Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Sprog i Angola

Af
Anopheles stephensi 1 scaled

Først, vil jeg sige undskyld for mit medansvar for drabet på 1000 pingviner på Antarktis. Jeg fløj nemlig til Angola, og med mit CO2-udstød fik jeg isen til at smelte alt for hurtigt. Og så druknede nuttede babypingviner. Undskyld, undskyld.

Jeg troede nemlig, at man ikke kunne rejse over land fra Danmark til Angola. Men undervejs, i Baskerlandet, mødte jeg faktisk en biavler, der havde kørt hele vejen gennem Afrika til Sydafrika. I en bil. Men jeg fløj, undskyld. Det går også betydeligt hurtigere, er jeg sikker på, end med en bil.

Jeg var nemlig inviteret til en sprogkonference i Angola. Jeg tvivlede først på, om jeg skulle tage derhen. Det var langt væk, dyrt, og jeg havde ikke fået … ↪

Apolonia 13. En kvindes rejse til månen og tilbage.

Af
APOLONIA poster e1677069915285

Fra teater til maler. En rørende dokumentarfilm værd at se.

(Opdatering: 13.2.2024: Filmen er shortlistet til en Oscar-nominering. Se en opdateret udgave af dette indlæg på engelsk: her.)

[A version of this film with English subtitles will be shown in Aarhus in the near future. Keep an eye on the Feminist Group at Mellemfolkligt Samvirke in Aarhus for information].

Det tog 13 år at lave filmen. Lea Glob, tidligere elev på Aarhus Katedralskole, og uddannet som filmdokumentarist, besluttede i 2009 at lave en film om en ung kvinde, Apolonia Sokol, bosat i Paris. De er veninder, og uanset hvor de befinder sig, holder de kontakten. Lea er temmelig stabil i Danmark, mens Apolonia flytter fra det ene sted … ↪

Hvor taler du flot dansk, Bertel!

Af
flot dansk e1662954965382

Det er titlen af en bog skrevet af Abdel Aziz Mahmoud. Bogen er fra 2015 og den ligger nu til udsalg, i hvert fald hos Arnold Busck i København.

Jeg kendte forfatteren ikke, tror jeg, men med sådan en titel kan man ikke lade bogen ligge, og jeg har nu læst den. Jeg kender godt komplimentet. Jeg har selv lært dansk som voksen, og jeg har en accent. Hvis folk vil vide hvor jeg kommer fra, siger jeg som regel ”fra jorden”, og så svarer folk: ”Ah, fra Jordan!” Jeg har vokalerne ikke helt på plads, åbenbart. Eller de andre har ikke deres øre helt afstemt på ikke-modersmålstalende som mig.

Abdel Aziz Mahmoud gjorde det godt i skolen, takket være … ↪

Gader og gåder i Aarhus: graffiti og sprog

Af
450px Snevringen 2

Sissel-Jo Gazan er født og opvokset i Aarhus. Hun bor nu i Berlin. Og hun skriver spændende bøger.

I min ungdom studerede jeg litteratur (og sprog) og siden det ikke længere var forpligtet at læse fiktion, har jeg sjældent læst litteratur, eller spændende bøger. Kun spændende bøger om sprog. Og hvis jeg læser fiktion, så skal det handle om sprog eller lingvistik. Ja, det er nørdet, jeg indrømmer det.

Nu troede jeg at jeg læste denne bog fordi den handler om Aarhus Midtby, og om graffiti, og det handler om gader som jeg færdes i næsten til dagligt: Hjelmensgade, Åboulevarden, Kaserneboulevarden, Grønnegade, Mejlgade, Mindegade, Snevringen, Sjællandsgade. Det er nemlig der at en stor del af bogen foregår. Selv min egen … ↪

Dansk integration: kulturchok i Island filmet

Af
Unknown 4

Biografer som Grand i København og Øst for Paradis i Aarhus viser regelmæssigt film fra Færøerne, Grønland og Island. De er altid gode, og den nyeste film Det Vanskabte Land vises lige nu, men man skal måske skynde sig for at se den. De plejer ikke at være i biografen i lang tid i modsætning til kedelige, voldelige eller klichéfyldte amerikanske blockbusters.

Halvdelen af de talte replikker i Det Vanskabte Land er faktisk på dansk (nogle gange med islandsk accent), halvdelen på islandsk. Filmen er smukt skabt, man nyder forrygende flot natur i alle sæsoner, og historien er god. Og filmen er lang. Dejligt lang. Den kan også ses bl.a. i Nordisk Film Biograf i Trøjborg, Aarhus og Dagmar i … ↪

Jeroen har en sprogudviklingsforstyrrelse. Om en tegneserie om lingvistik.

Af
het grote tos mysterie 3

Hvordan fortæller man ikke-specialister om sprogets vidunderlige vidundere? Nogle få mennesker i Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland) havde den glimrende idé at gøre dette gennem en tegneserie.

Tegneseriebogens specifikke emne er udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Alle børn lærer deres modersmål lige let. Nogle børn er langsommere end andre. Alle børn laver “fejl”, for eksempel ved at bøje stærke verber som svage, for eksempel “hun gåede” i stedet for “hun gik”, eller de siger “gåsene” i stedet for “gæssene”. Det er faktisk kun en god ting, for det indikerer, at de allerede kender reglerne for bøjning og flertalsdannelse, men endnu ikke uregelmæssighederne. Men nogle børn fortsætter med at begå fejl, også andre typer fejl, ikke kun med sproglige uregelmæssigheder. Tegneserien, … ↪

Esperanto som et nationalsprog: den italienske hær invaderede en rebelsk fremmed magt

Af
806f80ca64b37cac163dba3cfaeb299b 400x 212x300 1

I dag er det Esperanto dag. I den anledning undersøger vi sandhed og virkelighed ved en af de stater som havde Esperanto som nationalsprog. På nuværende tidspunkt en kæmpe film.

I 1968 var verden i oprør. Demonstrationer af unge mod det politiske establishment i større byer i Europa, Nord- og Sydamerika. Det år er det lykkedes en italiensk ingeniør i 40’erne at bygge en ø, lidt som en boreplatform, uden for Italiens territorialfarvand. Giorgio Rosa var hans navn. Hans mikronation, der dækkede 400 kvadratmeter, havde en bar, et postkontor, en restaurant. Turister ankom med båd, hovedsageligt fra havnen i Rimini i Italien, en 20-minutters sejltur. Bygherrerne af øen erklærede uafhængighed, og Rosa blev valgt, eller selvvalgt, som præsident for denne … ↪