Ole Stig Andersen og døden af ubykh-sproget på otte forskellige sprog

osa

I 1992 overværede Ole Stig Andersen begravelsen af en mand – og med ham, et sprog. Han rejste gennem Tyrkiet, og som sproginteresseret ville han gerne besøge den berømte mand Tevfik Esenç, der var kendt som den sidste, der kunne tale sproget ubykh. Esenç blev 88 år, sproget måske fire årtusinder. (Se også dette indlæg med erindringer om Ole Stig Andersen.)

Ubykh er et kaukasisk sprog med utroligt mange konsonanter, man mener omkring 40, og det er et af de få sprog i verden med det, som lingvister kalder for glottaliserede frikativer. Ole Stig Andersen kom for sent til at høre sproget blive talt. Muslimer skal begraves senest 24 timer, efter døden indtræffer. Men til gengæld …

Ole Stig Andersen: nogle erindringer om en sprogblogger

1572790401631 PART 1572788221118

Hvis ikke det var for Ole Stig Andersen, ville der ikke have været Lingoblog. Han oprettede bloggen sprogmuseet.dk i foråret 2009. Den var tiltænkt som første skridt på vej til et fysisk sprogmuseum med en bygning i Aarhus, hvor man ville finde et avanceret og omhyggeligt kurateret infotainment-indhold om verdens sprog. Bloggen var en stor succes, mens museet selv ikke blev til noget – eller endnu er os til gode. Mere end 100 mennesker bidrog til bloggen med indlæg om en utrolig interessant vifte af illustrerede artikler mellem 2009 og 2015.

Men da Ole Stig blev alvorlig syg i 2016, så havde han ikke energi til bloggen længere, og nu er den helt forsvundet. Eller rettere sagt: en anden har …

Voynich-manuskriptet og dets dechifrering

book

Sidste år blev jeg kontaktet af en, der hævdede at have dechifreret Voynich-manuskriptet. Dette manuskript er et af de store gåder fra middelalderens historie og for den sags skyld også for sprogvidenskab. Ingen har endnu været i stand til at dechifrere det, og mange har prøvet. Det er skrevet i et totalt ukendt script på et uidentificeret sprog.

Manuskriptet er mere end 500 år gammelt. Det har været offentligt tilgængeligt i et århundrede, og nu er det også tilgængeligt online. Ingen har været i stand til at oversætte manuskriptet; der har været mange forslag, men alle er blevet afvist. Folk har hævdet, at det kunne være skrevet i en form for hebraisk, på et romansk sprog, i en tidligere form …

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, …

Lingoslam 2019: and the winners are….

Lingoslam 2019 er veloverstået. Lingoslam er en international kamp om det bedste/sjoveste/morsomste indlæg om sprog, som finder sted ca. en gang om året på Aarhus Universitet (AU), et af verdens førende centre for sprogforskning. Arrangementet fandt sted den 10. maj i Kommabar og var velbesøgt.

De ti deltagere i 2019 kom fra Danmark, men også fra Storbritannien, Østrig og selv en fra det store Down Under. Der var syv udmærkede indlæg, som blev fremført at deltagere, der ikke kun kom fra Lingvistik på AU – også AIAS og Historie var repræsenteret. (Sprogfagene fra AAU, SDU eller KU tør klart ikke deltage. Næste gang bliver de igen inviteret, dog.)

Hvem deltog så den 10. maj 2019?

Johan Keller & Freja Zierau​ 

Kalasha i Himalaya

kalashabook

Danmark har en speciel forbindelse til kalasha-folket i Nordpakistan. Den danske religionsvidenskaber Halfdan Siiger besøgte kalasha-folket i 1948, og skrev en – endnu ikke publiceret – bog om deres religion. Senere tog antropologerne Mytte Fentz og Svend Castenfeldt på feltarbejde der. De skrev flere artikler og bøger om deres observationer, hvor især Mytte Fentz’ vidunderlige bog The Kalasha: Mountain People of the Hindu Kush, som er udgivet i Danmark hos Forlaget Rhodos, skal nævnes.

Moesgaard Museum i Aarhus har en masse genstande fra folket, blandt andet nogle gand’aw, eller træskulpturer af forfædre. Derudover har de københavnske lingvister Ida Mørch og Jan Heegaard besøgt området og undersøgt Kalasha-sproget, og skrevet artikler og mere om det. For nyligt har Jan Heegaard udgivet …

Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog

Unknown

Milfje Meulskens! Hvilke slags grusomme forældre ville give deres børn et sådant navn? Ingen, det viser sig at være forfatterens pseudonym for to sprogfolk. Heldigvis. Marten van der Meulen, som nu er ph.d.-studerende og beskæftiger sig professionelt med forskning i sprogrådgivning og sprogforandring, og Sterre Leufkens, som har skrevet sin ph.d.-afhandling om en typologisk undersøgelse af sprogets gennemsigtighed. Marten spiller også klarinet. Sterre elsker puslespil. Så det er vel okay. Sammen administrerer de sprogbloggen på nederlandsk som oversættes som “Milfje Meulskens sproglidenskab“, hvor der omkring en gang om ugen præsenteres et underholdende og informativt indlæg om sprog. Det hele startede i 2012, med snart tre indlæg hver uge. Bogen, jeg vil anmelde, er sandsynligvis baseret på stykkerne af …