Dømmer du mig, når jeg staver forkert?
De fleste, der anvender sociale medier, har sikkert på et eller andet tidspunkt prøvet at få rettet på deres sprog – eller har prøvet at rette på andres. Jeg har længe fundet denne tendens interessant og funderet over, hvorfor man har behov for at gå op i, hvordan andre skriver – for kan det i bund og grund ikke være lige meget? Det vil jeg prøve at udforske i det følgende; jeg vil gennem to empiriske undersøgelser, jeg tidligere har foretaget, diskutere, hvilke værdier stavning tildeles på sociale medier samt diskutere, hvorfor stavning har den rolle, som den har.
Inden for sprogforskningen blev sociale medier tidligere anset som uregulerede rum, hvor der blev anvendt uregulerede former for sprog, som … ↪