Baskisk, eller euskara, er det officielle sprog i Baskerlandet. Det er et velkendt sprog for nørdede sprogforskere. Du har sikkert hørt, at det er et sprogisolat med en ukendt oprindelse, og at det har en mærkelig ordstilling, ejendommelige lyde og intet køn overhovedet. Nogle rygter er sande, for eksempel dens mærkelige ordstilling som vil, at verbet altid kommer til sidst, f.eks.: “kvinden bogen læser”. Udsagnet om køn trænger til en lille forklaring. Og da jeg har en baskisk som modersmål og tilfældigvis er en sprogforsker, der skriver til denne blog, så lad mig give den forklaring.
Hvorfor baskisk er så specielt
Men først, tillad mig at rose mit modersmål ved kort at opsummere en liste, som Peter Bakker skrev til denne fremragende artikel for et år siden. Vi kommer til køn om lidt, jeg sværger.
- Baskisk er et af de få (hvis ikke det eneste) sprog i Europa, der er ergativt. Det betyder, at vi markerer subjektets kasus i transitive sætninger, men ikke for objektet. Ni Jon naiz ‘Jeg er Jon’, men Nik maite zaitut ‘Jeg elsker dig’.
- Nogle af disse transitive verbalformer skal stemme overens med subjekt, objekt og indirekte objekt på samme tid. Det betyder, at man er i stand til at kommunikere hvem, hvad og til hvem med kun én verbal form (eller Nor-Nori-Nork, som vi kalder det, eller hvad-til.hvem-hvem).
Baskisk viser intet grammatisk køn (ja, ja, efter listen, jeg sværger). Ingen le/la, él/ella, der/die/das eller han/hun. - Vi bruger postpositioner frem for præpositioner. Dette ligner danske bestemte artikler -et/-en, vi bruger dem bare hele tiden og til stort set alt: hus.-et.i, bjerg.-et.på, kvinde.-en.
- Vi modificerer visse konsonanter for at udtrykke en diminutiv betydning. For eksempel betyder zuri [‘s̻uɾi] ‘hvid’, men txuri [‘t͡ʃuɾi] betyder noget i retningen af ‘sød hvid’.
- Vi har en anden ordstilling for negative sætninger. Nik maite zaitut ‘Jeg elsker dig’ ændres til Nik ez zaitut maite ‘Jeg elsker dig ikke’, når ez “nej” tilføjes.
- Vi bruger mange sammensatte verber, der bruger lette verber, der tager meget af bøjningen. For eksempel betyder lo egin ‘at sove’, hvor lo betyder ‘søvn’ (som et substantiv) og egin, det lette verbum, betyder ‘at gøre/lave’.
- Sammenlignet med andre europæiske sprog har baskisk mange ideofoner. Det er ord som vrooom, chakka! Engelsk og dansk har meget få af dem, men de er almindelige på mange sprog i verden, især Afrika. Hvor mange af dem har baskisk? Tjek bare denne liste for at få en idé.
- Nogle baskisktalende har et meget unikt system af verbalformer, der er defineret af køn på den person, du taler med. Den her handler om hitanoa, som jeg også vil snakke om om lidt.
- Vi skaber indlejrede sætninger ved at nominalisere de relevante bøjede verbale former. For at gøre dette tilføjer vi de tidligere nævnte postpositioner til verbet, afhængigt af hvad det semantiske forhold er mellem de to sætninger. For eksempel: Gezurra da nik maite zaitudala ‘Det er en løgn, at jeg elsker dig’. Læg mærke til tilføjelsen af postpositionen -la “det” sammenlignet med sætningen i punkt 6 ovenfor.
Og jeg kunne blive ved og ved med at beskrive flere fantastiske og unikke karakteristika, der viser, hvorfor jeg (og mange andre) synes, at baskisk er et så specielt sprog. Men jeg må hellere gå videre til det relevante emne her: køn.
