Ord-gymnastik på skoleskemaet: Hiv og træk og bøj og sprogstræk

tegn paa sprog

Hvad vil det sige at lære at læse og skrive? Hvad sker der, når sprogene bliver mange, og hvad stiller vi op, når vi aldrig helt kan forudse, hvad børnene kender og ikke kender på dansk?

Når vi mennesker bevæger os rundt i verden, påvirker det vores sproglige repertoirer. Vi møder sprog, vi bruger dem, vi blander dem. Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden; et vilkår som i stigende grad sætter sit præg på uddannelsesinstitutioner og skoler. I højere grad end nogensinde før kendetegnes de danske skoler i dag ved en sproglig mangfoldighed og diversitet blandt eleverne, som giver dem forskellige forudsætninger i danskundervisningen.

close up pretty girl holding clay globe hand 23 2148163972Fænomenet er langt fra nyt – tværtimod – men ikke mindre aktuelt af …

At tale med børn i dagtilbuddets hverdag

9788750050797

Lingoblog vil i denne uge berige dig med gode idéer til læsestof. Vi lægger ud med en anmeldelse af bogen “Nu skal vi sprogsnakke. Børns sprogtilegnelse i dagtilbud” af Kirsten Mark. 

Kirsten Marks (KM) bog er målrettet pædagogstuderende og pædagoger på efter-/videreuddannelse med interesse for sprogpædagogisk arbejde i dagtilbud. KM skriver indledningsvist, at baggrunden for bogen er, at pædagoger i dagtilbud på den ene side har stor indflydelse på børns sprogtilegnelse og på den anden side mangler viden om, hvordan de bevidst kan understøtte børns sprogtilegnelse med fokus på interaktion og kontakt. Dette videnshul vil KM gerne bidrage til at udfylde. Det gør hun gennem en bog med fokus på forskellige sprogvidenskabelige discipliner samt idéer til og eksempler …

Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog

hannahfw pyramider giza ٢٠٢٠٠٢٢١ ١٧٣٤٥٣ scaled

Som lingvister får vi at vide, at vi er eksperter på sprog. Vi kan sige meget om en hel masse ting, der har med sprog at gøre, men når det kommer til insider-viden om specifikke sprog, er vi ikke nødvendigvis de mest kvalificerede. I løbet af min bachelor i lingvistik fik jeg lyst til at se, om det overhovedet er en fordel at vide en masse generelle ting om hvordan sprog organiserer sig, når man står på dybt vand og desperat famler efter et fremmedsprog. Derfor tog jeg tilvalget i arabisk- og islamstudier, både fordi jeg altid har haft lyst til at rejse i og lære mere om Mellemøsten, men også fordi det var en oplagt mulighed for at kaste …

Om hans og sin – en standard med plads til valgfrihed

Intet navn

1. Introduktion

Han tog hans hat, kyssede hans kone og gik hans vej.

For nogle læsere helt normalt, for andre ganske utilstedeligt, og for visse en klar retningspil om at her starter (endnu en) artikel om brugen af hans og sin. Hvis man googler ”hans og sin”, bliver det hurtigt klart at der ikke bare er tale om en grammatisk finurlighed. Det lader til næsten at være et moralsk anliggende og derudover tilsyneladende et marketing-trick for firmaer der udbyder korrekturlæsning. Brug af sin og hans der afviger fra standardnormen, ansporer til hovedrysten, morsomme artikler og slagsmål i kommentarfelterne.

I dette indlæg vil jeg give et overblik over hvordan standardnormen er for sin og hans på dansk, så vi …

Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1

Resized 20200306 161544

Den 6. marts afholdt Folkeuniversitetet et totimers arrangement – “Verden er af lava!” – om sprogforandring på Aarhus’ hovedbibliotek Dokk1. Her er en rapport fra Lingoblogs udsendte reporter og quizmaster-in-chief, Peter Bakker, fra en af de sidste offentlige begivenheder inden Danmark lukkede ned. 

Arrangementet “Verden er af lava! Sprogets forandring” blev præsenteret således på Folkeuniversitetets hjemmeside:

Er ’glimragende’ virkelig et ord, og er verden virkelig af lava? Hvad betyder det, at en reality-stjerne pludselig bruger vendinger på en ny – og måske utiltænkt – måde? Hvad gør internettet, sociale medier og TV ved sproget? Og dør dialekterne ud?

Sproget er i konstant udvikling, og vi kludrer i sætningerne. Vi glemmer, hvad det ene hedder på dansk, og om det andet

Ny sprogteknologi: Få din egen personlige lomme-Søren Brostrøm

brostr

To sprogforskere på Aarhus Universitet, Christopher Cox og Johanne Nedergård, har skabt et banebrydende talesyntesesystem, der ved hjælp af kunstig intelligens gengiver direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms stemme. Med denne nyskabende teknologi kan danskere få fornuftens stemme til at sige lige præcis det, de har brug for at høre, i disse svære tider. en fantastisk aprilsnar til Lingoblog – tusind tak for det! Klik her, hvis du har lyst til mere 1. april fra Lingoblog!

Siden den globale COVID-19 pandemi for alvor gjorde sit indtog i Danmark, er tidligere overlæge Søren Brostrøm blevet modtaget som en naturlig autoritet, der har imponeret med et køligt overblik og oprigtig kommunikation. Brostrøm er tilpas myndig og behagelig på pressemøder, og han får …

LingoLit: Guide til karantænelæsning for sprognørder

The Wug Test

Note fra skribenten:
Jeg skrev oprindeligt dette blogindlæg med den hensigt at bede Lingoblogs redaktion om at udgive den kort tid inden sommerferien. Siden da er der imidlertid opstået en anden situation, som i endnu højere grad end ferier kalder på nyt læsestof. Jeg har derfor valgt at indsende indlægget til udgivelse nu i stedet, ikke som en guide til ferielæsning, men til karantænelæsning. Jeg opfordrer derfor jer læsere til at tage det som en skæbnens ironi, når jeg nedenfor hentyder til sommerferie i stedet for de nuværende omstændigheder.
Bibliotekerne har selvfølgelig lukket, men der er stadig e-bøger, lydbøger og online boghandlere tilgængelige, som man kan benytte sig af uden at bevæge sig ud i verden og risikere at videreføre