Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?
Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?
Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.
Program
Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15
Hvem: Nathalie Hau Sørensen, assisterende redaktør på ordnet.dk, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Jonas Jensen, seniorredaktør på Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Hvor:
Aarhus: AU, bygning 1530, lokale D215
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus
Emdrup: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174
Tuborgvej 164
2400 København NV
Coverbillede: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.