Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form

“Formålet med Dansk Sproghistorie er at skabe og viderebringe ny erkendelse om og indsigt i det danske sprogs historie fra de første runeindskrifter til dagens sprog og hermed bidrage til den sproglige refleksion”. Således formuleres formålet med det nye storværk om det danske sprogs historie, der er planlagt til at udkomme i 6 bind, i forordet til første bind.

I forordet står der yderligere, at værket er lavet ud fra grundholdningen at videnskabelighed og folkeoplysning ikke er hindandens modsætninger, men bør gå hånd i hånd. I sit fulde omfang kommer værket til at indeholde over 100 kapitler skrevet af 87 forfattere udvalgt på baggrund af deres faglige ekspertise, så værkets videnskabelige forankring er i hvert fald sikret.

Første bind, med undertitlen Dansk tager form, udkom i 2016, andet bind i 2018 og tredje bind udkom sommer 2019. Det er derfor på høje tid, at vi her på Lingoblog får bragt en anmeldelse af første bind af denne gigant, der har været ventet med stor spænding af sproghistorisk interesserede!

I modsætninger til tidligere hovedværker i den sproghistoriske beskrivelse af dansk, fx Peter Skautrups Det Danske Sprogs Historie (1944-1977), giver dette nye værk ikke en kronologisk beskrivelse af sproghistorien med udgangspunkt i de sproghistoriske perioder. Derimod gives der de forskellige forfatteres introduktioner til forskellige temaer i sproghistorien. Ekstramateriale til de forskellige kapitler findes derudover på DanskSproghistorie.dk.

Det overordnede tema for første bind kan siges at være sproghistoriens grundlag. Bindet er delt ind i fire kapitler. Første kapitel, ”Kilderne”, omhandler sproghistoriens kilder. Andet kapitel, ”Historie og sprog”, omhandler forskellige tilgange til sproghistorien. I tredje kapitel, ”Sprogbeskrivelser”, gives der historiske introduktioner til forskellige typer af sprogbeskrivelse. Slutteligt i kapitel fire, ”Skrift”, gives skriftens forskellige historier i Danmark.

Pladsen tillader ikke en minutiøs gennemgang af bogens meget diverse indhold, men jeg vil forsøge at give et indtryk af de forskellige kapitlers indhold.

Kilderne

”Det talte sprog er ethvert sprogs grundvold”. Sådan lyder de indledende ord i Bent Jørgensens kapitel om sprogets kilder. Den ældste dansker, hvis stemme vi har på optagelse, er Louise Phister (født 1816), der i 1904 indtalte en række Holbergmonologer.

Kapitlet giver et kort overblik over de skriftlige kilder, der udgør det meste af sproghistoriens kildematerialer, som de har udviklet sig og er blevet bevaret.

Historie og sprog

I dette kapitel udforskes forskellige tilgange til forholdet mellem sprog og historie i de fem meget forskelligartede underkapitler. Værd at fremhæve er Frans Gregersens underkapitel om sproghistorie og sprogteori. Kapitlet giver et forskningshistorisk crash course i hvordan forskellige sprogteorier har formet synet på sproglig forandring. Dette meget komplekse emne formidles her med stor præcision – man skal dog nogle gange holde tungen lige i munden for at følge med.

Et andet kapitel, jeg ønsker at fremhæve, er Adam Hyllesteds kapitel om sprogfamilien, der gennemgår det danske sprogs slægtshistorie tilbage til det indoeuropæiske ophav. På meget pædagogisk vis føres læseren gennem små 6000 års sproghistorie, samt introduceres til arbejdet med rekonstruktion af tidligere sprogstadier. Det er umuligt ikke at blive lidt grebet af det indblik i fortiden, kapitlet giver.

Sprogbeskrivelser

I dette kapitel gives der fem forskningshistorier. To meget forskellige underkapitler er Hans Basbølls kapitel om fonetikker og Lars Heltofts kapitel om grammatikker.

I underkapitlet ”Fonetikker” udlægger Hans Basbøll beskrivelsen af den danske lydlære fra 1500-tallet i dag. Beskrivelsen giver både indblik i en lang række hovedværker og skoledannelser, samt metodiske og saglige diskussioner i både den segmentale og prosodiske fonetik og fonologi. Gennem dette hjælpes læseren på vej med en gavmild brug af forklarende faktabokse og illustrationer. Dette er også en af de få kapitler, hvortil der findes udførligt ekstramateriale på hjemmesiden.

