J.B. Corstius – Asken i tasken. København: Forlag Don Max. www.donmax.dk
170 sider med dobbelt linjeafstand.
Se video med Jelles egen beskrivelse af bogen, fra Politikens Forlag.
Jelle Brandt Corstius har skrevet en bog om sin far Hugo Brandt Corstius (HBC), som døde i 2014 i en alder af 78. Hans far er en mand, som alle kender i Nederlandene, men ingen kender ham, i Danmark.
Eller måske er der én til der kender ham. Der er faktisk nogen der har skrevet om HBC på dansk: http://potterager.com/article/hugo-brandt-corstius
Sandsynligt var HBC en af de mest produktive forfattere i Nederlandene. Han var uddannet som matematiker, men han var vel mest kendt som litteraturkritiker, sprogmand og samfundskommentator. I en periode var han også regelmæssigt på fjernsyn. Hver uge var han i radioen i et diskussionsprogram om verdens tilstand – og det hele mens han var ansat som underviser i litteratur og senere sprogvidenskab. En slags tredobbelt Hans Hauge.
Mens HBC var halvtidsansat ved lingvistik, skrev han ugentlige og daglige klummer under mindst 20 (!) forskellige pseudonymer i måske alle nederlandske kvalitetsaviser, inden han blev smidt ud – ofte på grund af fornærmelse. Og mange af hans korte bidrag blev udgivet samlet i bøger. Han har skrevet 47 bøger. Nogle siger han brugte 60 forpseudonymer.
Der er nogle ting Hugo Brandt Corstius og jeg har til fælles. Vi er begge to lingvister. Begge to vegetarer. Og vi er begge to blevet anklaget, men aldrig sigtet, for majestætsfornærmelse. Men vi var meget forskellige typer fædre. Og jeg er ikke død. Endnu.
Jelle Brandt Corstius er født i 1978, året efter at jeg begyndte at studere nederlandsk i Amsterdam, hvor Jelles far, Hugo Brandt Corstius, var ansat, lige indtil den dag jeg ankom som studerende. Jeg havde glædet mig til at få ham som underviser. HBC var nemlig lige flyttet til Almen Lingvistik som underviser, og jeg var lidt skuffet over det.
En kammerat fra et kunstmiljø, hvor de ikke kun læste krimier, aviser og ugeblade (som var tilfældet i mit barndomshjem) sagde at der var gode bøger, som Raoul Chapkis og Piet Grijs havde skrevet (to af HBCs pseudonymer). Som teenager læste jeg derefter flere bøger skrevet af HBC, og jeg syntes meget af det var genialt. Han kunne med matematisk præcision i en kort historie bevise at der ikke er liv på jorden. En astrofysiker fra en anden planet fandt ud af at man jo klart kunne observere at 20% af jordens atmosfære bestod at det meget giftige ilt, så kan der jo ikke være liv på jorden.
Jeg begyndte også efter min bachelor i Nederlandsk Sprog og Litteratur på overbygningen i Lingvistik, som alligevel var min drøm. Der blev jeg så HBCs studerende, jeg fulgte et kursus hos ham i Algebraisk Sprogvidenskab. HBC var nemlig uddannet matematiker, og interesseret i sprog, og han kombinerede de to.
Ved lingvistik blev jeg senere hans kollega i instituttets bestyrelse. Jeg havde også korresponderet med ham inden da. Jeg var nemlig blevet inspireret af nogle artikler, om det han kaldte for opperlandsk, sproget som er det modsatte af nederlandsk – sproget som i danskere kalder for hollandsk. Forkert. Se http://nederlandsk.nu/.
Ho jij Jelle jij joh
I’m a dad, am I?”
Hans publikationer om opperlandsk er et brillant sammensurium af palindromer, ord med alle alfabetets bogstaver, ord der har to modsætninger i sig (fx- Søhøjland) osv. osv. Inspireret af ham, begyndte jeg med min medstuderende Onno van Nijf også at lave palindromer. Nogle af dem blev senere også publiceret i HBCs oversigter, da vi sendte dem til ham. Bogen om opperlandsk fylder 676 sider.
