Algospeak – æsopisk sprog på sociale medier

I november 2023 excerperede jeg ordet algospeak til Dansk Sprognævns ordsamling. Algospeak er det nyeste skud på stammen, når det kommer til kodesprog på sociale medier. Men hvad er algospeak, og hvilken sproglig funktion udfylder det på sociale medier anno 2024?

I en artikel i Politiken fra den 25. november 2023 beskriver journalist Johanne Lerhard, hvordan pro-palæstinensiske aktivister bruger særlige koder til at dele deres budskaber på sociale medier (Lerhard, 2023). Denne slags kodesprog er nødvendigt, fordi flere brugere har oplevet, at deres opslag med ord som fx Palæstina og Gaza blev såkaldt shadowbanned: “Det betyder at deres opslag var blevet skjult af algoritmer og stemplet som potentielt imod de sociale mediers regler” (Lerhard, 2023).

For at omgå den automatiserede moderering af indhold bruger flere aktivister i dag bl.a. Pal3stina, og nogle bruger endda en vandmelon-emoji, som deler farver med det palæstinensiske flag (hvid, sort, grøn og rød), til at udtrykke deres støtte til palæstinenserne.

Denne form for kodesprog er dog ikke opstået med den for nyligt opblussede Israel-Palæstina-konflikt. Faktisk er kodesprog på internettet slet ikke nyt; det er blevet brugt lige så længe almindelige mennesker har kunnet tilgå World Wide Web. Algospeak er dog et symptom på en helt specifik teknologisk udvikling: den algoritmestyrede moderering af sociale medier.

LEET- og chatsprog

Sprogforskere har dedikeret mange hyldemeter til chatsprog gennem tiden. I 00’erne fyldte forkortelser meget i sms-sproget (Rathje, 2017), delvist betinget af datidens T9-tastatur (tastatur med 9 taster, som kræver at man trykker flere gange på hver tast for at vælge et bestemt bogstav) og begrænsninger på antal tegn i sms’er, som især lagde op til at man som bruger dannede forkortelser (som fx lol, 2tal og 4ever). Sms-sprogets primære formål var ikke at skjule en mening fra andre, selvom udtrykkene naturligvis også blev brugt som identitetsmarkører og til at skelne de indviede fra de uindviede (Rathje, 2017). Det såkaldte LEET-sprog er derimod et mere entydigt eksempel på et slags kodesprog. I LEET-sprog (også kaldet 1337) bruges tal i stedet for bogstaver, fx kan ”3r d3t 1kk3 b4r3 s3j7?” oversættes til ”er det ikke bare sejt?” (Rotne, 2009). Ligesom det er tilfældet med algospeak, blev LEET-sprog også brugt til at undgå blokeringer for brud på retningslinjerne på forskellige internetsider. En væsentlig forskel er dog, at mens LEET-sprog blev brugt til at snyde menneskelige administratorer og moderatorer, bruges algospeak i forsøget på at snyde algoritmestyrede modereringsystemer, der er i stand til at trawle enorme mængder data igennem i et tempo, som menneskelige moderatorer ikke har været i stand til.

Den almægtige algoritme

Siden TikToks lancering i 2018, er antallet af brugere på appen steget eksponentielt. I første kvartal af 2023 havde TikTok, ifølge deres egen udmelding, over én milliard brugere i over 150 lande (Tranberg, 2023).

Appen revolutionerede SoMe-scenen ved udelukkende at fokusere på de såkaldte short form videos, og andre SoMe-giganter fulgte snart efter. YouTube, Facebook og Instagram har i de senere år lanceret funktioner på deres sider, der ligeledes fokuserer på korte videoer.

TikTok introducerede dog også en anden funktion, som viste sig at ændre sociale mediers udformning markant i de følgende år. Den såkaldte For You-Page (forkortes ofte FYP) er kernen i TikToks distribution af indhold. Her mødes brugeren af en uendelig strøm af indhold, som gennem algoritmer er skræddersyet til den enkelte brugers interesser. TikTok lægger altså ikke op til, at brugeren aktivt skal fremsøge indhold, men i stedet udvælger TikToks bagvedliggende algoritme, hvad brugeren skal se (Lorenz, 2022).

416133115 738531805041313 6216453042516200227 n — Opslag i Retskrivningsordbogen: algoritme

Ligesom det er tilfældet med short form videos, har andre SoMe-giganter også taget denne udvikling til sig. Man kan nu finde pendanter til TikToks For You-Page med videoindhold på både Facebook, YouTube, Instagram og Snapchat.

