En god bog om Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse: Sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år er skrevet af forskere og specialister med tilknytninger til Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Bogen giver en oversigt over vigtige elementer i børns sprogtilegnelser med i udgangspunkt i dansk. Den er redigeret af Laila Kjærbæk og Ditte Boeg Thomsen og er udgivet på forlaget Frydenlund. Bogens tilsigtede læserskare er studerende på uddannelser i fx pædagogik, logopædi, og psykologi. Men Lingoblogs læsere med baggrund i lingvistik kan roligt regne med at bogen også er interessant for dem. Desuden vil bogen være interessant for (meget) nysgerrige og videbegærlige forældre til små børn. De vil kunne bruge bogen som en guide (”Turen går til sprogtilegnelse”) der viser rundt i sprogets fantastiske landskab og snirklede gyder som deres barn konstruerer for øjnene af dem hjemme ved køkkenbordet.
Teorimæssigt har bogen generelt en konstruktivistisk tilgang til sprogtilegnelse med udgangspunkt i forskere som fx Michael Tomasello, Dorothy Bishop, Anne Fernald og Erika Hoff. Dér er bogen helt på samme side som denne anmelder. Men det havde måske været en overvejelse værd at nævne at der findes andre teoretiske tilgange til sprogtilegnelse, fx nativisme. På den anden side er bogens hensigt at være anvendelsesorienteret frem for teoriorienteret, og bogens kapitler er generelt solidt funderet på empirisk forskning.
Formmæssigt indledes hvert kapitel med en oversigt over hensigten med kapitlet opstillet i punktform. Dette er meget hjælpsomt. Hvert kapitel indeholder desuden opgaver eller spørgsmål som giver læseren mulighed for med det samme at relatere kapitlets indhold til virkelighedens verden i form af konkrete eksempler på børns sprogtilegnelse. Det er et virkelig godt pædagogisk element. Aktiv læring vil med stor sandsynlighed hjælpe de fleste læsere til en bedre forståelse. Hvert kapitel giver forslag til videre læsning. En sidste vigtig pointe er at bogens kapitler (ikke altid lige tydeligt) fremhæver hvilke typiske træk ved børns sprogtilegnelse som man ikke skal bekymre sig for, og hvilke træk man bør bekymre sig for når man overvejer om sprogtilegnelsen forløber som den skal. Nedenfor følger kortere eller længere anmeldelser af udvalgte kapitler.
Kapitel 1 Introduktion (Thomsen og Kjærbæk)
Kapitlet giver en oversigt over hele bogens indhold med små smagsprøver på vigtige pointer i senere kapitler. Kapitlet er godt organiseret og følger bogens struktur, og det lykkes godt med at skærpe appetitten på at læse mere. Det gør kapitlet – på den positive side – med eksempler på vigtige elementer i sprogtilegnelsen. På den (måske) negative side tænkte denne anmelder flere gange Hmmm, hvor ved de mon det fra? (fx at de fleste børn i dagtilbud har mindre 1:1 tid med voksne end børn der passes hjemme). På den anden side får denne slags spørgsmålstegn jo kun én til at dykke dybere. Kapitlet afsluttes med gode forslag til videre læsning.
Kapitel 2: Fonologi (Clausen og Trecca)
Dette kapitel går lidt mere i forskningsmæssige detaljer end de fleste andre kapitler, og den marginalt sprogligt kyndige vil skulle stå lidt på tæer for at være med. Kapitlet giver en god indføring i både produktive og receptive (perceptuelle, forståelsesmæssige) aspekter af børns tilegnelse af sproglyde, begyndende med de allertidligste perceptuelle udviklinger før og efter fødslen, og sluttende med fonologisk udvikling. Men sjovt nok smutter den receptive del i svinget i den indledende vigtige definition af fonetisk og fonologisk udvikling. Og et enkelt hickup mere skal lige nævnes. Der lydskrives konsekvent mellem skråstreger, så man må tro at der altid er tale om fonemskrift. Men der er tydeligvis nogle gange tale om fonetisk transskription. Et par andre steder kunne præcisionen i beskrivelsen måske også være bedre. Men generelt går kapitlet grundigt til værks, blandt andet med hvordan tosprogede lærer lidt anderledes. Og det er virkelig godt med øvelser, der lader læseren prøve at vurdere baggrunden for konkrete udtaleafvigelser.