Hvordan baskisk er et kønsløst sprog (og hvordan det ikke er)
Baskisk er kategoriseret som et kønsløst sprog ligesom andre sprog såsom tyrkisk, finsk eller swahili. Dette skyldes, at disse sprog ikke angiver noget ‘referentkøn’, det vil sige det køn, der afspejler de faktiske egenskaber af referenten i substantivfrasen i modsætning til det ‘leksikalske køn’. Kønsløse sprog mangler denne egenskab i substantiver, pronominer og adjektiver.
For eksempel er de baskiske ord lagun ‘ven’, polit ‘pæn’ og maite ‘elskede’ alle kønsneutrale. Og så siger du måske “men alle de ord er også neutrale på engelsk”, og du ville have fuldstændig ret, men ikke desto mindre ville du stadig have brug for et pronomen (og sandsynligvis et kønsbestemt et) for at beskrive din elskede, smukke ven på engelsk . På baskisk er alle pronominer kønsneutrale, inklusiv tredjepersons ental hura, som kan oversættes til ‘han, hun, det eller (ental) de’. Det samme gælder for besiddelser: der er ingen forskel mellem “hans” og “hende”: på baskisk er det bare bere (hans/hendes/hens/deres egen) eller haren (den anden persons).
Området hvor baskisk hovedsageligt tales
Baskiske og andre kønsløse sprog inkorporerer stadig kønnede former i deres udtryk på nogle områder. For eksempel bruger baskisk mange leksikalsk kønsbestemte navneord, såsom ama ‘mor’, osaba ‘onkel’ og emakume ‘kvinde’. Desuden markerer nogle baskiske dialekter (og ja, der er mange) også kønnet på låneord taget fra spansk, et kønsbestemt sprog. Folk siger måske tonto om en skør mand, og tonta om en skør kvinde, der låner ord fra spansk. Et tredje eksempel ville være, at det i dialekterne nærmest Frankrig er almindeligt at tilføje postpositionen -sa til baskiske navneord, når de refererer til kvinder. For eksempel bliver det kønsneutrale navneord ikasle ’elev’ til det kun-feminine ikaslesa for eksemplet med fransk écolier/écolière. Et sidste eksempel på, hvordan køn stadig er en stor del af nogle baskisktalende, er relateret til hitano, som jeg kort har nævnt ovenfor.
Hvad hitano er
Hitano er også kendt under navnene hika, hiketa, toketa eta noketa og toka eta noka. Det refererer til brugen af baskiske verbalformer, der indeholder det, der kaldes allokutiv kongruens. Hvis det ikke ringer en klokke, markerer den allokutive kongruens en egenskab tilhørende modtageren i verbalformerne. På baskisk er denne egenskab personens køn. Hitano tales dog kun i dialekter, der bruger den velkendte behandling gennem pronomenet hi ‘du (sing., uformel)’.
For kort at forklare dette så godt jeg kan, så overvej følgende sætninger, som alle betyder ‘Jeg er din ven’:
- Ni naiz zure laguna.
- Ni nauk hire laguna.
- Ni naun hire laguna.
Sætning (1) er en almindelig, ikke-hitano-form, der bruger andenpersonspronomenet i ental zu, som er meget formelt for hitano-talende. Dette er den, jeg – en ikke-hitano-taler – ville bruge, når jeg taler med alle uanset køn. På den anden side er sætninger (2) og (3) i hitano, hvilket kan ses i det possessive determinent hire ’din (sing., uformel)’ og de kopulative verbalformer nauk og naun. Den første, nauk, angiver, at modtageren er en mand, mens den anden, naun, angiver, at modtageren er en kvinde. Den maskuline taleform af hitano omtales almindeligvis som toketa eller toka, hvorimod den feminine er noketa eller noka.
Dette er en grundlæggende oversigt over, hvad hitano består af. Der er selvfølgelig mange andre verbalformer, både i deres toka– og noka-versioner, men du skal ikke forvente, at jeg (igen, en ikke-hitano-taler) beskriver dem alle herinde. Faktisk kæmper mange hitano-talende i dag også med at lære dem, især noka-formerne, som er forsvundet i mange dialekter.
