Ikke-kategoriseret

100 (procent syntetiske) ord for sne

Af
snecover

Her er et spørgsmål om sprog: Hvor mange ord for sne findes der på grønlandsk?

Du har muligvis hørt flere forskellige svar på dette spørgsmål, men næppe dét, som jeg har i sinde at argumentere for her: Grønlandsk har ingen ord for sne.

Det lyder måske sært, og det er ganske rigtigt også en løs fortolkning af sandheden. Der er ret meget sne i Grønland, og det ville være lidt af en lingvistisk sensation, hvis de sprog, der udvikler sig i sådanne omgivelser, ikke havde måder at udtrykke sig om de bløde driver af frossent nedbør. Når jeg påstår, at grønlandsk ikke har et ord for sne, er det i virkeligheden, fordi sproget slet ikke har ord i den … ↪

Nordiske nabosprog

Af
mmlogo

“Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse” er Modersmål-Selskabets årbog 2018, og er udkommet.

Skal du til at lære og måske tale et nabosprog? Vil du gerne have en indføring i nabosprogsforskning? Interesserer nabosprogene i Norden dig især, hvis det formidles fra personlige vinkler? Nordisk Råds indsats har været og er meget vigtig, men kender du den? Hvordan underviser man, så det fremmer nabosprogsforståelse?

aarbog 2018 forside detaljeret1

Hvorfor er nordisk nabosprogsforståelse vigtig? Jo, Norden har fantastisk meget at byde på: Natur i næsten alle variationer, kultur i form af litteratur, film, teater, radio og tv. I Norden bor der 27 millioner indbyggere. Med en beskeden indsats er det muligt at lære at forstå hinanden uden at skulle lære at tale et helt … ↪

Så fik Danmark en strategi og et Nationalt Center for Fremmedsprog!

Af
DSC 0318

I november 2017 fik Danmark sin første nationale fremmedsprogsstrategi, Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab. Baggrunden for strategien er den udvikling, som har fundet sted i løbet af i hvert fald de seneste ti år: Stadig færre grundskoler udbyder fransk (især i Jylland), færre og færre gymnasieelever vælger flere sprog på højt niveau, på professionshøjskolernes læreruddannelser vælger stadig færre tysk – og mange professionshøjskoler tilbyder overhovedet ikke de lærerstuderende fransk som et muligt undervisningsfag; alle andre fremmedsprog end engelsk, fx tysk, fransk og spansk, er under pres, ligesom en del sproguddannelser og kombinationsuddannelser på universiteterne er lukket. Der er med andre ord en risiko for, at uddannelseskæden for fremmedsprog … ↪

Frem med tiden!

Af
Back to the Future film series logo e1538931300776

Bevæger tid sig op, ned, frem eller tilbage? Bevæger vi os igennem tiden, eller bevæger tiden sig igennem os? Alle disse oplevelser af tid er uspecificerede i vores møde med verden, men de er specificerede i de sprog, vi taler. I et sociolingvistisk studie af 163 dansktalendes brug af tidsmetaforen ”frem” har jeg undersøgt, hvordan dansktalende opfatter tid.

Først et blik ud i verden

Et abstrakt begreb som tid kan forstås på mange forskellige måder. Ifølge Lakoff og Johnson bruger vi sproglige metaforer til at forstå abstrakte begreber som fx tid. Lige præcis tid sprogliggøres ofte ved hjælp af rumlige metaforer, som kan give os en idé om, hvordan tid opfattes på tværs af sprog og kulturer. På engelsk siger … ↪

Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk

Af
castle 688150 1920

På bloggen http://milfje.blogspot.com, hvor indlægget oprindeligt blev udgivet, foretrækker de at holde sig væk fra politik, for når du først starter med det, eskalerer det hurtigt, og så handler det ikke længere om sprog. Ikke desto mindre vil jeg i dag gøre opmærksom på et stykke politik og til den nedenstående liste, som jeg stødte på på Twitter:

Hvad vil de danske socialdemokrater?

– Danskere kommer først og de er ikke racistiske hvis de er bekymrede over migration.

– Den danske identitet må ikke komme under pres.

– Migranter skal være forpligtede til at integrere sig og være loyale over for det danske samfund.

– Der er 22 områder, der er opført på en ghetto-liste, der skal opfylde visse

… ↪

Fjernt Fædresmål

Af
Mul omslag

Efter bogen: Retour San Sebastian. Opgroeien met een Vaderland in de Verte [Tur-retur San Sebastian. At vokse op med et fædreland i det fjerne], af Sarah De Mul. Amsterdam: De Bezige Bij, 2017. ISBN 978 90 234 9478 2.

Denne bog handler om et barn, der vokser op i Flandern med en nederlandsk-talende mor og en baskisk-talende far. Hjemme lærer deres datter to sprog. For at styrke sit baskiske, beslutter forældrene at tilbringe en lang sommer i Baskerlandet. I hjemmet taler forældrene mest engelsk med hinanden. De mødte trods alt hinanden i England som studerende. Hun havde lejet et hus, som han skulle overtage. Med sin accent bad han om keys, men hun forstod det som kiss, og … ↪