Søren Sandager Sørensen

Søren Sandager Sørensens personlige hjemmeside: https://www.sorensandagersorensen.dk

“Jeg vil elske os at kende hinanden bedre” – om samtaler med Instagram-scammere

Af
COLOURBOX33341975

24. august oprettede Lingoblog en Instagram-profil. Der lavede de en velkomst, fortalte at de søgte hjælp til at styre deres sociale medier, og delte senere et opslag om at der snart ville være Sprogense. 13. september blev der lagt 15 billeder op, primært med en kvinde og nogle naturbilleder. Og siden har Lingoblog-redaktionen ikke haft kontrol over profilen.

Billedet og dens genre mindede mig rigtig meget om nogle Instagram-profiler jeg tidligere har skrevet med. De var tydeligvis ikke det de udgav sig for, men i processen lavede jeg nogle interessante observationer om den slags samtaler. Profilerne er scammere, altså folk der i sidste ende gerne vil snyde penge eller andet ud af en. Jeg er ikke selv blevet hacket, men … ↪

Ja eller nej til ja-nej-runder i 2022?

Af
Yin og yang 1

På folketingsvalgets første dag fandt ja-nej-runde nummer to allerede sted – for interviewet i Mød Statsministeren dagen inden havde allerede udnyttet formatet før det blev fundet igen i den partilederdebat der fandt sted samme dag som valget blev udskrevet.

Ja-nej-runder udnytter det at mange opfatter et ja eller nej som et “klart” svar, og at mange opfatter politikere som nogle der har svært ved at give “klare” svar. De er blevet brugt før og i mange forskellige sammenhænge. Jeg har analyseret eksempler på ja-nej-runder og vil gerne dele observationer om det og om ja-nej-runderne anno 2022. Der er nemlig lidt mere at sige om ja og nej end at det altid skulle være “klare” svar, og den viden kan en … ↪

Rapport fra Liet International 2022 – korsikansk sejr og næsten en dansksproget vinder

Af
Liet International 2022

Musikkonkurrencen Liet International er for minoritets- og regionalsprog. I tiden inden jeg blev lingvistik-studerende, havde jeg hørt om det via det gamle Sprogmuseum, og jeg kan huske at jeg fandt emnet meget spændende. På det tidspunkt havde jeg ikke regnet med at jeg over 10 år senere skulle få muligheden for selv at blive tilskuer til det – da det i 2022 fandt sted i Danmark, helt præcist Tønder, på en fredag den 13. maj der lå lige mellem en anden musikkonkurrences semifinaler og finale. Jeg var afsted sammen med tre andre deltagere i Lingoslam.

Til Liet International var der 13 kunstnere med hvert deres nummer. Ingen af deltagerne sang på engelsk, men repræsenterede et (eller flere) sprog – … ↪

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

Af
IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

… ↪

Var indoeuropæeren jysk?

Af
indoeuropæisk vandring

Flere har forsøgt at finde det sted hvor de oprindelige talere af det indoeuropæiske ursprog befandt sig. I “Indoeuropæisk Vandring” foreslår Ole Steenstrup at Skandinavien var stedet hvorfra urindoeuropæisk spredte sig videre og efterfølgende blev opdelt i diverse sprogstammer – fx i form af “jysk”.

Det er i hvert fald umiddelbart sådan jeg har tolket bogen, for den gør ikke meget arbejde for at give læseren en klar udgave af dens forslag fra starten. Og det er med det forbehold at jeg udtaler mig. Jeg har taget et par kurser om indoeuropæisk for et godt stykke tid siden, men jeg tror desværre at bogens formidlingsproblemer handler om mere end det faglige. Det gør det svært at forholde sig til hvor … ↪

Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→”

Af
soerensphder

Det er blevet alment kendt via en plakat med nå fra Københavns Sprogcenter at der findes betydelig udtalevariation blandt en gruppe ord, der kan stå alene som svar. De her svarord (response tokens) har jeg undersøgt i min afhandling, med akustiske målinger af intonation og nær-analyser af kontekst – altså hvad ordet svarer på. Et af mine studier viser nemlig at der er en kontrast mellem stigende og jævn intonation som er specifik for ja og nej – men samtidig fungerer ens på begge ord. Kontrasten er relevant i bestemte samtalesekvenser hvor et spørgsmål – typisk en slags anmodning om genbekræftelse – udtrykker et stance, dvs. en holdning, attitude eller anden stillingtagen. Det gør det relevant … ↪

De sidste (fag)ord om mink?

Af
vlcsnap 2020 11 13 00h56m51s550

På et pressemøde den 4. november meldte statsminister Mette Frederiksen ud at samtlige mink i Danmark skulle aflives pga. mulig effekt af mutationer i coronavirus i mink. Kopenhagen Fur har derfor valgt at afvikle sig selv inden for en årrække – og dermed kan erhvervets terminologi snart være en saga blot. I bedste Sprogmuseum-stil benytter jeg muligheden for at dokumentere ord, begreber og betydninger som ikke er alment kendt, og kombinerer min sproguddannelse med min opvækst på en minkfarm. Tænker du fx at en redekasse er til fugle? Og ved du hvad en tane er?

Ordet mink kan både henvise til amerikansk mink (Neovison/Mustela vison) og europæisk mink (Mustela lutreola); det er den amerikanske mink der … ↪