Hitano i dag
Jeg kan desværre ikke finde kort, der viser de forskellige områder og personer, der i øjeblikket taler hitano. Under alle omstændigheder blev det i det 20. århundrede betragtet som en måde at tale med ringe eller ingen prestige, dårligt talt og endda beskidt. På grund af dette brugte færre og færre personer formerne og brugte i stedet det mere formelle pronomen zu. Nogle steder blev tokaen dog bevaret, mest i mand-til-mand interaktioner. En kvinde, der talte noka, blev dog betragtet som endnu mere vulgær, så mange af dem holdt simpelthen op med at bruge det. Disse sociale stigmatiseringer og sproglige ændringer genererede usædvanlige omstændigheder, hvor en far ville tale hitano til sine sønner, men ikke sine døtre eller kone.
I dag finder der dog en meget nylig social bevægelse sted. Kvinder fra forskellige byer genvinder deres handlefrihed ved aktivt at beslutte sig for at lære og tale noka til hinanden. De inviterer også mænd, som i generationer har undgået brugen af noka, til også at gøre det, når de henvender sig til kvinder. Denne bevægelse er vært for begivenheder og sociale aktiviteter, der gør hitano, og især noka, til deres hovedemne, som øger opmærksomheden om problemet. Nogle kvinder har for eksempel lavet flyers og en gratis app, der lærer de grammatiske regler for noka, mens andre har været vært for bertsolaritza-konkurrencer med noka som det centrale emne for sangene. Vær venlig at gøre dig selv en tjeneste og læs om det, hvis du ikke ved, hvad bertsolaritza er.
Som en sidste bemærkning vil jeg gerne omformulere, hvad en af disse aktivister siger i denne fantastiske video udgivet af det baskiske magasin Argia (beklager, undertekster er ikke tilgængelige). De siger, at noka i dag er tilgængelig for alle dem, der gerne vil udtrykke sig som feminine, og fremhæver, at LGBT+-personer er mere end velkomne til at bruge den.
Konklusion
En vigtig pointe at huske på er, at manglen på grammatisk køn i et sprog måske ikke betyder, at dets talere mangler sexistiske holdninger. Hitano og dets forhold til maskulinitet og broderskab kan måske bringe nogle mennesker sammen, men denne form for eksklusivitet har helt sikkert fremmedgjort baskiske kvinder, såvel som dem, der ikke er kønskonforme. Men som det ofte sker, bliver sproget modificeret af talerne selv. Og det bifalder jeg med glæde, især hvis det tjener som et middel til at genvinde ens handlefrihed. Og hvad kan andre sprogtalere gøre hvis ikke lære af og beundre dem?
Videre læsning:
Bereziartua, G., & Muguruza, B. (2021). Basque informal talk increasingly restricted to men: The role of gender in the form of address hika. Journal of Language and Linguistic Studies, 17(1), 360-376. Retrieved from: https://www.jlls.org/index.php/jlls/article/download/2424/806
Laka Mugarza, I. (1996). A brief grammar of Euskara, the Basque language. Universidad del País Vasco, Euskal Herriko Unibertsitatea, Euskarazko Errektoreordetza. From: https://www.ehu.eus/documents/2430735/0/A-brief-grammar-of-euskara.pdf
Og hvis du taler spansk, er der her en kort YouTube video, der forklarer hitano: https://www.youtube.com/watch?v=EuDUCZQkEiA
Jon Lapresa-Serrano er for nyligt blevet kandidat i lingvistik, er fra Baskerlandet og interesserer sig for tiden specielt i brugen af køn, psykolingvistik og hvordan disse er påvirket af flersprogethed.
Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat? 
Baskisk: Europas eneste isolat-sprog 
Sprogtanker om Dolores Redondo – Den usynlige vogter. En Baskisk krimi. 
Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog 
Kan en roman ændre verden? Ja! 
Vild hjertebanken, frygtkvalme, pandesved