Linguistic Mythbusters

100 (procent syntetiske) ord for sne

Af
snecover

Her er et spørgsmål om sprog: Hvor mange ord for sne findes der på grønlandsk?

Du har muligvis hørt flere forskellige svar på dette spørgsmål, men næppe dét, som jeg har i sinde at argumentere for her: Grønlandsk har ingen ord for sne.

Det lyder måske sært, og det er ganske rigtigt også en løs fortolkning af sandheden. Der er ret meget sne i Grønland, og det ville være lidt af en lingvistisk sensation, hvis de sprog, der udvikler sig i sådanne omgivelser, ikke havde måder at udtrykke sig om de bløde driver af frossent nedbør. Når jeg påstår, at grønlandsk ikke har et ord for sne, er det i virkeligheden, fordi sproget slet ikke har ord i den … ↪

Shakespeare på Bjergvandring

Af
Appalachians NC BLRI92421

Når Linguistic Mythbusters snakker om sprogmyter, har det som regel at gøre med de misforståelser, som den almindelige dansker går rundt med. Men denne gang skriver vi undtagelsesvist om en myte, som det nok er relativt få mennesker herhjemme, der kender til – ganske enkelt fordi det er en god historie, og fordi gode historier er faretruende lette at tro på.

Myten omhandler Appalacherne, en bjergkæde i det østlige Nordamerika, hvor det siges, at beboerne i de små bjerglandsbyer har ført så isolerede og traditionsprægede liv i de sidste par århundreder, at de stort set har undgået indflydelser fra omverdenen i deres kultur. Mest af alt kan dette, ifølge myten, mærkes på deres sprog. Ifølge både youtubere og avisartikler er … ↪

Det Tegner Godt! Myter om tegnsprog

Af
Screen shot 2018 01 25 at 23.58.04

De fleste mennesker har en ret klar fornemmelse for den grundlæggende idé bag tegnsprog: Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan kommunikere effektivt gennem ‘almindeligt’ talesprog, kan man benytte et sprog, som består af håndbevægelser i stedet for lyde. Men udover det florerer der faktisk mange misforståelser om tegnsprog blandt normalthørende. For eksempel har den opmærksomme læser måske bemærket, at jeg skriver ‘tegnsprog’, og ikke ‘tegnesprog’ (med e i midten), som mange ellers gør – der er nemlig ikke tale om at ‘tegne’ i betydningen med papir og farveblyanter, men om sprog bestående af ‘tegn’ i betydningen håndtegn.

En af de største misforståelser om tegnsprog er, at det er ét sprog, … ↪

Må man sige “neger”?

Af
black

Gang på gang dukker diskussionen op: Må man sige neger? De højtuddannede ruller det etymologiske argument frem, altså argumentet, der bygger på ordets oprindelse:

Neger stammer oprindeligt fra det latinske adjektiv niger med betydningen ‘sort’. På dansk har vi, ifølge Den Danske Ordbog, lånt ordet (via tysk/fransk) fra det spanske/portugisiske ord negro med betydningen ‘sort’ eller ‘sort person’. Argumentet lyder altså, at neger i virkeligheden bare betyder ‘sort’ og derfor er fuldstændig objektivt, ikke kan fornærme nogen og faktisk er det samme som at sige sort.

Jeg vil dog gerne problematisere præmissen for dette argument. Kan man sige, at et ord betyder det samme, som det gjorde på et andet sprog for nogle tusinde år siden?

Vi kan … ↪

De er Tossede, De Romere

Af
psammeticus taalproef 1

Tænk på et sprog, som man forbinder med kunst, videnskab og den højere kultur. Tænk på et gammelt sprog, som har lagt grundstenene til den vestlige civilisation. Tænk på det sprog, som kan lægge hele den akademiske verden for dine fødder og åbne enhver videnskabelig dør.

Det er nok ikke svært at gætte, hvilket sprog jeg hentyder til. Siden middelalderen, hvor sproget blev brugt til religiøse tekster og forbundet med de gejstlige, har latin været det sprog, som blev brugt af ‘de kloge’.

Sproget er også rod til den romanske sprogstamme, som indeholder mange af de sprog, som man støder på over hele verden i dag: Fransk, spansk, rumænsk, italiensk og mange flere. Også mange ord på dansk og engelsk … ↪

Er dansk et uhøfligt sprog?

Af
Salt shaker on white background

“Verdensmestre i uhøflighed. Høflighed på dansk er en by i Rusland. Vi har nærmest ingen af de faste vendinger, der skal udgøre den pæne omgangstone.”

Sådan lyder titlen på en af Samvirkes artikler om høflighed på dansk.

På dansk har vi ikke så mange ord, som opfattes som høflige. Engelsk har f.eks. “please” og tysk har “bitte”, men der findes ikke et tilsvarende ord på dansk. Ligeledes hører man ofte, at danskere ikke er høflige, fordi vi ikke længere bruger “De”. Har vi overhovedet ingen mulighed for at udtrykke os høfligt på dansk? Jo, masser.

Må jeg bede om saltet?

Eksemplet ovenfor er en måde at danne en høflig ytring på dansk. Det er modsat “ræk mig … ↪

Jeg er i hvert fald ikke tosproget..!

Af

Myter om tosprogede #1

Der findes mange myter om tosprogede og tosprogethed – men hvad betyder de ord overhovedet?

Det vil jeg også gerne vide! Bruges det ikke om indvandrere?

Jo, i hvert fald her i Danmark. Det er en eufemisme – et pænere ord, der skal erstatte gamle ord og ‘camouflere’ deres negative associationer. Se for eksempel den her overskrift:

img 3537

Det lyder ’pænest’ at skrive “tosprogede” – og her kommer det næsten til at lyde, som om børnenes tosprogethed er grunden til, at der er mere vold i deres skoledistrikter!

At kunne flere sprog gør dig jo ikke voldelig! Men jeg hører også politikere bruge ordet… Har de ikke en officiel definition?

§1 i undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens undervisning … ↪