Inger Schoonderbeek Hansen

Hvor mange dialekter er der på Als?

Af
COLOURBOX12296560 scaled

For nylig var jeg nede og holde oplæg om min tænkepause Jysk på Sønderborg Bibliotek, smukt beliggende på Nørre Havnegade langs med Als Sund. Når jeg bliver inviteret til at fortælle om Jysk, tager jeg som regel lytterne med på en kort rejse gennem min lille bog og gennem det danske sprogsamfunds flere end tusind år gamle historie som jeg på det skammeligste korter ned til enkelte, nøje udvalgte højdepunkter. Herefter dykker jeg ned i de(n) specifikke dialekt(er) der blev talt i det område, deltagerne kommer fra. I Sønderborg er det østsønderjysk og alsisk som folk dernede i meget stort omfang stadig taler i dag. Det var et meget veloplagt publikum nede i Sønderborg, og det var derfor også … ↪

Dialekt-skatkamre

Af
FOdWoH5XMAMww6C

Der er steder i verden, hvor der bedrives grundforskning, der i den grad forbinder fortid og nutid. Et af de steder er Meertens Instituut i Amsterdam, der siden 1930 har indsamlet oplysninger om og forsket i sprog og kultur i det nederlandske sprogområde, dvs. Nederlandene og den nederlandsktalende del af Belgien (Vlaanderen), men også andre steder i verden (Surinam og en række caribiske øer). Antologien Het dialectendoeboek. De schatkamer van 90 jaar Meertens Instituut (Dialekternes gør det selv-bog. Skatkammeret fra 90 år med Meertens Instituut) fejrer jubilæet og udkom sidste år. De enkelte bidrag giver vitterligt læseren adgang til et sandt skatkammer ved at give mange konkrete eksempler på, hvordan instituttets omfattende samlinger både før og nu anvendes til at … ↪

Læse højt-bog å wæjlbomol

Af
billede2

Ingrid Carlsen har begået en vellykket oversættelse til vendelbomål af Heather Amery og Stephen Cartwrights billedordbog First Thousand Words, der første gang udkom i 1979 og i dag findes på mere end 70 forskellige sprog, herunder kornisk, An Kynsa Mil er yn Kernewek, welisisk, Y Geiriadur Lliwgar, sønderjysk, Min føøst tusin’ oe å synnejysk, og nu også på vendelbomål, Mien føst tusi or på wæjlbomol.

Billedordbogen følger et fast koncept: Hver side eller opslag skildrer et emneområde, fx “Hjem”, “Lejetøjsbutik”, “Fest”, der enten ledsages af en stor, dobbeltsidet tegning med mindre tegninger omkring i margen, eller også er siden fyldt med mindre tegninger der belyser et specifikt emneområde; i begge tilfælde ledsages de mindre tegninger … ↪

Sproch o æ græns

Af
sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen … ↪

Begejstrende bog om de danske dialekter – og skånsk

Af
dialekter i rigt maal forside 456x720px

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Bogen Dialekter i rigt mål, udgivet af Modersmål-Selskabet, indeholder beretninger om de danske dialekters ve og vel. Modersmål-Selskabet er en almen interesseorganisation der som sit formål har “at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre”. Dette forsøger de bl.a. at opnå ved at “vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift – med respekt for dialekterne”. Selskabet udgiver ca. én bog … ↪

De danske dialekters ve og vel

Af
Danske dial. i farver

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Dansk er ret så forskelligartet når det kommer til stykket. Man kan med en vis ret vel påstå, at enhver bruger af det danske sprog har en unik stemme, sådan bogstaveligt talt. Men så kan dansk også lyde forskelligt afhængigt af, hvor i landet man kommer fra. Fx hører man i dag stadig fiskerne i Thy tale om æ haw frem for havet, og vendelboer sige hwad med tydelig frikativ frem for vad uden stumt h som på rigsdansk. Sønderjyder … ↪