Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der talte til det generelle publikum. Formidlingsniveauet var næsten uden undtagelse højt, og det gælder også Mads Jonathan Pedersen, der arbejder for Ordbog over det Danske Tegnsprog. Han er lingvistikstuderende fra Københavns Universitet. Snart kan i læse på Lingoblog om andre begivenheder på Sprogense.

Han fortalte først om myter om tegnsprog: Nej, tegnsprog er ikke bare imitationer for hvordan tingene eller handlinger ser ud: der er også tegn for ”kærlighed”, ”enhjørning” eller ”i går”.  Nej, dansk tegnsprog er ikke bare dansk med hænderne. Strukturen er helt anderledes. Nej, dansk tegnsprog er ikke håndalfabetet. Nej, tegnsprog er ikke universelle, de er lige så diverse som talesprog, både deres ordforråd og deres grammatiske systemer. Mads Jonathan Pedersen er fascineret af sit modersmål, dansk tegnsprog, og alle de andre tegnsprog i verden.

Trykte og digitale ordbøger

Der er produceret en del trykte ordbøger over dansk tegnsprog, den tidligste fra 1800-tallet, og den nyeste er fra 1979, hvis jeg husker det rigtigt. De ældste ordbøger viste tegninger med pile, som angiver, hvordan man bevæger hænderne med danske betydninger. De nyeste bøger brugte fotos.

Men nu er der internet, og der kan man faktisk nemt vise korte film, så man kan se, hvordan hænderne bevæger sig, og hvordan ansigtsudtryk er, og hvordan talerens hoved orienterer sig. Det er et stort fremskridt.

Med hensyn til skriftsprog, så har man et alfabet med bogstaver i en bestemt rækkefølge, så man kan sortere ordene. Men hvordan gør man det med tegnsprog? Det skriver jeg om om lidt, men først skal jeg sige noget om ordbogen og om tegnsprog.

Ord og betydninger

Dem, der laver ordbogen over dansk tegnsprog har besluttet ikke at tage udgangspunkt i det danske sprog men i tegnsprog. Man giver danske oversættelser for tegn. Som alle ved, er der ikke altid et-ords oversættelser muligt mellem sprog. Hvordan oversætter man fx dansk ”hygge” til fransk? Hvordan oversætter man ”Kummerspeck” fra tysk til dansk? Man kan godt omskrive det: det er fedtet på ens krop som vokser, når man spiser meget, fordi man er bekymret eller frustreret (”Kummer” er ”bekymring”, og Speck er bedst oversat med ”fedme”). Man kan give en oversættelse, men der er ikke nogen én-til-én oversættelse muligt for dette ord til dansk. Og hvad med at oversætte dansk ”træ” til engelsk? Det kan være materialet, men så kan man oversætte det både til ”wood”, og det kan også være flora, så er det ”tree”. Lægfolk tror sommetider, at andre sprog er fattige, når der ikke er et ord for noget, man har et ord for i modersmålet, men det gælder begge veje.

Foredragsholder gav nogle eksempler om homonymer på tegnsprog, dvs. ord der har nøjagtigt den samme form men forskellige betydninger. Som i fx dansk ”lammet” som kan være både en tilstand eller et dyr. Eller på engelsk kan man gø, som er ”bark”, og det yderste af en træstamme eller gren hedder også ”bark”. Det har man så også på tegnsprog men med andre betydninger, selvfølgelig.

Men hvordan laver man en ordbog fra tegnsprog til dansk? Man kan jo ikke bruge alfabetet, som man kan bruge med sproglyd. De har gjort det på en ingeniøs men også enkel måde. Sproglyd artikuleres på forskellige måder, fx lydene /b m p/ laves alle sammen med læberne, de er læbelyd. Andre lyd laves med fx tænder eller ganen i samarbejde med tungen. Det kalder man så artikulationssteder og artikulationsmåder. De samme principper kan man bruge til tegn.

Tegn og artikulation

Tegn i tegnsprog kan man også reducere til artikulationssteder og artikulationsmåder. I tegnsprog har man håndform, fx en hånd med en udstrakt pegefinder.

Man har orientering: denne hånd/finger peger opad eller til venstre. Og der er bevægelse, fx op og ned. Og det er også vigtigt hvor på kroppen, man bruger hænderne. Til sidst er der også ansigtet, som bidrager til tegnets betydning. Og i den digitale tegnsprogsordbog på tegnsprog.dk kan man så finde tegn. Man finder dem ved først at finde håndform og derefter de andre ting. Det er en slags alfabetisk rækkefølge, men baseret på dele af tegn og ikke på dele af ord som i skrift. Ligesom man i talesprog nogle gange hører et nyt ord – også som voksen – så sker det også i tegnsprog, at man bliver konfronteret med et ukendt ord. Så kan man finde ordet i ordbogen med at begynde med håndform, og så artikulationssted (hvor på kroppen) osv., og til sidst finder man betydningen. Også godt for dem der er i gang med at lære dansk tegnsprog. Smart.

Slut

Det var et meget interessant oplæg af Mads Jonathan Pedersen med udmærket tolkning fra tegnsprog til dansk af to tolke. Vi ser frem til et oplæg om tegnsprog næste år også, og selvfølgelig igen en Sprogense Festival.

Andre indlæg om tegnsprog på Lingoblog:

Tegnsprog, sproglyd, lyd og larm i ny Oscar-vindende film om lyden af metal

Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen i Aarhus nedlægges.

Det Tegner Godt! Myter om tegnsprog

Navnetegn i dansk tegnsprog

Peter Bakker lærte lidt nederlandsk tegnsprog som voksen, da der var døve i svigerfamilien, og også fordi det var en intellektuel udfordring og en spirituel berigelse for en lingvist. I nogle år organiserede han sommerskoler i døvestudier ved Aarhus Universitet, hvor han er ansat som lektor. Han har vundet tre priser i sit liv: som teenager vandt han en bog i en fotokonkurrence, i 2020 fik han trofæet som verdensmester i ”whistle wrestling” og i 2017 fik han årets Viggo for ”særlig indsats for at forbedre døves vilkår i samfundet”.

Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog Snart bliver det obligatorisk at prædike på dansk Navnetegn i dansk tegnsprog Tegnsprog, sproglyd, lyd og larm i ny Oscar-vindende film om lyden af metal Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion