Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

wordel Sprogense farve

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige …

Lingoslam 2020 – og vinderne er…

LSforside2020

I fredags mødtes sproginteresserede fra alle sprogfag og hele verden – enten online via Zoom eller fysisk (med håndsprit og afstand, selvfølgelig) i Nobelsalen på Aarhus Universitet (AU) – til Lingoslam 2020!

For fjerde gang skulle en gruppe veloplagte slammere, fem lingvister i dette års udgave, dyste på fængende fremstilling af sproglige emner efter eget valg. Og for fjerde gang mundede arrangementet ud i en sand præmieregn, hvilket var til stor fornøjelse for vinderne såvel som publikum. Tilmed blev Lingoslam i år afholdt i forbindelse med fejringen af AU Lingvistiks aktivitetsudvalg ViGørs 10-års jubilæum, så stemningen var i top.

De fem slammere – Sofia, Liv, Tine, Winifred og Ditte – dystede i kategorierne humor, poesi og akademi. Også på spil …

Hergés syldavisk i sproghistorisk perspektiv

syldavian2

Syldavisk tales i kongeriget Syldavien (Краљевина Зылдaвыa), et lille og næsten glemt land på Balkanhalvøen, som kendes fra Hergés Les Aventures de Tintin. Hvis man er i tvivl om Syldaviens placering på landkortet, kan det nævnes, at landet grænser op til Bordurien. Her følger tre korte eksempler på syldavisk fra tre af Tintins eventyr:

(1) Czesztot on klebcz!
‘Der er en hund!’ (Le Sceptre d’Ottokar, s. 24)
(2) On fläsz Klowaswa vüh dzapeih… Eih döszt!
‘En flaske Klow-kildevand til manden… Han tørster!’ (Objectif Lune, s. 5)
(3) Rapp! Noh dzem bûthsz!
‘Hurtigt! Til båden!’ (L’Affaire Tournesol, s. 30)

Historien om syldavisk er egentlig dén, at Hergé fandt på sproget hen ad vejen. Han …

Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien

voyages slave routes

Størstedelen af kolonitidens dansk-vestindiske befolkning stammede ikke fra Danmark, men havde afrikanske rødder. De afrikanske sprog har kun overlevet i form af spor i øernes kreolsprog, men vi ved, at afrikanske sprog var i (recessiv) brug på Jomfruøerne igennem flere århundreder. Danske slaveskibe sejlede fra 1673 og frem til 1807 omtrent 100.000 afrikanere til Vestindien, og censusdata fra Rigsarkivet viser, at så sent som i 1841 – kun syv år før emancipationen – var tæt på 10% af den ufrie befolkning på St. Croix født i Afrika.

Men hvilke afrikanske sprog blev så talt i det tidligere Dansk Vestindien?

Der findes et sted mellem 1.500 og 2.000 afrikanske sprog, og i det lys kan spørgsmålet synes så godt som umuligt …

Danske låneord i Caribien

apotekari e1549541436832

I 250 år var Danmark kolonimagt i Caribien. 2017 markerede 100-året for salget af St. Thomas, St. Jan og St. Croix til USA, og mange aspekter af fortællingen om Jomfruøerne og Danmarks fælles fortid blev i den forbindelse formidlet vidt og bredt. Her i indlægget skriver jeg om de to kreolsprog, som taltes i det tidligere Dansk Vestindien, og jeg giver nogle eksempler på danske låneord i Caribien med fokus primært på Jomfruøernes engelsk-kreolske dialekt.

Dansk blev aldrig brugt i noget særlig omfang som hverdagssprog i Vestindien, men der findes forskellige dansksproglige spor på øerne, herunder i deres to lokale kreolsprog med leksikalsk base i nederlandsk og engelsk, som vandt frem i kolonitiden. Kreolsprog er nye sprog med ordforråd afledt …

Not So Cat Walk: Ordsprog fra St. Croix

abc 3 3

Caribien er en del af verden, hvor der findes en masse gode ordsprog. Nogle minder om europæiske talemåder, en del har paralleller i Afrika, og mange er lokale kreationer. Den caribiske ø, som taíno-indianerne kaldte Ay-Ay, og som siden har været kendt under navnene Santa Cruz, Saint(e) Croix og Sankt Krøjs (sådan ca.), er ingen undtagelse.

George A. Seaman (1904–1997) var født og opvokset på St. Croix. Han var biolog og havde en livslang interesse for øens kulturarv – herunder den lokale engelsk-kreolske dialekt, som blev etableret på øen i løbet af den dansk-vestindiske kolonitid. I 1920’erne begyndte han at indsamle ordsprog fra øens old-timers. Seamans stedfar arbejdede som bestyrer af øens fattiggård, som i dag er omdannet til …