Nytårstaler, nytårsforsætter og tanker om fortid og fremtid er over alt i disse dage, også her på Lingoblog. Her deler tidligere formand for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, sine refleksioner over sprogets 2019. Lingoblog ønsker alle læsere et rigtig godt nytår!
Grøn energi driver kunstig intelligens
Årets sproglige højdepunkt var den politiske erkendelse af at den vedvarende energi, der driver kunstig intelligens og maskinlæring, er ord. Vil vi have mere digitalisering, mere automatisering, flere robotter og chatbotter på dansk, skal maskinerne fodres med ord. Gode danske ord.
De terminologi- og begrebssystemer, vi blev undervist i på 1970’ernes handelshøjskole, er i dag bæredygtigt brændstof i kunstig intelligens, og termer bliver i dag brugt flittigt i forbindelse med søgemaskineoptimering, SEO. Erkendelsen blev udmøntet politisk i en national strategi for kunstig intelligens. Folketinget afsatte 30 millioner kroner over de næste fire år til at etablere det, der kaldes en fælles dansk sprogressource. Den danske sprogressource skal puste liv i virksomheders og myndigheders brug af kunstig intelligens.
”En åben sprogressource af høj kvalitet vil være til stor gavn for både offentlige myndigheder, private virksomheder og forskere. Både i den offentlige og private sektor er man så småt ved at tage kunstig intelligens til sig, og vi møder ofte sprogteknologi i hverdagen, fx når stoppesteder læses op i bussen, eller når vi chatter med virtuelle medarbejdere hos kommunen eller forsikringsselskabet. Men det er nødvendigt at styrke kvaliteten af de dansksprogede data, så vi i endnu højere grad kan drage fordel af teknologien i vores hverdag”, sagde daværende innovationsminister Sophie Løhde.
Umiddelbart efter lanceringen af den nationale strategi for kunstig intelligens, blev Sprogteknologiudvalgets rapport ”Dansk Sprogteknologi i verdensklasse” offentliggjort. Udvalget skrev:
”Meldingen fra alle sider er meget klar: Udvikling af chatrobotter, taleassistenter, tekstanalysesystemer, automatisk oversættelse mm. med høj sproglig kvalitet for dansk er en enorm udfordring for de globale og lokale AI-virksomheder. De investeringer som skal til, er for høje, og det modvirker udviklingen af nye AI-produkter i et sundt og konkurrencedygtigt marked.”
Arbejdet er nu i gang. Alexandra Instituttet har indgået samarbejde med DR og Infomedia om udvikling af god dansk sprogteknologi og computere, der kan tale dansk, og den nystiftede Foreningen lex.dk har til formål at etablere og drive en frit tilgængelig dansksproget digital platform for autoritativ viden til brug for folkeoplysning overfor det danske samfund, herunder folkeskoler, gymnasier, universiteter, læreanstalter, biblioteker m.v.
Sprogdagen 2019 havde netop det digitale sprog som tema. Se en video her fra dagen med Peter Juel Henrichsen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn:
Augmented Writing
Augmented Writing kommer til at ændre vores måde at tænke på, skrive på og analysere tekster på. Henrik Køhler Simonsen definerer Augmented Writing sådan:
”Augmented Writing er et AI-baseret værktøj, der med eller uden hjælp fra et menneske på forskellige niveauer hjælper tekstproducenter med at producere, revidere, analysere eller oversætte tekster, og som automatisk kontrollerer grammatisk, syntaktisk og stilistisk korrekthed og/eller som foreslår forskellige typer forbedringer.”
Hvor maskinoversættelse og oversættelseshukommelser har kunnet genskabe en tekst på ét sprog på et andet sprog, kan Augmented Writing baseret på kunstig intelligens skrive teksten selv. Prøv for eksempel Essaybot. Snart kan vi overlade både produktion af tekst og tale til maskinerne. Indtil da må vi skrive og tale selv.
Fik du sagt det, du ville?
