Sissel-Jo Gazan er født og opvokset i Aarhus. Hun bor nu i Berlin. Og hun skriver spændende bøger.

I min ungdom studerede jeg litteratur (og sprog) og siden det ikke længere var forpligtet at læse fiktion, har jeg sjældent læst litteratur, eller spændende bøger. Kun spændende bøger om sprog. Og hvis jeg læser fiktion, så skal det handle om sprog eller lingvistik. Ja, det er nørdet, jeg indrømmer det.

Nu troede jeg at jeg læste denne bog fordi den handler om Aarhus Midtby, og om graffiti, og det handler om gader som jeg færdes i næsten til dagligt: Hjelmensgade, Åboulevarden, Kaserneboulevarden, Grønnegade, Mejlgade, Mindegade, Snevringen, Sjællandsgade. Det er nemlig der at en stor del af bogen foregår. Selv min egen bolig nævnes i bogen.

Den handler om graffiti-malere i Aarhus i 1980erne. Og det er utroligt sjovt at følge en gruppe unge gade-kunstner gennem Aarhus by.

Der var flere i mine omgivelser der havde læst bogen, også Københavnere der ikke kender Aarhus og byens gader. Alligevel synes de alle godt om bogen. Kun én person jeg kender, som engang har læst litteraturhistorie og som bor tæt på Sankt Olufs Gade og Snevringen. Han syntes sprogbrugen var for almindelig. Men denne person er selv ualmindelig. Og det er ment positivt.

Ja, sprogbrugen er sober og nøgtern. Bogen er ikke skrevet fordi sætninger skal være nydelige og smukke, men det handler om historien. Hvis noget er dårligt skrevet eller uforståeligt eller uklart, eller dårligt oversat, læser jeg det ikke. Det er historien der tæller. Historien er spændende, og ordvalget er klart.

Bogen handler om en teenagerpige i Aarhus som bliver fascineret af graffiti, og som selv begynder med det allerede som ung. Som voksen blev hun forsker-arkivar på Kasernebygningerne på Aarhus Universitet, hvor hun har en graffiti-arkiv. Hun er især interesseret i en ukendt kunstner, lidt som Banksy: politisk graffiti, og ingen ved hvem der skjuler sig bag navnet. Og i sit liv har hun en mor og bedstemor, men ingen far eller bedstefar – eller har hun måske tre af slagsen? Det går som en rød tråd gennem bogen hvem hendes far kunne være.

Og hvor står personer i bogen politisk? Undervejs i bogen møder man konservativ ungdom, en tyrkisk pigegruppe, politibetjente der er utro, dræbte børn, perlekunstnere, nazister, anarkister, terrorister, forrædere, homoseksuelle fædre, kollektiver, mykologer, glemte eller skjulte familiemedlemmer, indoktrinerede unge, ekstremister til venstre og til højre, og folk på flugt. Og hovedpersonen rejser til forskellige lande. Størstedelen af bogen foregår i Aarhus, men hovedpersonen Rosa rejser også til London, Valparaiso i Chile, Paris, Berlin og også New York fylder en del.

Hvad kan man sige om sproget, udover at det er klart og sobert? Der er flere sprog der bruges. I bogen findes der citater på engelsk, lidt tysk, lidt mere tyrkisk. Den aarhusianske pigegadekunstgruppe der spiller en betydelig rolle i bogen havde et tyrkisk navn. Den mysteriøse graffitikunstner Blækhat var i stand til at lave graffiti i mange forskellige lande (det er ikke klart hvordan Blækhat bare kunne rejse gennem kloden hvis han ikke vil sælge sit værk, ligesom Banksy, i øvrigt). Den ukendte kunstner underskrev altid værker med samme typografi, men altid på det lokale sprog, en oversættelse af ”blækhat” på russisk, tysk, finsk, tyrkisk, fransk, islandsk, koreansk. På denne måde vil sprognørder være glade. Hvis det er nok sprognørdet, så retfærdiggør det en anmeldelse på Lingoblog. Og det er hermed gjort.

Hvad hedder en blækhat på andre sprog? Engelsk ink cap, tysk Tintling, islandsk Slötblekíll russisk Чернильный гриб, tyrkisk Söbelem, fransk coprin noir d’encre), nederlandsk inktzwam, latin Coprinus comatus.

Blækhat af Sissel-Jo Gazan.

Forlag: Lindhardt og Ringhof.dk.

Til sidst en gåde.

Jeg købte mit eksemplar af bogen i et antikvariat i Aarhus, kælderantikvariatet. Og der er nogle notater i bogen.

Foran i bogen står der med blyant:

Osama                         162, 227

62 mill!                        226

45 mill!                        226

650.000 Irakerne        393

Hvad kunne det betyde?

Peter Bakker er lingvist ved Aarhus Universitet. Han har faktisk skrevet noget engang med blæk fra en blækhat. Det virker. I sin fritid registrerer han ikke graffiti og gadekunst, som Rosa plejede at gøre i bogen Blækhat, men han har fotograferet mere end tusind efterladte gademadrasser i mere end 150 aarhusianske gader. Følg ham på Instagram: mattresses_of_aarhus. Han kan også give guidede Blækhat ture gennem Aarhus.

Grammatiske termer – en historie om at slå op med teknologi men forelske sig i sprogverdenens Hollywoodstjerner Sydslesvigdansk: Sprogforvirring eller sprog med system? Nationalitet og sprog på varietéscenen Nationalistisk Pseudolingvistik: Hvordan sprog sammenligning kan bruges i moderne mytedannelse Hvor kommer du egentlig fra?: At leve og skrive på to sprog Papiamentu: en ny beskrivelse af et ungt sprog