Kapitel 3: Ordtilegnelse (Nielsen og Thomsen)
Dette kapitel understreger med eksempler fra forskningen hvordan børns tilegnelse af ord foregår i social interaktion. Eksemplerne er spændende og illustrative og til at forstå, også for den generelt interesserede læser. Der illustreres forskelle på ordforrådsbredde og -dybde, mønstre i ordforrådets udvikling, atypisk udvikling af ordforrådet, udvikling for tosprogede børn, samt hvordan man som forælder kan støtte barnets tilegnelse af ord.
Kapitel 7: To- og flersprogede børn (Jensen og Kjærbæk)
Kapitlet indleder med en god diskussion af hvad det overhovedet vil sige at være tosproget (det er ikke så enkelt), og hvilke kompetencer på hvert sprog man kan forvente at tosprogede har. Desuden defineres kernebegreber som simultant vs. sekventielt tosproget (to sprog på samme tid, eller først det ene, og så det andet), sproglig dominans, domæner (hvor og hvornår man bruger hvilket sprog) og kodeskift (når man bruger dele fra to sprog i en ytring). Der gives en god oversigt over hvordan tosprogedes sprogtilegnelse afviger inden for fonetik, ordforråd og grammatik, og hvilke fordele der kan være ved tosprogethed, ud over selvfølgelig det at kunne flere sprog. Afsnittet om vurdering af tosprogede børn virker mindre kvalificeret. Afsnittet begynder med sætningen: ”Når man vil vurdere et flersproget barns sproglige kompetencer, er det vigtigt at man gør sig klart hvad formålet med vurderingen er.” Denne udmærkede formaning er dog glemt to linjer senere, hvor det slås fast at ”Flersprogede børn udgør en så heterogen gruppe at det ikke giver mening at vurdere dem med standardiserede og normerede sprogtest.” En disclaimer: Kapitlet henviser slet skjult til de standardiserede og normerede tests som denne anmelder har været med til at udvikle, og som bruges i de fleste kommuner. Men som forfatterne rigtigt skriver, må man holde sig formålet for øje. Præmissen for afsnittet er at alle flersprogede har lave sprogscorer på andetsproget, og at man nødvendigvis må vurdere begge/alle sprog. Den præmis er forkert. Og hvis formålet er en første vurdering af om barnet har en god sprogudvikling, er det tilstrækkeligt at vurdere andetsproget, dansk, for de cirka 50% af flersprogede børn der scorer inden for normen for etsprogede børn. Det er kun for de cirka 50% der scorer lavt, at der kræves særlig tolkning af resultatet (som er nøje beskrevet i manualen til testene), for at undgå falsk positive. I tvivlstilfælde kan det være relevant at bruge de mere specialiserede materialer som der henvises til, men som kræver specialisthenvisning.
Kapitel 8: Børn der stammer (Damsbo).
Kapitlet om stammen beskriver i klart sprog hvad stammen er, med udgangspunkt i at stammen – som så mange andre fænomener – er svær at definere præcist. Det er var et særligt interessant kapitel at læse for denne anmelder, som ved selv at være stammer og have en datter der stammede som barn, anekdotisk kan underbygge evidensen for biologisk arvelighed. Kapitlet kommer omkring identifikation af stammen og hvad mennesker i barnets umiddelbare miljø kan gøre – og hvad man ikke bør gøre.
Bogens øvrige kapitler handler om grammatisk udvikling, kognitive og neurologiske aspekter af sprogtilegnelse, kommunikativ udvikling, børn med høretab, udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, sprogudvikling hos børn med autisme, sprogtestning samt sprogmiljø i dagtilbud.
Bogen anbefales til alle som er interesserede i anvendte tilgange til børns sprogudvikling. Den sælges til en vejledende udsalgspris på 399 kr.
, Børns sprogtilegnelse – sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år. Frydenlund, 2021.
Antal sider: 376. ISBN: 9788772163932
Anders Højen er fonetiker og specialist i børns sprogstilegnelse. Han er tilknyttet Lingvistik og TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.