Med slet skjult reference til Kim Larsen kørte Københavns Kommune og Det Nationale Sorgcenter en stor posterkampagne i København: ”Fik du sagt det, du ville?” Kampagnen havde fokus på samtaler om død og sorg, men det er jo altid vigtigt, at vi får sagt det, vi vil. Vi har ytringsfrihed i Danmark. Straffelovens blasfemiparagraf er blevet afskaffet, hvilket giver yderligere rum til ytringer. Og det er sikret i Grundloven og af uafhængige domstole, at vi kan ytre vores tanker. Det kan man langt fra tage for givet i mange andre lande. Teksten til nedenstående billede lyder:
“The artist Ramón Esono Ebalé was arrested on false charges in Equatorial Guinea in 2017. The case against him was related to his criticisms of the Equatorial Guinean government. Thanks to an international campaign he is now free and creating art such as this image, which he drew for PEN International.”
Grundlovens §77 bestemmer:
”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”
Alligevel er det, som det er blevet lidt sværere at få sagt det, man gerne vil sige. Naturligvis har det altid haft konsekvenser at sige sin mening. Vi kender alle til at have fortrudt noget vi har sagt til en ven eller en kæreste.
Identitetspolitik
Markant identitetspolitik har nu gjort identiteter ukrænkelige. Skuespillere må helst ikke spille identiteter, de ikke er. Man må ikke klæde sig ud som en identitet, man ikke er. Og den danske sang må ikke længere være en ung blond pige. Køn i sproget er blevet helt centralt. En formulering i Politiken har skabt debat i medierne:
”Hun vimser småneurotisk rundt i vanlig værtindestil”, hvor vimse er blevet udlagt sexistisk. Jeg kender mest vims fra Walt Disneys Fætter Vims. Han var så langt fra sexisme, som man kan komme. Ordbogsopslag peger heller ikke i retning af kønnede konnotationer.
Ordnet.dk om vims: forvirring, ustadig person, rask bevægelse; ”Jeg ska’ ikke la’ mig opholde der henne – i en Vims har d’Herrer mig igen.” ”Han havde saadan et lille morsomt Vims”, om hvad der bevæger sig eller bevæges rask, vims, væver (og rastløs, ustadig) person.
Ordnet.dk om vimse: bevæge sig livligt og foretagsomt omkring især om lille person eller lille dyr, færdes, trisse rundt, tulle rundt. ”Hun vimsede rundt. Ud i køkkenet og ind igen. Hen og flytte potteplanterne i vindueskarmen.”
Sproget.dk om vimse: vimse omkring, vimse rundt. bevæge sig livligt og foretagsomt omkring, især om lille person eller lille dyr, hurtig og adræt i sine bevægelser
Måske er det snarere konteksten end ordet i sig selv, der har været sexistisk. Ord tager toning af konteksten.
Men der er også substantielle strukturelle ændringer på vej i sproget, baseret på konkrete, sociale forandringsprocesser og vores opfattelse af køn.
Køn i sprog og køn i oversættelse
I september måned lavede jeg sammen med en gruppe kolleger Hieronymusdagen, der som tema havde Kvinder (og køn) i oversættelse. Hieronymus er skytshelgen for oversættere, bibeloversætter, og mand. Tilfældigvis havde kunstneren Morten Schelde lavet en kvindelig version af Hieronymus, som vi fik tilladelse til at bruge som plakat.
Debatten på dagen viste, at køn spiller en helt central rolle i forbindelse med oversættelse. Det gør det også i forbindelse med identitet, hvad en temadebat i Uniavisen i september måned illustrerer. Ord, der går igen i temaet, er kønsneutralt, kønsdiversitet, nonbinær transperson, ciskønnet, transkønnet, at blive fejlkønnet. Mille Mortensen bliver interviewet til avisen og siger blandt andet:
”Sproget er jo meget kønnet i en binær forståelse. Vi siger hele tiden han og hun. Det må da være en af de situationer, hvor de i den grad har følt sig stødt, og det kan jeg virkelig godt forstå”.
Levi Bøgh Stray siger blandt andet om tiltaleformer:
”Jeg bruger de og dem som tredjepersons ental, selv om vi er vant til at opfatte ordene som flertalsformer. Skal man beskrive mig, skal adjektivet også i ental. Så bliver det ”de er sjov” og ikke ”de er sjove””.