Også Hugos andre skrifter er i alt fald gode, og i nogle tilfælde geniale. For at forstå noget af det han har skrevet, skal man have en meget matematisk tankemåde, og et skarpt øje for konsonanter og vokaler. En af de mest geniale bøger er SYMMYS, som man kan læse forfra men også bagfra, da alle sætninger på de 100 sider er palindromer. På måske 10 forskellige sprog.
Jeg har kun mødt én person, der ligesom jeg, syntes at HBC var landets bedste skribent, og det var den australsk-fødte psykolingvist Anne Cutler. Hun havde også lagt mærke til den geniale måde hvorpå han legede med sproget og brugte en underlig men uimodståelig logik. Hun så noget finurligt i en anmeldelse, som han havde skrevet, om et episk digt, hvor han nævnte at der var langt flere fortungevokaler (e, i, ø) i begyndelsen af digten, men flere bagtungevokaler i anden del (u, o). Han havde lavet det samme i anmeldelsen! Måske har kun nørdede lingvister som os to bemærket det.
Hvordan var det at være Hugo Brandt Corstius’ søn? En blandet oplevelse, kan man godt sige. I bogen beslutter sønnen Jelle at cykle helt fra Amsterdam til Middelhavet, for at sprede farens aske i havet. Undervejs oplever han en masse. Og han reflekterer om farmand, hvis aske han har i cykeltasken. Ja, farmand forstod ting, som ikke mange almindelige mennesker forstår, såsom algebra og programmering – jeg tror det var ham der byggede afbrydningsprogrammer (automatisk bindestreg i aviser i slutningen af en linje) som den første i verden, måske. Og han skrev grammatiske regler for tal-dannelse, i en tid hvor der ikke var mange andre der gjorde. Han skrev også en bog, som oversat lyder ”Regne på sprog”, i krydsfeltet mellem matematik og sprogvidenskab. Den slags ting kunne han, men han var for eksempel ikke så god til at opdrage børn. Jelle skulle, i stedet for at spille fodbold med vennerne, tælle ord med konsonanten <n> for farmand. HBC havde ikke bemærket at børnene var løbet væk en dag. Han dansede så han svedte. Han fornærmede mennesker med direkte bemærkninger. Og så videre.
Jeg har lånt eller foræret bogen til Benjamin, Hester, Iris, Jan, Jos, Mary og Petra. To af dem der havde kendt Hugo BC, med ikke så gode minder, syntes ikke så godt om bogen. De syntes at han var et r*vhul. De andre syntes det var spændende læsning.
En godt skrevet bog, synes jeg selv. Interessant. Rørende. Jeg lærte også en masse om den ellers lukkede person HBC. Men Jelle skriver ikke så godt som sin far. Det er der ingen der kan. Og desværre er HBCs værker kun oversat til indonesisk.
En mag oom nog meegaan
Men det er heller ikke nemt. Mange eksempler er ikke oversat fra nederlandsk, for eksempel denne trisætning, som er en sætning hvor alle bogstaver forekommer præcist tre gange: en mag oom nog meegaan (og må onkel også gå med). Kun HBC kunne finde på sådan noget, og ingen kan kreere sådan noget på andre sprog.
Mere om Hugo Brandt Corstius:
http://www.schrijversinfo.nl/brandtcorstiushugo.html
På nederlandsk:
http://www.liesbethkoenen.nl/archief/levensbericht-hugo-brandt-corstius/
Et andet syn på ham, på engelsk: HBC er skyld i den vestlige civilisations forfald ifølge Doris de Vries, ejeren af en lille delikatesseforretning (!). Dette link er kun for dem, der kan tåle en computergenereret stemme, halvnøgne damer og nederlandske ord som udtales, som om de er udenlandske:
https://www.youtube.com/watch?v=VlHnf4DzPYo
Anmeldelse: Verdensborgeren og den interkulturelle læring 
Nederlandske baskologer og deres koner og kvinder 
Denne nationalsang skal være Europas internationalsang 
Anmeldelse: Alt dette vil jeg give dig 
”Mor, du siger tre ting, så siger jeg tre ting” – En anmeldelse af guidebogen ”Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen” 
Gå bananas i ordspil om frugt og grønt – anmeldelse af ny børnebog
“Og må onkel også gå med”? O gråd, også mors smede går med!