorien “poesi”. 

Det kan være på denne

… ↪

Navnetegn i dansk tegnsprog

Af
Danish SL Figure 1 Danish sign^language

Et navnetegn er et personligt tegn, som tildeles døve, hørehæmmede og hørende personer, der færdes i døvesamfundet. Mundbevægelsen, der ledsager tegnet, gengiver hele eller dele af det formelle fornavn, personen har fået ved dåb eller navngivning. Navnetegn kan sidestilles med kælenavne i talte sprog, hvor en person, der f.eks. arbejder som smed, af vennerne kan omtales som ’Smeden’ (’Der kommer Smeden!’) i stedet for at bruge vedkommendes fornavn. Navnetegn findes ikke kun i dansk tegnsprog (DTS), men i mange, hvis ikke alle de tegnsprog, der er forsket i til dato.

Det varierer meget, hvornår – og af hvem – man får sit navnetegn, og det kan afhænge af ens tilhørsforhold til døvesamfundet. Et navnetegn tildeles enten af personens forældre eller … ↪

IDIOCRACY: Fremtidig sprogbrug i science fiction

Af
idiocracy comedy1

Over the past months, thousands have questioned in social media whether IDIOCRACY was actually a documentary. Mike Judge’s sadly prescient film has transcended its cult classic status to become a vibrant and essential facet of this election conversation.

– Drafthouse.com

Idiocracy er en amerikansk science fiction-film fra 2005, som var temmelig kontroversiel, dengang den udkom. Filmen forsvandt fra biograferne allerede efter få uger. Der er rygter om, at store og magtfulde virksomheder (”multinationals”) stoppede filmen, fordi den påpeger sandheder, de prøver at skjule. Måske var filmen egentlig bare lidt for plat. For nyligt blev den vist i Aarhus’ billigste biograf, Slagtehal 3. Lingoblog var til stede og analyserede sprogbrugen i filmen.

Filmen er lingvistisk interessant, fordi det … ↪

Om en eksotisk konstruktion i dansk

Af
Tre præpositioner på en strand 002

Dette indlæg handler om en særlig sætningskonstruktion som i fagsprog kaldes præpositionsstranding (på engelsk ‘Preposition Stranding’). For at forklare denne konstruktionen nærmere er jeg først nødt til at afklare nogle grundlæggende begreber. For det første indgår der i præpositionsstranding en præposition; en præposition kaldes også et forholdsord på almindeligt dansk. Nogle eksempler på præpositioner er i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af og ad. For det andet indgår præpositioner i såkaldte præpositionsforbindelser. Disse forbindelser består af to dele, nemlig en præposition og dens styrelse. I (1) har vi et eksempel på sådan en præpositionsforbindelse (markeret med fed):

(1) Jeg tror ikke på ham… ↪