Og Atlas Fruergård Poulsen siger til Uniavisen:
”Den forvirring, eller apati, som jeg føler, når nogen kalder mig dreng eller siger han om mig, bliver kaldt kønsdysfori.”
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har lavet en ordbog om køn og kønsudtryk. Og tak for det. Jeg har hele tiden haft på fornemmelsen, at jeg er ciskønnet. Nu har jeg slået op, hvad det betyder.
Fake News
”Man skal ikke tro på alt hvad der står i avisen”. ”Man skal høre meget før ørerne falder af.” Det lærer man fra barnsben, men med internettet og de sociale medier er det blevet mere aktuelt end nogensinde. Ekkokamre bekræfter den opfattelse, man har i forvejen, og trolde og også rigtige mennesker producerer propaganda og løgne, der i løbet af kort tid spreder sig på nettet og i andre medier. Hvad skal man tro?
Derfor er det så vigtigt, at der bliver opbygget en dansksproget digital platform for autoritativ viden, og en dansk digital infrastruktur. Også private virksomheder tilbyder sig som sandhedsvidne. Mandag Morgen Danmark har lanceret initiativet TjekDet. Om sig selv skriver de:
”Alle kan komme til orde, og især på de sociale medier lever “det frie ord” i bedste velgående. Er internettets dominerende position en udvidelse af demokratiet og en demokratisering af ytringsfriheden, eller er vi snarere trådt ind i en tid, hvor det er muligt for den enkelte at konstruere sandheden?
Er den politiske udvikling blevet et eldorado for manipulation, fordrejning og misbrug af fakta, hvis det lige passer bedre ind i en argumentation eller kan bruges i en politisk kamp? Er nuancerne forsvundet i jagten på at fange en modstander på det forkerte ben?”
Men også de selvsamme tech-giganter, der med deres algoritmer og sociale medier er med til at skabe problemerne, tilbyder via filtrering og sortering at løse dem. Hvilke algoritmer skal man fæste lid til: De private tech-giganter, de offentlige systemer, eller de algoritmer, man har inde i sit hoved? Det er en refleksion værd på tærsklen til et nyt år.
Grænser for ytringer
Der er naturligvis grænser for, hvad man lovligt kan sige. Det er reguleret i Straffelovens §267 og 268:
”Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog § 268. §268: Den straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis
1) en alvorlig beskyldning er usand eller
2) en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.”
Mit nytårsforsæt
I 2020 vil jeg bestræbe mig på ikke at gøre noget forkert. Jeg vil også bestræbe mig på ikke at sige og skrive noget forkert eller noget, der krænker nogen. Faktisk vil jeg gerne være en ny, forbedret version af mig selv. Derfor har jeg allerede registreret mig her, og det kan du også gøre:
Unlock Your Infinite Potential
“Get deeply personalized guidance and meditate with Deepak, anywhere, at any time. Discover tools to find the answers to your innermost questions from your Higher Self! Become who you were always meant to be!”
Godt nytår! Og husk at få sagt det, du vil!
Jørgen Christian Wind Nielsen er cand.interpret., translatør og tolk i spansk fra Handelshøjskolen i København 1982. I 2004 en mastergrad i computermedieret kommunikation fra Roskilde Universitet. Siden 1983 ansat i Erhvervssprogligt Forbund/Forbundet Kommunikation og Sprog. Har også arbejdet for Translatørforeningen. Medlem i Dansk Sprognævns repræsentantskab i otte år. Tidligere formand for Modersmål-Selskabet. Aktiv i FIT, International Federation of Translators. Politisk aktiv i forbindelse med sprog, kultur og kommunikation.
—
Læs mere om Dansk sprogteknologi i verdensklasse på forfatterens egen hjemmeside.
Nordiske nabosprog 
Sproglig analyse kan forudsige depression 
For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere. 
Partinavnet ”Moderaterne” – grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet – eller blot endnu et upåfaldende partinavn? 
Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance Corona mig her, corona mig der – et sprogligt tilbageblik på 2020