Bevægelsen fra den bruger-initierede søgning efter indhold over imod den automatiserede distribution af indhold har bl.a. betydet, at de sociale mediers bagvedliggende algoritmer er mere magtfulde nu end nogensinde før. Samtidig betyder den enorme mængde af indhold, som hvert sekund publiceres på sociale medier, at behovet for automatiseret moderering stiger.

TikTok er før blevet kritiseret for mangelfuld moderering af indhold, bl.a. af forældre, der er bekymrede for, hvilket indhold deres børn kan risikere at støde på i appen (Bjerge, u.d.). TikTok har tilsyneladende imødekommet denne kritik ved at forøge tilstedeværelsen af automatiserede modereringssystemer på deres platform.

Kombinationen af FYP-formatet og det øgede fokus på indholdsmoderering har store konsekvenser for sproget på sociale medier, og man ser flere og flere brugere ty til æsopiske sprogbrugsprincipper for at undgå den almægtige algoritmes fordømmelse (Lorenz, 2022).

Æsopisk sprog

Udtrykket aesopian language blev første gang brugt af den russiske forfatter Mikhail Saltykov-Shchedrin til at beskrive en særlig skrivestil, som han benyttede til at skjule hård kritik af det russiske tsardømme i tilsyneladende uskyldige fortællinger – og på den måde undslippe den strenge censur. Udtrykket er en reference til den græske fabelskriver Æsop (lex.dk).

Merriam-Webster definerer adjektivet aesopian på følgende måde: “conveying an innocent meaning to an outsider but a hidden meaning to a member of a conspiracy or underground movement.” (Merriam-Webster, u.d.). Med denne definition in mente er det ikke svært at se koblingen til fænomenet algospeak:

“Algospeak refers to code words or turns of phrase users have adopted in an effort to create a brand-safe lexicon that will avoid getting their posts removed or down-ranked by content moderation systems.” (Lorenz, 2022).

TikTok og andre sociale medier er berygtet for deres uigennemsigtige moderering af indhold, og det er derfor ikke altid åbenlyst for brugerne, hvilke ord og udtryk, der kan resultere i en mindre favorabel distribution, eller måske endda en blokering. Det er dog typisk indhold om politik, sex, vold, krig og diskrimination af minoriteter, som bliver fanget af algoritmerne.

Mascara, majskolber og camping

Den strenge algoritmestyrede moderering af indhold på sociale medier betyder, at brugere, der gerne vil diskutere emner som fx sex og politik, er tvunget til konstant at opfinde kreative koder og omskrivninger for at undgå shadowbanning eller downranking – og det er denne proces, der nu kaldes algospeak (forkortelse af algorithm speak).

Brugerne benytter sig af forskellige metoder til at undgå algoritmens bevågenhed. Nogle bruger eufemismer, som kan være mere eller mindre gennemskuelige:

camping (abort)
unalive (drab/mord/død)
accountant (sexarbejder)

Andre bruger ord der har en vis fonetisk lighed med det ord, som de søger at undgå:

panini (pandemi)
leg booty (LGBTQ+)
schmex / seggs (sex)

Emojis bruges også til at omgå moderering:

vandmelonemoji (Palæstina)
majskolbeemoji (porno eller sexarbejde)
dødningehoved (død)

Endeligt bruges også forkortelser:

s.a. (sexual assault)
s.v. (sexual violence)
s.w. (sex worker)

(Lorenz, 2022)

Algospeak findes altså i mange former og med flere forskellige relationer mellem udtryk og emne. Indimellem sker der også en omskrivning af ét algospeak-udtryk til et nyt. Det er blandt andet tilfældet med udtrykket corn, som til at starte med blev brugt til at henvise til porn via de to ords fonetiske lighed. Senere er majskolbeemojien dog blevet populær som en erstatning for selve ordet corn, og på den måde kan én omskrivning omskrives på ny.

Som nævnt tidligere er det ikke nyt, at brugere på sociale medier bruger kodet sprog, men hastigheden, hvormed disse udtryk opfindes, populariseres og forældes, er ikke set før. Brugernes evindelige forsøg på at undgå censur og moderering har karakter af en omgang ‘katten efter musen’. Når algospeak-udtryk bliver populære, risikerer brugerne at TikTok omstiller deres algoritme til også at gå efter det kodede ord eller symbol. Derfor pågår der en konstant produktion af nye algospeak-udtryk, som SoMe-brugerne efter bedste evne må forsøge at holde sig opdaterede på.

