Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Filmanmeldelse af Trækfugle: Gangsterdrama på wayuu-sprog

Af
traekfugleplakat

Det er ikke ofte, at man har mulighed for at se en film på et indianersprog, især ikke i Europa eller i Danmark. Lige nu vises der en film i danske biografer, hvor de fleste af dialogerne foregår på wayuu-sproget, der tales i Colombia og Venezuela. Der er i øvrigt mange forskellige indianersprog i Sydamerika, måske op til 500, og de tilhører 37 sprogfamilier. 70 er uklassificerede sprog, sandsynligvis isolater. Sprogdiversiteten er stor, med 40 % af verdens sprogfamilier repræsenteret i Amerika.

Lingoblog har set filmen, og jeres anmeldere kan anbefale den – men den er ikke for svage sjæle. Man skal være forberedt på, at det er en ret voldelig film. Genren er gangsterfilm. Vold vises nogle gange direkte, … ↪

Zoni Weisz – Det glemte Holocaust

Af
51DOEQu6GeL

I dag mindes vi her på Lingoblog befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen i 1945. Den 27. januar er Danmarks officielle mindedag for Holocaust og andre folkedrab. I anledningen af denne dag har vi modtaget en boganmeldelse fra Peter Bakker om Zoni Weisz.

Jeg havde hørt om forfatteren Zoni Weisz på tre måder, længe før jeg kort mødte ham i Amsterdam for seks år siden. Den første måde jeg hørte om ham var i forbindelse med min kæreste, som arbejdede for et fremtrædende firma i Amsterdam, hvor de til tider havde brug for blomsterarrangementer. De bestilte dem naturligvis fra den bedste blomsterarrangør i Amsterdam, Johan Weisz.

Den anden måde jeg hørte om Zoni Weisz var gennem min nabo, … ↪

Fjernt Fædresmål

Af
Mul omslag

Efter bogen: Retour San Sebastian. Opgroeien met een Vaderland in de Verte [Tur-retur San Sebastian. At vokse op med et fædreland i det fjerne], af Sarah De Mul. Amsterdam: De Bezige Bij, 2017. ISBN 978 90 234 9478 2.

Denne bog handler om et barn, der vokser op i Flandern med en nederlandsk-talende mor og en baskisk-talende far. Hjemme lærer deres datter to sprog. For at styrke sit baskiske, beslutter forældrene at tilbringe en lang sommer i Baskerlandet. I hjemmet taler forældrene mest engelsk med hinanden. De mødte trods alt hinanden i England som studerende. Hun havde lejet et hus, som han skulle overtage. Med sin accent bad han om keys, men hun forstod det som kiss, og … ↪

Hvordan lyder indianersprog? (3/3)

Af

I Nordamerika tales mere end 200 indianersprog, som tilhører mere end 50 forskellige sprogfamilier. Takket være internettet, ikke mindst Youtube og Vimeo, er det nu muligt at høre en del af dem. Her kommer tredje og (indtil videre) sidste del af en føljeton, som præsenterer klip på over 30 indianersprog. Første del findes her og anden del her.

(21) Assiniboine/stoney/nakoda (siouan, Plains, Canada, USA)

Assiniboine er beslægtet med lakhota, men det lyder temmelig forskelligt. Her er atter en historie om Jesus, denne gang i en filmatisering af Lukasevangeliet. Assiniboine tales i USA og Canada.

(22) Plains Indian Sign/prærietegnsprog (fællesstammesprog, Canada, USA)

Her ser vi en optagelse fra 1930 af indianere fra forskellige stammer, der taler prærietegnsprog. Det blev brugt … ↪

Hvordan lyder indianersprog? (2/3)

Af

I Nordamerika tales mere end 200 indianersprog, som tilhører mere end 50 forskellige sprogfamilier. Takket være internettet, ikke mindst Youtube og Vimeo, er det nu muligt at høre en del af dem.

Her kommer anden del af en føljeton, som præsenterer klip på over 30 indianersprog. Første del findes her.

(10) Gwich’in (athabaskisk, Alaska)

Lige syd for inuit-området bor der et folk, der taler et athabaskisk sprog, gwich’in. Tidligere blev sproget også kaldt tukudh – eller på fransk, Loucheux – som betyder “at skele”. Ikke just et kompliment, nej. Der fandtes desuden engang et pidginsprog, som kaldtes “Broken Loucheux”. Sproget er ikke beslægtet med inuit-sprog, men til gengæld med nordlige canadiske sprog som slavey og chipewyan samt med sprog … ↪

Hvordan lyder indianersprog? (1/3)

Af

I Nordamerika tales mere end 200 indianersprog, som tilhører mere end 50 forskellige sprogfamilier. Takket være internettet, ikke mindst Youtube og Vimeo, er det nu muligt at høre en del af dem.

Dette er det første ud af tre indlæg, som præsenterer klip på over 30 indianersprog. Nogle er traditionelle tekster, andre bringer et kristent eller andet religiøst budskab, og igen andre er visuelle kunstværker. Der er også videor om forskellige initiativer til sprogbevaring.

Nogle af sprogene lyder meget forskellige, selvom de tilhører den samme sprogfamilie. Andre, som tales i den samme region, lyder temmelig ens, men er ikke beslægtede. Nogle af sprogene lyder nærmest som europæiske sprog, mens andre nærmest lyder, som var de fra en anden planet.

(1)

… ↪

Vilde ris og tamme indianere – To danskere opdager ojibwe-indianerne og deres madkultur og lærer nogle indianske ord

Af
vilde ris bogomslag

Boganmeldelse: Niels-Jacob Andersen og Roald Als. 1994. Vilde ris og tamme indianere. Høst & Søn.

Det er ikke ofte, man finder en dansk bog, hvor forfatterne bruger ord på indianersprog. Vilde ris og tamme indianere er en mærkelig og sjov bog, som jeg for nylig købte på et loppemarked, og som jeg derefter købte flere eksemplarer af for at forære til mine børn, som er adopteret i en indiansk familie.

Bogen er for længst udsolgt, men man kan finde den antikvarisk.

Den ene person på forsiden af bogen skriver, den anden tegner, og begge to laver de mad. Af en eller anden grund blev de to danskere interesseret i vilde ris, som man kan få i specialbutikker eller nogle gange … ↪