Erik Skyum-Nielsen modtager Modersmål-Prisen 2022

MM logo

Modersmål-Selskabet tildeler Erik Skyum-Nielsen Modersmål-Prisen 2022 »som en påskønnelse for en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret.«

Erik Skyum-Nielsen er en uhyre kyndig og belæst litteraturforsker, -historiker og -anmelder, flittig forfatter, foredragsholder og oversætter af over 100 bøger fra islandsk samt fra færøsk.

 

Erik Skyum-Nielsen hyldes for sin alsidige og inspirerende forskning i og formidling af den danske og nordiske litteratur og for sin fornyelse af det danske sprog ved hjælp af nye, overraskende udtryk og litterære virkemidler. Men også herlige gamle ord og humor er blandt Skyum-Nielsens kunstneriske greb, når han begejstrer os skriftligt og mundtligt med den danske litteratur gennem ca. tusind år fra begyndelsen til …

Anders Agger modtager Modersmål-Prisen 2021

noerager agger

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan