Den sidste boganmeldelse i denne uge er Peter Bakkers anmeldelse af Jan Henrik Holsts “Forskningsspørgsmål om det baskiske sprog”.
Som rapporteret i bogens forord deltog Jan Henrik Holst i 50-års fejringen af et tidsskrift om det basiske sprog, Fontes Linguae Vasconum, i byen Iruña (bedre kendt under sit spanske navn Pamplona) i marts 2019. Der holdt han en præsentation med titlen ”Burushaski og baskisk: hvordan den ene sag kan hjælpe med at løse den anden”. To år før havde han skrevet en bog om burushaski, et sprogisolat der tales i Himalaya. I forbindelse med konferencen besluttede han at skrive en bog om det baskiske sprog. Han skrev den på tysk, og dette kan ses som en del af en lang tradition, herunder bestående af skrifter af Wilhelm von Humboldt, Hugo Schuchardt, C.C. Uhlenbeck, Karl Bouda, Christiane Bendel og andre, der alle skriver på tysk om baskisk (Lindemans baskiske bibliografi indeholder hundredvis af sproglige titler skrevet på tysk).
Holst har tidligere skrevet bøger om eskimo-aleutiske sprog, armensk, lettisk, kaukasiske sprog, afrikanske sprog fra Atlantic-familien og om isolatet burushaski samt en række artikler om andre sprog og emner. I sit tidligere arbejde har han undertiden henvist til baskisk, og dette er hans første dybere undersøgelse af baskisk. Bogen er hverken en beskrivende grammatik, en historie om baskisk eller et moderne overblik over forskning på sproget, men den har elementer af alt, og derudover præsenterer han nogle nye idéer om baskisk. Det første kapitel sætter baskisk i en typologisk sammenhæng (s. 11-32), det andet behandler et udvalg af emner, der vedrører baskisk (s. 33-102), det tredje indeholder flere aspekter af leksikonet (s. 103-138), og fjerde og sidste kapitel beskæftiger sig med historisk lingvistik (s. 139-212) – selvom den grammatiske udvikling også gennemsyrer de andre kapitler.
Bogen er velskrevet og overvejende tilgængelig for folk, der ikke har kendskab til baskisk, da forfatteren introducerer grammatikken til diskussionsemner og derefter argumenterer for eller imod visse holdninger eller erklærer sig selv agnostisk eller sagen som uafklaret.
Det typologiske kapitel gør et godt stykke arbejde i kortfattet at diskutere aspekter af fonetik (temmelig gennemsnitlig), nominal (mange kasus) og verbal morfologi (meget kompliceret) og syntaks (ikke nemt), men altid fokuserer han kun på udvalgte aspekter. Lignende valg foretages i de øvrige dele af introduktionen, formodentlig fordi disse behandles i de valgte studier i bogen.
I afsnittet om taleord behandler Holst tallene et efter et, diskuterer dialektforskelle og antyder deres historiske udvikling, sproginterne forbindelser og mulige typologiske og etymologiske forbindelser med andre sprog, hovedsageligt sprog fra Kaukasus, men også fra Nordafrika og ainu fra Japan og finsk.
Han nævner forbindelsen mellem bat ”en” og bederatzi ”ni”, men han nævner ikke muligheden for at forbinde -atz- med “finger”. Han er skeptisk overfor keltisk eller germansk oprindelse af hogei ”tyve” (jfr. bretonsk ugent) og ehun ”hundred” (urgermansk hundą). Også af interesse er et afsnit om hans rekonstruktion af en dualis i kropsdele. Ifølge Holst er der en række kropsdele, der starter med be- og bi- (f.eks. belarri “øre”, bihotz “hjerte”). Baskologer har bemærket dette tidligere. L.R. Trask kaldte det et kropsdel-præfiks, og C.C. Uhlenbeck mente, at det oprindeligt var et possessivpræfiks, beslægtet med bere ”sin”, der var blevet et fast del af navneord. Holst antyder, at det kunne have været et dualispræfiks (to-tals), da det er mest almindeligt med kropsdele, der kommer parvis. Han beskæftiger sig også med potentielle modeksempler som bizkar “rykke” (måske oprindeligt “skulderblad”?). Jeg udelader diskussionen om mere tekniske aspekter af det baskiske sprog. For dem, der læser engelsk, kan man læse min længere anmeldelse i Fontes Linguae Vasconum.
Holst er generelt temmelig godt informeret, og han er ikke bange for at fremhæve nye og potentielt kontroversielle idéer. Det var interessant at læse bogen. Der er dog nogle svage punkter. Det er ganske tydeligt, at baskisk ikke har været forfatterens eneste beskæftigelse i livet. To gange nævner han baskiske udtalelser fra en navnløs kvinde i Pamplona, som han var vidne til, hvilket synes at være hans eneste feltoplevelse, og resten af informationerne er tilsyneladende hentet fra offentliggjorte værker. Der er selvfølgelig ikke noget i vejen med at skrive på basis af andre publikationer. Store opdagelser er lavet af lærde mennesker fra deres lænestol eller hæve-sænke-bord. Valget af litteratur er dog lidt underligt. Litteraturlisten i bogen indeholder næsten 200 referencer, hvoraf cirka 70 omhandler baskisk og resten andre sprog og generel lingvistik. Hvad der straks er slående er, at der er mange vigtige og relevante undersøgelser, som han ikke henviser til. Blot for at nævne nogle få: De Rijks imponerende grammatik (2008) og hans andre værker (1998), det baskiske dialektatlas (Leizaola 1984), Blevins (2018), en dristig og kontroversiel undersøgelse af indoeuropæisk-baskiske forbindelser og til sidst meget af, hvad Joseba Lakarra, Ricardo Gomez, Joaquín Gorrochategui og mange andre har skrevet om udviklingen af det baskiske sprog. Kendskab til relevante studier ville have forbedret forfatterens indsigt i de spørgsmål, der diskuteres.
