Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Eskimoer: spisere af råt kød?

Af
Unknown 6

Eskimo-is eksisterer snart ikke længere. Men hvad betyder ordet “eskimo” egentlig oprindeligt? Her får I det endegyldige svar fra to lingvister. Den ene har arbejdet med grønlandsk og inuitsprog, den anden med nabosprogfamilien algonkin – som er kilden til ordet eskimo.

 

Brugen af ​​ordet eskimo er stadig udbredt. Det bruges på mange sprog til at henvise til de mennesker, der bor i det nordlige Nordamerika såvel som det østlige Sibirien. Men hvor kommer ordet egentlig fra?

Eskimoerne kalder sig inuit eller (i Alaska) yupiit. Ordene betyder henholdsvis ‘mennesker’ og ‘rigtige mennesker’. Deres sprog hører til en sprogfamilie, der traditionelt kaldes den eskimo-aleutiske sprogfamilie, og som tales fra Siberien til Grønland. Inuitterne var internationalt kendt som eskimoer, men … ↪

Esperanto: et comeback?

Af
Bibendum esperanto scaled

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag dykker Peter Bakker ned i esperanto og anmelder John Wells’ “Esperanto lingvistisk set – en beskrivelse og en vurdering”.

Og nu kan vi tale sammen…

Sidste år var jeg på det årlige Bogforum i København, og jeg troede, at ingen vidste, at jeg var der. Men så var der pludselig en mand, der kom hen til mig. Det var Bent Jensenius, som nogle år tidligere havde været min elev, da jeg underviste i kurset ”Verdens 7000 sprog” på Folkeuniversitet. Han havde efter mit kursus givet mig en bog på esperanto. Jeg prøvede dengang at læse den uden at have lært esperanto, men jeg opgav. Jeg genkendte mange ord fra germanske og romanske sprog, … ↪

10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling

Af
ABC MariaJ

Juris Cibuļs er en lettisk samler af ABC-bøger. Jeg mødte ham for mere end 10 år siden i København, da han besøgte byen i forbindelse med sit arbejde (til daglig er han, tror jeg, embedsmand for den lettiske regering). Siden har vi regelmæssigt sendt hinanden bøger og skilte. Han sender ”rygning forbudt”-skilte til mig til Carsten Levisens samling, ofte med en indikation af, på hvilket hotel han fandt skiltet på sit skrivebord. Han sender mig derudover sine egne bøger, oftest skrevet på lettisk eller hans modersmål latgalisk, eller bøger på romani, som han ved jeg har samlet på i årevis. Jeg sender ham ABC-bøger når jeg finder dem på loppemarkeder eller udsalg i antikvariater, eller når jeg … ↪

Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1

Af
Resized 20200306 161544

Den 6. marts afholdt Folkeuniversitetet et totimers arrangement – “Verden er af lava!” – om sprogforandring på Aarhus’ hovedbibliotek Dokk1. Her er en rapport fra Lingoblogs udsendte reporter og quizmaster-in-chief, Peter Bakker, fra en af de sidste offentlige begivenheder inden Danmark lukkede ned. 

Arrangementet “Verden er af lava! Sprogets forandring” blev præsenteret således på Folkeuniversitetets hjemmeside:

Er ’glimragende’ virkelig et ord, og er verden virkelig af lava? Hvad betyder det, at en reality-stjerne pludselig bruger vendinger på en ny – og måske utiltænkt – måde? Hvad gør internettet, sociale medier og TV ved sproget? Og dør dialekterne ud?

Sproget er i konstant udvikling, og vi kludrer i sætningerne. Vi glemmer, hvad det ene hedder på dansk, og om det andet

… ↪

Balanguru – en Kalasha-landsby i Nordpakistan beskrevet

Af
1592 balanguru web

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Balanguru: mennesker og myter i en kalashalandsby i Hindukush’.

Da jeg var studerende og læste lingvistisk antropologi i Amsterdam ved antropologen Johannes Fabian (nu 82 år gammel), var en af opgaverne som vi fik som studerende, at vi alle sammen skulle læse en antropologisk monografi efter eget valg. En etnografisk beskrivelse af et folkeslag. Så skulle vi, mens vi læste bogen, være specielt opmærksom på hvad antropologen skrev om sprog. Havde de lært sproget for at kunne kommunikere med de indfødte? Vi skulle skrive en rapport om det, og det var en sjov opgave. Der viste sig at være store forskelle mellem monografierne i kvalitet og kvantitet. … ↪

Tevfik Esenç & ubykh: cenaze – begrafenis – begravelse – funeral

Af

TÜRKÇE: Ünlü Kafkas Ubihca dilinin son abidelerinden (konuSan) olan Tevfik Esenç, 7 Ekim 1992 hayatini kaybetti ve son yolculuğuna uğurlandi. Sadece danimarkali Ole Stig Andersen son fotoğraflari Cekebildi. Bu kendince bir ilk ve Tevfik Esenc kendisiyle  beraber ünlü Ubihca dilinin  ( kendine özgü 80 ünsüz sesli olan Ubihca) sonsuza veda etmesi oldu. Türkçe nin 22 ünsüz sesi bulunuyor.

ENGLISH: On the 7th of October 1992, Tevfik Esenç, the last speaker of the famous Caucasian language Ubykh, passed away. He was buried that same day. Ole Stig Andersen from Denmark was there. He was the only one who took pictures. These unique pictures are shown here for the very first time. With his photos, Ole Stig Andersen recorded a special event … ↪

Ole Stig Andersen og begravelsen af den sidste mand der talte ubykh

Af
Screenshot 2019 10 10 at 13.36.05

I juni 2018 interviewede jeg (Peter Bakker) Ole Stig Andersen om dengang han overværede begravelsen af Tevfik Esenç, den sidste mand der angiveligt kunne tale ubykh-sproget. Det var den 7. oktober 1992, 26 år tidligere. Egentlig ville han selv skrive om det til Lingoblog.dk, på tre sprog: dansk, engelsk, tyrkisk. Disse bidrag skulle præsenteres sammen med de unikke billeder, som han tog af begravelsen. Han ville skrive fire artikler: om kaukasiske sprog, om kaukasiere i Tyrkiet, om mindretal i Tyrkiet og om selve begravelsen. Men han var ikke rask nok til at klare det. Han havde (længe) haft tre måneder tilbage at leve i (ifølge lægerne). Jeg interviewede ham derfor, så historien ville kunne huskes. Interviewet var egentlig en … ↪