Man kan da også hurtigt komme galt afsted, hvis man som SoMe-bruger ikke holder sig opdateret på de nyeste algospeak-udtryk. Det skete for influenceren Julia Fox, da hun kom for skade at gøre grin med en TikTok-bruger, der talte om sin oplevelse med ’mascara’. Fox var tydeligvis ikke klar over at mascara er et algospeak-udtryk, der henviser til seksuel vold, og hun måtte senere undskylde offentligt (Di Placido, 2023).

Når oprøret bliver mainstream

Som det ofte er tilfældet med fænomener, som særligt angår unge, er virksomheder hurtige til at forsøge at kapitalisere på de nyeste trends. Hvad der først blev brugt af sexarbejdere til at kommunikere og interagere via sociale medier, er nu blevet så mainstream, at musikstreamingtjenesten Spotify bruger det til at promovere deres playlister med overskriften: “it’s [majskolbe] og en hel del mere” (Spotify, 2024).

Algospeak1 — Screenshot af Spotify, 09.01.2024

Præcist hvilket udsagn Spotify ønsker at kommunikere, kan virke uklart, men valget af et algospeak-symbol er utvivlsomt et forsøg på at appellere til en ung og SoMe-ferm målgruppe.

Denne brug står dog i meget stærk kontrast til algospeaks oprindelige funktion og formål; nemlig et sprogligt oprør mod techgiganternes censurering af visse emner. Nu er det i stedet én af techgiganterne, der bruger et algospeak-udtryk som markedsføring – og så er algospeak i sandhed blevet mainstream.

Algospeak nu og i fremtiden

Algospeak er langt fra den første variant af kodet sprog på internettet, men sproget er et symptom på en nyere udvikling på sociale medier, som både er teknologisk og politisk betinget. Moderering og censurering af indhold fylder mere nu, end det nogensinde har gjort før, og med den primært algoritmestyrede distribution af indhold er behovet for at behage de sociale mediers bagvedliggende algoritmer større nu end tidligere. Derudover opfindes, deles og forældes algospeak-udtryk hurtigere, end vi har set i tidligere typer af internet-kodesprog, netop, fordi hastigheden hvormed de automatiserede modereringssystemer opdager betydningen af udtrykkene, konstant øges. Algospeak er altså et enormt produktivt SoMe-sprog, som vi sandsynligvis kan forvente os meget mere af i de kommende år.

Referencer

Bjerge, R. (u.d.). Kontroversiel og vanvittigt populær: TikTok slår alle rekorder. dr.dk. Hentet 15. januar 2024 fra https://www.dr.dk/kultur/webfeature/tiktok

Di Placido, D. (2023, 27. januar). Julia Fox Apologizes after Misinterpreting TikTok’s Secret Meaning Of ‘Mascara’. Forbes. Hentet fra https://www.forbes.com/sites/danidiplacido/2023/01/27/julia-fox-apologizes-after-misinterpreting-tiktoks-secret-meaning-to-mascara/

Due, B. (2009, 2. februar). Æsop. lex.dk. Hentet 15. januar 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/%C3%86sop

Lerhard, J. (2023, 23. november). Oprøret er kun et par klik væk. Politiken. Hentet fra https://politiken.dk/viden/Tech/art9630983/Opr%C3%B8ret-er-kun-et-par-klik-v%C3%A6k.-Men-er-det-bare-doven-aktivisme-at-ville-redde-verden-med-sin-telefon

Lorenz, T. (2022, 8. april). Internet ‘algospeak’ is changing our language in real time, from ‘nip nops’ to ‘le dollar bean’. Washington Post. Hentet fra https://www.washingtonpost.com/technology/2022/04/08/algospeak-tiktok-le-dollar-bean/

Merriam-Webster. (u.d.). Aesopian. Hentet 15. januar 2024 fra https://www.merriam-webster.com/dictionary/Aesopian

Rathje, M. (2017, 22. maj). Forkortelserne lever i teenageland – er du ‘E9’? Politiken. Hentet fra https://politiken.dk/kultur/art5960720/Forkortelserne-lever-i-teenageland-er-du-E9

Rotne, L. (2009, juni). LEET/1337, reverse eller popsprog. Nyt fra Sprognævnet. Hentet fra https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/juni-2009-pdf.pdf

Tranberg, P. (2023, 25. september). TikTok. Den Store Danske. Hentet 15. januar 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/TikTok

Johanne Niclasen Mortensen er cand.mag. i dansk og videnskabelig kommunikationskoordinator ved Dansk Sprognævn. Hun interesserer sig særligt for sprog på sociale medier og har tidligere beskæftiget sig med memes på TikTok.