Det er også underligt, at Holst ikke henviser til baskiske etymologiske ordbøger som Agud & Tovar (1988-1995) eller Trask (2008). Han henviser én gang til den første del af Löpelmanns etymologiske ordbog (1968), som dengang blev modtaget temmelig negativt af det videnskabelige samfund.
Undertiden nævner Holst sprogegenskaber, der findes på nogle få udvalgte sprog, men han henviser ikke til typologiske databaser, der kan kaste lys over emner, som han har behandlet, såsom sprog uden nasale konsonanter, sprog med eller uden antipassiver, antal sibilanter på sprog osv. Der findes værdifulde oversigter over typologiske egenskaber ved sprog såsom World Atlas of Language Structures (Dryer & Haspelmath 2013) eller Phoible for fonologi (Moran & McCoy 2019), som tillader mere informerede udsagn om frekvenser og sjældenheder.
Kort sagt er denne bog ikke noget mesterværk, men den indeholder bestemt stof til eftertanke og idéer, der er værd at sprede.
Peter Bakker læste baskisk som bifag i Leiden ved Rudolf De Rijk. Han anmeldte bogen for Fontes Linguae Vasconum, og denne anmeldelse er en forkortet bearbejdning heraf. I 2018 var han med til at skrive en bog på nederlandsk om nederlandske baskologer.
Jan Henrik Holst (2019): Forschungsfragen zur baskischen Sprache [Forskningsspørgsmål om det baskiske sprog]. Düren: Shaker Verlag. 240 s. ISBN: 978-3-8440-6966-2. Pris 29,80 €
Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat? 
Nederlandske baskologer og deres koner og kvinder 
Sprogtanker om Dolores Redondo – Den usynlige vogter. En Baskisk krimi. 
Denne nationalsang skal være Europas internationalsang 
Skrift og sprog i oldtidens Mesopotamien 
Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog
Hej, her er Jan Henrik Holst personligt.
Tak at Peter Bakker læste min bog og har mange positive ting at sige i sin anmeldelse.
Der må dog kommenteres et par ting. Især hans afsnit hvor han taler om “nogle svage punkter” som min bog påstået har. Disse ting er allerede inde i den engelske version, og et par fejl havde jeg allerede henvist forfatteren til tidligere; derfor er det synd at de dukker op igen.
– “hans eneste feltoplevelse” – nej, det var det ikke! Jeg havde andre feltoplevelser. Og jeg har lidt praktiske sprogkundskaber også i baskisk og snakker med folk – så har man altid små “feltoplevelser” når man snakker med nogen.
– Fra 200 referencer handler omtrent 70 om baskisk direkt. Ja, men det er godt så. Man må forstå hvor jeg vil hen med bogen. Jeg sammenligner ofte med andre sprog, det er hvad en stor del af den her forskningen består af. Derfor må man have mange referencer til ándre sprog. På den anden side var det ikke nødvendigt at citere mer end 70 om baskisk direkt. (Jeg tæller 75.)
– “mange vigtige og relevante undersøgeleser, som han ikke henviser til” – nej, det kan ikke skrives, det må bevises. Og det skal ikke lykke at bevise. Jeg kender meget mere literatur, men det betyder ikke at jeg må citere alt. Meget gentager sig, somme ting er for dårlige, ofte noget er ikke relevant for det jeg gør, osv.
– De Rijks bog er en lærebog, det må siges. Den er god, men det var ikke nødvendigt at citere den for noget.
– Trask 2008 er ikke nogen publikation, det er bare en PDF på nettet. Trask døde, og teksten er ikke færdig. Næsten alle informationer deri kan også findes i andre kilder.
– World atlas of language structures: Ja, først lyder det som en god idé at sammenligne med den, men anmeldelser har vist at der er mange fejl i WALS. Jeg henviser direkt til kilder om forskellige sprog, det er pålideligere.
– Blevins 2018 var for ny at reagere til; min bog kom jo ud i 2019. Og Blevins 2018 er verkligen dårlig; teorien med beslægtelsen med indo-europæisk kan jo ikke alvorligt lingvistiskt forsvares. “Dristig” siger Bakker selv.
Derfor er der ikke disse “nogle svage punkter” som Bakker taler om. Især er det viktigt at forstå at forskningens mål er ikke: jo mere man citerer, desto bedre. Bogen kommer med helt mange vigtige punkter og forslag, det er hvad det drejer sig om.
Bakker siger i sluttet at min bog er “ikke noget mesterværk, men …”. Jo, der er et mesterværk! ;-) For eksempel, hvordan jeg forbedrer Trasks rekonstruktion af proto-baskisk, det er helt viktigt og grundlæggende for alt baskologi i fremtiden. En lång del af bogen. Men vi læser ikke noget om det i anmeldelsen. Og alle typologiske diskussioner og resultater bogen har, for eksempel.
Vi forberejder nu en engelsk version af bogen for at nå en større publikum.
Undskyld for mit dansk om der er fejl eller jeg udtrykker mig enkelt. Og hilsner fra Slesvig-Holsten! God fornøjelse med at studere bogen! Jan Henrik Holst