Lars Heltofts underkapitel ”Grammatikker” er anderledes struktureret og omhandler primært udviklingen i sætningsskemaet fra Paul Diderichsens Elementær Dansk Grammatik (1946) til Erik Hansen og Lars Heltofts Dansk Grammatik (2011). På den ene side udelukker dette valg behandlingen af en del af den danske grammatikskrivnings historie. Den tidligste grammatikskrivning behandles ikke og historiske tilgange til dansk morfologi er heller ikke en del af historien. På den anden side giver valget muligheden for at få eksemplificeret, hvordan teoretiske udviklinger har konkrete analytiske konsekvenser. Nogle gange bliver kapitlet noget teknisk, som fx i afsnittet om den generative grammatiks reception af sætningsskemaet, hvor der ikke rigtigt gives nogen introduktion til, hvad generativ grammatik er.

Skrift

Dette kapitel kan siges at indeholde en række beskrivelser af skriftens teknologihistorie fra Michael Lerche Nielsens underkapitel om runerne til Ervin Nielsens historie om, hvordan trykken afløser håndskriften og videre til Henrik Birkvigs underkapitel om ”lysende skrift”. Også specialiserede skriftsystemer som stenografien og blindeskriften har fået deres egne kapitler.

Unknown 1 — Skriftsystemer, såsom runer, behandles overraskende nok

Det er spændende at se skriften indtage en rolle i behandlingen af sproghistorien, da skriften ellers ofte blot behandles som formidlende medie, og da studiet af skriften sjældent behandles som en seriøs lingvistisk disciplin.

Afsluttende bemærkninger

I modsætning til tidligere sproghistorier, giver Dansk Sproghistorie ikke nogen samlet fortælling om det dansk sprogs historie eller forskningshistorie. Der gives derimod en lang række enkeltstående bidrag, der giver et indtryk af en lang række forskellige tilgange til sprogets historie. Dette kan både ses som en styrke og en svaghed ved værket. Ingen kan være ekspert på alle områder af sproghistorien, så en klar fordel ved den valgte tilgang er, at alt er skrevet af eksperter. En ulempe er, at værket i sin helhed kan komme til at fremstå en smule rodet med et væld af forskellige tilgange til formidling af stoffet. En stor ros skal derfor gives til redaktørerne af værket, der har fået værket til at fremstå så rimeligt samlet som det gør og som har suppleret en del kapitler med faktabokse og udvidede forklaringer til læseren.

I forhold til det supplerende ekstramateriale på nettet virker det dog til, at der har manglet noget redaktionel retning. Det havde været oplagt at bruge hjemmesiden som et sted, hvor den interesserede læser kunne gå hen og yderligere viden og få suppleret tekstens indhold med lyd- eller videomateriale. Enkelte afsnit, fx Hans Basbølls kapitel om ”Fonetikker”, har benyttet siden til at supplere med udvidede faktabokse og illustrationer. Nogle af skriftkapitlerne tilbyder også eksempler på skrift, som læseren kan se. Enkelte kapitler tilbyder også links til videointerviews eller lydoptagelser af sprogeksempler. Websiderne for de fleste kapitler er dog tomme og uden noget ekstramateriale.

Det sagt udgør bindet i sin helhed et enormt interessant bidrag til formidlingen af både det danske sprogs og den danske lingvistiks historie.

Unknown — De seks dele af sproghistorien udkommer løbende fra 2016-?

Yonatan Goldstein er PhD studerende ved Nordisk Afdeling, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig med intonation i danske dialekter. Han har også arbejdet på arabiske kreolsprog og sprog i Mellemøsten.

Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form.

Redigeret af
Laurids Kristian Fahl Ebba Hjorth, Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen og Birgitte Jacobsen

Med bidrag af
Esben Albrectsen Aage Andersen, Hans Basbøll, Henrik Birkvig, Frans Gregersen, Lars Heltoft, Bente Holmberg, Ebba Hjorth, Adam Hyllested, Niels Haastrup, Finn Holle, John Heilbrunn, Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Kurt Nielsen, Michael Lerche Nielsen, Ervin Nielsen og Bent Rohde