Her er et spørgsmål om sprog: Hvor mange ord for sne findes der på grønlandsk?
Du har muligvis hørt flere forskellige svar på dette spørgsmål, men næppe dét, som jeg har i sinde at argumentere for her: Grønlandsk har ingen ord for sne.
Det lyder måske sært, og det er ganske rigtigt også en løs fortolkning af sandheden. Der er ret meget sne i Grønland, og det ville være lidt af en lingvistisk sensation, hvis de sprog, der udvikler sig i sådanne omgivelser, ikke havde måder at udtrykke sig om de bløde driver af frossent nedbør. Når jeg påstår, at grønlandsk ikke har et ord for sne, er det i virkeligheden, fordi sproget slet ikke har ord i den samme forstand, som vi kender fra dansk og engelsk.
Til at starte med bør det nævnes, at det kan diskuteres (og bliver diskuteret!), hvorvidt grønlandsk overhovedet er ét enkelt sprog. Det, man typisk kalder grønlandsk, kan opdeles i de to hoveddialekter øst-og vestgrønlandsk. De to varianter er nært beslægtede, men dog forskellige nok til i mange sammenhænge at kunne anses som forskellige sprog. Udover disse to varianter findes der også flere mindre udbredte dialekter i Grønland. Når jeg i denne tekst udtaler mig om ‘grønlandsk’, er det for at sige noget, der gælder begge hovedvarianter.
Grønlandsk er et såkaldt syntetisk sprog. Det vil sige, at de fleste ord er sammensat af en lang række betydningsbærende enheder, såkaldte morfemer. Der er mange sprog, der fungerer på den måde – for eksempel finsk, arabisk og mange nordamerikanske sprog. Sammenlignet med disse er dansk et relativt analytisk sprog – altså et sprog, hvor mange ord består af én enkelt, betydningsbærende del. Dansk er dog ikke det allermest analytiske sprog, der findes; i virkeligheden ligger vi et sted lige på den analytiske side af midten, eftersom vi stadig har masser af sammensatte ord og bøjninger, hvor vi skaber ét ord ud af en række morfemer.
Sammenlignet med grønlandsk har de sammensatte ord på dansk dog intet at skulle have sagt – se selv det følgende eksempel fra Mikkel Wallentins bog Sprog (en del af AU’s bogserie Tænkepauser): Det grønlandske ‘ord’ Illorsuatsiaasimassaaq ville på dansk kunne oversættes til den ikke mindre end otte ord lange sætning “Det må have været et ret stort hus”.
Eksemplet viser, at et ord på et syntetisk sprog ikke nødvendigvis svarer direkte til et ord på et mere analytisk sprog. Hvor ét ord på dansk typisk anses for at dække over ét koncept – én person, én genstand, én handling eller lignende – kan man med ét enkelt grønlandsk ord udtrykke komplekse meninger, som ville kræve en hel sætning, hvis en dansktalende begav sig ud i at udtrykke den samme tanke. Med et sprog, der fungerer sådan, giver det ikke mening at spørge, hvor mange ord, der betyder ‘sne’ – der findes nemlig et uendeligt antal potentielle kombinationer af morfemer, som på den ene eller den anden måde involverer frosne flager af vand.
Så på sin vis kan man sige, at grønlandsk slet ikke har ‘ord’ i den danske betydning, og derfor heller ingen ord for sne. Dette har rod i, at det faktisk er sværere end som så at sige, hvad et ‘ord’ rent faktisk indebærer, på dansk såvel som ethvert andet sprog. Men det betyder ikke, at man ikke kan kommunikere betydningen ‘sne’ på Grønlandsk – lige så vel som på ethvert andet sprog.
Skrevet af Gustav Johannessen på vegne af Linguistic Mythbusters. Find os på Facebook: https://www.facebook.com/linguisticmythbusters/.
Det er en lidt forvrøvlet Erasmus Montanus-agtig måde at argumentere på, for selvfølgelig har grønlandsk ord for sne. Der er bare ikke 100, som vandrehistorierne går, men en håndfuld eller deromkring. Helt grundlæggende kan ordet (og ja, det er da et ord) APUT oversættes med SNE. Så er der andre ord som QANIK (snefnug), PERSEQ (snefog) og NITTAALAQ (snefnug eller snetykning). Så er der afledninger af disse som APIVOQ (det sner), NITTAAPPOQ (sneen falder) eller APPUTITIPPOQ (sner til) – på den måde kan man lave mange ord, men det er jo ligesom på dansk: sne, snefnug, snefygning, snevejr … Der er en del flere ord for is, fordi man har haft brug for at kunne kommunikere om dens nøjagtige beskaffenhed, når man har skullet færdes på den.
Hej Helene ?
Det, at grønlandsk ikke har nogen ord for sne, er mere ment som blikfang end som indlæggets egentlige påstand. Jeg har forsøgt at få det til at fremgå af uddybningen i resten af teksten, at der netop kræves en mere nuanceret synsvinkel end “Sprog X har Y ord for Z” – og at man derfor lige så vel kan argumentere for 0 ord, som man kan for 100. Jeg sætter dog pris på at få påpeget, at den hensigt ikke fremgår helt tydeligt af teksten ?
Om sne kan man også læse påLingoblog, på engelsk:
Snow: the word’s effect
by Carl Masthay
https://www.lingoblog.dk/en/snow-the-words-effect/