Ikke-kategoriseret

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

Af

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue … ↪

Snart bliver det obligatorisk at prædike på dansk

Af
Skaermbillede 2021 01 11 kl. 17.10.16

Danmarks regering ønsker at gøre dansk til et obligatorisk sprog for alle prædikener i 2021. Hvis religiøse forkyndere taler til troende på et andet sprog end dansk, skal de forberede en skriftlig oversættelse til dansk og gøre den offentligt tilgængelig. Hvad den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, retfærdiggør som en målrettet foranstaltning mod islamistiske hadprædikanter, kunne pastor Christa Hansen fra det tyske mindretal i Haderslev “bare ikke tro” i starten. Efter 23 år med tysk som sit sprog som prædikant, accepteret fra alle sider, mener hun nu: “For at sige det tydeligt minder det mig lidt om DDR, hvor mennesker med røde penne og en lille notesbog også sad i gudstjenester.”

Biskop Marianne Christiansen fra Folkekirken, stadig Danmarks statskirke, føler ”censurens … ↪

Sprogbegreberne Rundt

Af
sprogbegreberne rundt

Bogen Sprogbegreberne Rundt er skrevet af Kristian Lind Nielsen. Men hvad er det for en størrelse? Bogen beskæftiger sig med og forklarer i forståelige termer grammatiske begreber, som er relevante for at forstå en dansk sprogkontekst. Bogen forklarer ’almindelige’ grammatiske begreber. Og den gør det godt!

Det skal lige siges, at jeg jo helt sikkert er en af de allerede omvendte, der elsker grammatik. Alligevel føler jeg godt, at jeg kan generalisere og sige: Hvis man leder efter en bog, der kan forklare dansk grammatik og tekstlingvistik (og det gør man jo), så skal det nok være den her bog.

grammatik5 400px

Mere specifikt så består bogen af otte indholdskapitler samt et appendix med eksempler og oversigter. Og selvom jeg ikke kan … ↪

”At være” og ”at have”

Af
til forsiden hebraisk

I anledning af Den hebraiske Sprogdag (5. januar 2021) bringes denne artikel, som sammenligner dansk og hebraisk med udgangspunkt i verberne ”at være” og ”at have”.

dansk moderne hebraisk ordbog3.udgave

Dansk er som bekendt et germansk sprog, mens hebraisk som udgangspunkt er et semitisk sprog. Jeg har valgt at sammenligne disse to sprog, fordi der er interessante lingvistiske forskelle, som bl.a. afspejler sig i verbalsystemet.

Skønt jeg ikke er jøde (men sprogforsker), er hebraisk ét af flere sprog, jeg har arbejdet intensivt med gennem årene og har bl.a. udgivet ”Dansk-moderne hebraisk ordbog” (3. udgave i 2020). I denne artikel vil jeg primært forholde mig til moderne hebraisk (som det er nu) med inddragelse af klassisk hebraisk (1200-300 f.v.t.).

Artiklen falder i to dele. Første … ↪

Corona mig her, corona mig der – et sprogligt tilbageblik på 2020

Af

Er der noget man ikke trænger til at høre mere om i år, er det corona. Ikke desto mindre vil denne nytårsklumme handle om lige præcis det, for i sproglig henseende er det oplagt at rette blikket i denne retning når vi ser tilbage på året der gik. Af det sproglige kan man desuden få indtryk af det mellemmenneskelige og det samfundsmæssige.

NOiD og nye ord

Jeg er en del af Sprognævnets nyordsgruppe, dvs. den faste redaktion ved ordbogen Nye ord i dansk – fra 1955 til i dag, internt kaldet NOiD, udtalt som et tostavelsesord med hovedtryk på anden stavelse og blødt d med stød til slut [,no’ið?]. I denne klumme vil jeg tage udgangspunkt i … ↪

Om Tegnhedens Omhed

Af
om tegn

Biographica: Det var under et mindeseminar på Aarhus Universitet (AU) for vores vidunderlige kollega, matematiker-semiotikeren Svend Østergaard, at Ole Togeby til min store overraskelse fortalte mig, at han var ved at skrive en hel bog om semiotik. Vi havde ret længe været kolleger på AU, og jeg havde undervist og forsket i semiotik dér i tredive år (1975-2005), men jeg havde ikke bemærket, at Ole var interesseret i sagen. Så jeg glædede mig til at se, hvad han nu havde tænkt, og lykønskede ham med den nye orientering. Jeg modtog bogen til anmeldelse lidt før coronapandemiens udbrud i marts og gik i gang. Til min endnu større overraskelse så jeg straks, at værkets 274 sider ikke indeholder en eneste … ↪

NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS

Af
now thats 1

Nu’ det jul igen – og hvad er julen uden julesange? Mange af os regner juletiden som skudt i gang det øjeblik, ”Last Christmas” for (årets) første gang overrasker os i et supermarked i slut-november. Og udsigten til, at vi i år helst ikke skal synge juleaften pga. corona, har fået national mediedækning siden november! Vi kan simpelthen ikke få nok af julens musik!!

… Eller hvad? Måske er du ved at køre sur i julemusikken. Kan man virkelig høre ”All I Want for Christmas is You” hele december uden at blive sindssyg, tænker du måske? Altså, jeg ville umiddelbart svare ja, men… Jeg forstår. Du mangler variation! Jeg har gravet lidt på nettet og spurgt om hjælp på Twitter, … ↪